J.nr. MST 502-00002

 

 

  

Den 14. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 33 (L 39) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 13. november.

 

 

Spørgsmål 33.

”Er ministeren ikke bekendt med, at SCR-systemerne har indbygget OBD, der kan benyttes til at forhindre snyd og dermed giver myndighederne mulighed for effektiv kontrol?”

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF)

 

Svar

Nye lastbiler har ganske rigtigt indbygget OBD, der har til formål at sikre, at udstyret til begrænsning af udslippet af kvælstofoxider (NOx) fungerer korrekt.

 

OBD systemerne er imidlertid en integreret del af bilernes elektroniske styresystemer. Når SCR systemer eftermonteres på ældre lastbiler, har man ikke de samme muligheder for at indbygge OBD.

 

Netop derfor det er nødvendigt med en principgodkendelsesordning, der kan sikre korrekt funktion og kontrol af SCR systemerne ved eftermontering.