Forslag

til

Lov om ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)

(Ny organisering af jordkøbsnævn)

§ 1

I lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), som ændret ved § 4 i lov nr. 536 af 24. juni 2005, og § 65 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 25, stk. 1, affattes således:

”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til jordbrugskommissionerne, kommunale myndigheder, jordkøbsnævn og – efter aftale med finansministeren – Økonomistyrelsen.”

2. § 25, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af bemyndigelsen efter stk. 1. Ministeren kan desuden fastsætte regler om jordkøbsnævnenes sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en institution under ministeriet efter aftale med kommunen henholdsvis kommunerne kan udøve sekretariatsfunktionen for jordkøbsnævnet.”

3. § 25, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Et jordkøbsnævn kan oprettes af en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab til at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelserne træffer afgørelse om nedlæggelse eller udtræden af et jordkøbsnævn. Ministeren fastsætter nærmere regler om nedlæggelse og udtræden af et jordkøbsnævn.”

4. § 25, stk. 4, affattes således:

”Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne afholder de udgifter, som er forbundet med et jordkøbsnævns virke. Kommunen henholdsvis kommunerne varetager tilsynet med jordkøbsnævn og godkender jordkøbsnævnets regnskab. Ministeren fastsætter nærmere regler om kommunens henholdsvis kommunernes tilsyn og godkendelse af et jordkøbsnævns regnskab.”

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre, at jordkøbsnævn fremover kan oprettes som selvstændige forvaltningsmyndigheder med kompetence til at købe og sælge jord i overensstemmelse med jordfordelingslovens formål.

Herudover foreslås en konsekvensrettelse af lovens § 25, stk. 1, i lyset af kommunalreformen, samt en redaktionel ændring af § 25, stk. 2.

Om Folketingets behandling af lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, sp. 349, 3058, 3779, 4202, tillæg A sp. 114, 142, tillæg B sp. 222 og tillæg C sp. 375.

Ved § 4 i lov nr. 536 af 24.juni 2005 om ændring af jordfordelingsloven, lov om drift af landbrugsjorder og forskellige andre love på Fødevareministeriets område blev der foretaget nødvendige tilpasninger som følge af kommunalreformen. Folketingets behandling fremgår af Folketingstidende 2004-05, 2. samling, sp. 1002, 4278, 4874, tillæg A sp. 1755, 1773, tillæg B sp.797 og tillæg C sp. 508.

Ved § 65 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love blev jordfordelingslovens § 10 ophævet. Bestemmelsen vedrørte fuldbyrdelse af endelige jordfordelingskendelser og har ikke relation til nærværende forslag. Folketingets behandling fremgår af Folketingstidende 2005-06 sp. 4666,  ..., tillæg A sp. 5137, 5760, tillæg B sp. … og tillæg C sp. 824.

2. Baggrunden for lovforslaget

Jordkøbsnævn forudsættes også efter lovændringen i 2005 (lov nr. 536 af 24. juni 2005), hvorved nedsættelse af jordkøbsnævn blev en kommunal opgave, sammensat af 5-7 medlemmer, hvoraf 2-4 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelserne, 1 medlem udpeges af de lokale landboforeninger i kommunen/ kommunerne, 1 medlem udpeges af de regionale familielandbrugsforeninger i kommunen/kommunerne, og 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen/kommunerne efter indstilling fra miljø-, natur- og friluftsorganisationerne i kommunen/ kommunerne.

Jordkøbsnævn har således ekstern repræsentation og skal derfor ikke være kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, idet sådanne fællesskaber alene har kommuner som deltagere og er undergivet de deltagende kommuners instruktionsbeføjelse.

Lovforslaget skal sikre, at jordkøbsnævn fremover kan oprettes som selvstændige forvaltningsmyndigheder med kompetence til at købe og sælge jord i overensstemmelse med jordfordelingslovens formål.

Der er p.t. oprettet ét regionalt jordkøbsnævn i Nordjyllands Amt og ét i Sønderjyllands Amt.  Jordkøbsnævnet i Nordjyllands Amt er under afvikling, og der er ingen planer om at søge aktiviteterne i dette jordkøbsnævn videreført efter 1. januar 2007.

Jordkøbsnævnet i Sønderjyllands Amt forventes videreført af de fire nye kommuner, Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder, der dækker det nuværende Sønderjyllands Amt, og endelig afgørelse herom vil blive truffet i de fire sammenlægningsudvalg. Hvis jordkøbsnævnet videreføres, skal sammenlægningsudvalgene for de fire kommuner desuden træffe afgørelse om, hvorvidt de jordarealer, der ved kommunalreformens gennemførelse er udlagt fra Jordkøbsnævnet i Sønderjyllands Amt til den enkelte kommune, skal overdrages til et nyt jordkøbsnævn.

Det er derfor af stor betydning specielt for planerne om videreførelse af jordkøbsnævnet i Sønderjylland i samarbejde mellem de fire kommuner, at lovgrundlaget for oprettelse af jordkøbsnævn er til stede ved kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007.

Det bemærkes, at det er frivilligt, om kommunerne vil oprette et jordkøbsnævn.

3. Lovforslagets indhold

Efter jordfordelingslovens § 25, stk. 1, kan fødevareministeren henlægge sine beføjelser efter loven til bl.a. jordkøbsnævn med henblik på disses køb og salg af fast ejendom.

Ministeren har tillige hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelse af bemyndigelsen efter stk. 1, samt regler for et jordkøbsnævns sammensætning, finansiering og administration. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 511 af 18. juni 1997 om regionale jordkøbsnævn.

Lovens § 25, stk. 3, foreslås ændret således, at jordkøbsnævn kan nedsættes af en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser som selvstændige forvaltningsmyndigheder med deltagelse af repræsentanter for en række interesseorganisationer og med selvstændig kompetence til at købe og sælge jord til jordfordelingslovens formål.

For fremtiden vil det således være en konsekvens af en beslutning om at oprette et jordkøbsnævn, at der herved - og når jordkøbsnævnet opnår fødevareministerens bemyndigelse i medfør af jordfordelingslovens § 25, stk. 1, - etableres en selvstændig forvaltningsmyndighed med selvstændig kompetence til at købe og sælge jord til jordfordelingslovens formål.

Den erhvervede jord og eventuelle indtægter heraf samt tilskud givet til nævnets virksomhed vil være ejet af jordkøbsnævnet, og nævnet har kompetencen til at råde over den erhvervede jord og de midler, som kommunalbestyrelsen har bevilget til nævnets virksomhed, inden for rammerne for nævnets virksomhed. Der vil derfor med lovforslaget blive tilvejebragt hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om et jordkøbsnævns regnskabsaflæggelse.

En kommunalbestyrelse kan som efter de hidtil gældende regler beslutte at oprette et jordkøbsnævn. Det er frivilligt for den enkelte kommunalbestyrelse, om den vil oprette eller deltage i et samarbejde om et jordkøbsnævn. Efter forslaget kan kommunalbestyrelsen desuden træffe afgørelse om nedlæggelse eller udtræden af et jordkøbsnævn, idet dette dog skal ske inden for rammerne af de regler, som ministeren bemyndiges til at fastsætte herfor.

Det foreslås præciseret, at tilsyn med jordkøbsnævn og godkendelse af disses regnskaber skal være en kommunal opgave. De nærmere regler herom vil blive udmøntet i henhold til den foreslåede bemyndigelse.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget, der alene ændrer det formelle grundlag for etablering af jordkøbsnævn, har ingen økonomiske konsekvenser for staten, regionerne og kommunale myndigheder.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for staten, regionerne og kommunale myndigheder.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at være uden konsekvenser for miljøet.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Lovovervågning

Lovforslaget indstilles ikke til lovovervågning. Der er tale om dels en teknisk tilretning, dels en mindre konsekvensrettelse af jordfordelingsloven i forbindelse med kommunalreformens gennemførelse.

11. Høring

Lovforslaget har ikke været i høring, idet indholdet af ændringen alene er af teknisk karakter.

12. Skematisk oversigt over konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for staten, regionerne og kommunale myndigheder	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for staten, regionerne og kommunale myndigheder	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Regionaløkonomiske konsekvenser	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen er en videreførelse af den fra 1. januar 2007 gældende bestemmelse med den ændring, at ordet ”regionale” udgår. Der er tale om en konsekvensrettelse i lyset af kommunalreformen.

Til nr. 2

Bestemmelsen er en videreførelse af den fra 1. januar 2007 gældende bestemmelse med den ændring, at der i sidste punktum efter ”kommunen” indføjes ”henholdsvis kommunerne” med det formål at bringe bestemmelsens systematik i overensstemmelse med paragraffens øvrige bestemmelser.

Til nr. 3

Bestemmelsen i jordfordelingslovens § 25, stk. 3, foreslås ændret således, at der etableres hjemmel til, at en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser kan oprette et jordkøbsnævn som en selvstændig offentlig forvaltningsmyndighed, som ikke er undergivet kommunalbestyrelsens eller kommunalbestyrelsernes instruktioner, og som har medlemmer udpeget af en række interesseorganisationer. Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2. Herudover foreslås det præciseret i loven, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om nedlæggelse eller udtræden af et jordkøbsnævn, idet der samtidig foreslås en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler herom.

Til nr. 4

Lovens § 25, stk. 4, foreslås affattet således, at det fastsættes i loven, at tilsyn med jordkøbsnævnet og godkendelse af jordkøbsnævnets regnskaber er forankret i kommunerne. Bestemmelsen foreslås samtidig hermed ændret således, at der er hjemmel for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om det kommunale tilsyn med et jordkøbsnævn og om kommunernes godkendelse af et jordkøbsnævns regnskab.

Til § 2

 

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007, således at reglerne er på plads med kommunalreformens ikrafttræden.

+++Bilag+++Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
§ 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til jordbrugskommissionerne, kommunale myndigheder, regionale jordkøbsnævn og – efter aftale med finansministeren – Økonomistyrelsen.		1. § 25, stk. 1, affattes således: ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til jordbrugskommissionerne, kommunale myndigheder, jordkøbsnævn og – efter aftale med finansministeren – Økonomistyrelsen.”
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af bemyndigelsen efter stk. 1. Ministeren kan desuden fastsætte regler om jordkøbsnævnenes sammensætning, finansiering og administration, herunder om, at en institution under ministeriet efter aftale med kommunen kan udøve sekretariatsfunktionen for jordkøbsnævnet.		2. § 25, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af bemyndigelsen efter stk. 1. Ministeren kan desuden fastsætte regler om jordkøbsnævnenes sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en institution under ministeriet efter aftale med kommunen henholdsvis kommunerne kan udøve sekretariatsfunktionen for jordkøbsnævnet.”
Stk. 3. Et jordkøbsnævn kan oprettes af kommunalbestyrelsen i en kommune eller af kommunalbestyrelserne i flere samarbejdende kommuner, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse til at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.		3. § 25, stk. 3, affattes således: ”Stk. 3. Et jordkøbsnævn kan oprettes af en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab til at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelserne træffer afgørelse om nedlæggelse eller udtræden af et jordkøbsnævn. Ministeren fastsætter nærmere regler om nedlæggelse og udtræden af et jordkøbsnævn.”
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller de samarbejdende kommunalbestyrelser afholder de udgifter, som er forbundet med et jordkøbsnævns virke.		4. § 25, stk. 4, affattes således: ”Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne afholder de udgifter, som er forbundet med et jordkøbsnævns virke. Kommunen henholdsvis kommunerne fører tilsyn med jordkøbsnævnet og godkender jordkøbsnævnets regnskab. Ministeren fastsætter nærmere regler om kommunens henholdsvis kommunernes tilsyn og godkendelse af et jordkøbsnævns regnskab.”
Stk. 5. …
Stk. 6. …