Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 38:
Forslag til lov om ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven). (Ny organisering af jordkøbsnævn). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 5/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget er en ændring af de regler om organisering af jordkøbsnævn efter kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007, der blev vedtaget i 2005, og formålet med lovforslaget er at sikre, at jordkøbsnævn fremover kan oprettes som selvstændige forvaltningsmyndigheder med kompetence til at købe og sælge jord i overensstemmelse med jordfordelingsloven.
     Efter ændringen i 2005, hvorefter nedsættelse af jordkøbsnævn blev en kommunal opgave, forudsættes nævnene stadig sammensat af fem til syv medlemmer, hvoraf to til fire medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen, ét medlem af lokale familielandbrugsforeninger i kommunen og ét medlem af kommunen efter indstilling fra miljø-, natur- og friluftsorganisationer i kommunen. Jordkøbsnævn har således ekstern repræsentation og skal derfor ikke være kommunale fællesskaber, jævnfør § 60 i lov om kommunernes styrelse, idet sådanne fællesskaber kun har kommuner som deltagere og er undergivet de deltagende kommuners instruktionsbeføjelser.

     Lovforslaget skal sikre, at jordkøbsnævn fremover kan oprettes som selvstændige forvaltningsmyndigheder med kompetence til at købe og sælge jord i overensstemmelse med jordfordelingslovens formål. Specielt for de fire kommende storkommuner i Sønderjylland er det vigtigt, at lovgrundlaget for planen om videreførelse af jordkøbsnævn er i orden, når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er frivilligt, om kommunerne vil oprette jordkøbsnævn.
     Venstre ser frem til et godt udvalgsarbejde, så mulighederne kan være til stede, når lovforslaget træder i kraft.

Tak til hr. Jens Kirk. Så er det fru Mette Gjerskov som ordfører.

Dette lovforslag er jo en teknisk ændring. Det politiske indhold af loven fik vi jo heldigvis overtalt regeringen til at justere lidt i foråret, så det nu også er muligt for ikkelandmænd at købe små naturperler, som de kan glæde sig over, og nyde naturen.
     Denne lovændring giver kommunerne hjemmel til at nedlægge og udtræde af jordkøbsnævn og regler om kommunernes tilsyn med nævn og godkendelse af deres regnskab, så der er dog noget indhold i den. Det er et spørgsmål om hjemmel, men der er også en hjemmel til ministeren, og det undrer mig. Jeg synes, ministeren har været lige lovlig nonchalant, for vi fik den besked fra ministeriet, at der ikke var nogen grund til høring, fordi forslaget alene er af teknisk karakter. Jeg mener ikke, det alene er så teknisk, at det ikke ville være rimeligt, at vi i det mindste fik lov til at høre, hvad Kommunernes Landsforening har at sige om lovforslaget. Det er trods alt kommunernes arbejde med jordkøbsnævn, forslaget drejer sig om.
     Det, vi primært vil lægge vægt på i forbindelse med udvalgsarbejdet med lovforslaget, er at sikre, at kommunerne bliver spurgt, om de har nogen bemærkninger til forslaget, så ministeren ikke er helt så hurtig, som han lægger op til. Men ellers vil vi selvfølgelig gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet.

Det er ikke helt rigtigt. Der står, at det er frivilligt for kommunerne, men hvis der er nogle kommuner, som ikke vil gøre det fremover, vil det så ikke ifølge forslaget være muligt for f.eks. fritidsorganisationer og miljøorganisationer at påvirke kommunalbestyrelsen og sige, at de synes, det nævn skal oprettes? Og tror fru Mette Gjerskov ikke, at de vil blive oprettet i alle kommuner, hvis befolkningerne rundtomkring har et ønske om det?

Jo, det tror jeg sådan set, men det er ikke det, det drejer sig om. Når vi her i Folketinget behandler lovforslag, plejer vi at sende dem i høring hos relevante parter, så vi er fuldstændig sikre på, at de, som forslagene vedrører, også får en mulighed for at sige, hvis embedsmændene i ministeriet eller vi som politikere skal justere dem en lille smule. Det er alene det, jeg taler om.

Er fru Mette Gjerskov vidende om, at da lovforslaget blev fremsat i 2005, blev det ikke sendt i høring?

Jeg har meget svært ved at se, at to gange ikkeudsendelse i høring gør det meget bedre. Ethvert lovforslag bør altså som udgangspunkt sendes i høring, og vi som politikere bør have høringssvarene i god tid, inden vi behandler lovforslaget her
i Folketinget. Det er den eneste måde at undgå lovsjusk på.

Tak til fru Mette Gjerskov. Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Dette lovforslag indeholder nogle tekniske tilpasninger. I forbindelse med kommunalreformen blev jordfordelingsloven ændret i 2005, men det var forudsat, at jordkøbsnævn kunne oprettes af flere samarbejdende kommuner og kunne organiseres som kommunale fællesskaber i henhold til § 60 i lov om kommunernes styrelse.

     Det har imidlertid vist sig, at det vil give nogle problemer, idet jordkøbsnævnene har ekstern repræsentation og ikke kan være kommunale fællesskaber, jævnfør § 60 i lov om kommunernes styrelse. Sådanne fællesskaber har kun kommunerne som deltagere og er undergivet de andre deltagende kommunernes instruktionsbeføjelser.
     Formålet med lovforslaget er at sikre, at et jordkøbsnævn efter kommunalreformens ikrafttræden kan oprettes af enten en enkelt kommune eller flere samarbejdende kommuner som en selvstændig forvaltningsmyndighed med kompetence til at købe og sælge jord i overensstemmelse med jorfordelingslovens formål, også efter kommunalreformens ikrafttræden. Det kan vi godt støtte i Dansk Folkeparti, og derfor mener vi også, at diskussionen om høring er lidt mystisk. Der var vel egentlig kun behov for en egentlig høring, hvis man ikke havde ændret reglerne, for så tror jeg, der ville komme en reaktion fra kommunerne.
     Nu laver man noget, som gør, at det, man har vedtaget, kan komme til at fungere, og det synes vi i Dansk Folkeparti er en rigtig god idé. Normalt har vi også det princip, at forslagene skal ud i høring, men i dette tilfælde er det i orden, for vi tror godt, vi ved, hvordan høringssvarene ville se ud.

Jeg er jo enig med ordføreren i, at der her er tale om at rette op på en fejl, der blev begået sidste gang. Men for nu ikke at lave flere fejl, havde det så ikke været en god idé at spørge bare Kommunernes Landsforening, om de var enige i den formulering, man har valgt? Det ville jo ikke koste alverden at sende en mail eller et brev til Kommunernes Landsforening, så hvorfor skulle man dog ikke gøre det? Jeg synes, det er lige lovligt nonchalant at sige: Vi alene vide, der er ingen grund til at tale med dem, lovforslaget vedrører.

Nu er jeg ikke i den situation, at jeg har direkte adgang til ministerens mailsystem; så tæt er samarbejdet ikke. Men jeg går egentlig ud fra, at man fra ministeriets side har rettet henvendelse og fået tingene på plads. Hvis det senere hen viser sig, at man slet ingen diskussioner har haft med kommunerne, må vi jo tage drøftelsen, men jeg tror nu, den har været der, og jeg tror faktisk, det er kommunerne selv, som har gjort opmærksom på, at der var et problem.

Så er det fru Mette Gjerskov for endnu en kort bemærkning.

Ja, men det er jo sådan, at når man har foretaget de officielle henvendelser, altså har sendt et brev eller en mail og sendt et forslag i høring, får de andre partier, også oppositionen her i Folketinget, at vide, hvad KL har sagt. Det kan da godt være, at ministeren har haft nogle interne drøftelser med KL, men det ved vi jo ikke noget om, når vi står her i Folketinget.
     Hele pointen med en høring er faktisk, at man spørger dem, som forslaget vedrører, om de har nogen bemærkninger, og at vi i Folketinget får det at vide, inden vi skal stemme om forslaget. Det synes jeg da ikke er hverken voldsomt bureaukratisk eller noget, der kan genere nogen, og jeg kan ikke forstå, hvorfor Dansk Folkeparti tager ministeren i forsvar i denne sag. Det er der ikke nogen som helst grund til.

Det er ikke et spørgsmål om at tage ministeren i forsvar. Det er et spørgsmål om at forholde sig til, hvad man synes er rimeligt, og vi synes, at den måde, man har gjort det på her, er rimelig nok.
     Jeg vil gerne sige til den socialdemokratiske ordfører, at lovforslaget jo får en udvalgsbehandling, som jeg håber bliver konstruktiv og effektiv. Her kunne vi jo stille ministeren det spørgsmål, om han nu også tror, Kommunernes Landsforening synes, at det er i orden. Så får vi det frem. Jeg tror næsten, jeg kan give fru Mette Gjerskov svaret på forhånd, men lad os gøre det under udvalgsbehandlingen, for jeg kan forstå, at det vil have meget stor betydning for, om Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til hr. Christian H. Hansen. Så er det hr. Allan Niebuhr som ordfører.

Nu er det jo sådan, at forretningsordenen tilskriver, at ordførerne har 5 minutters taletid. Men jeg ved også, at det samtidig siges, at man ikke behøver at bruge alle 5 minutter, og det vil jeg henholde mig til, idet jeg vil sige, at lovforslaget er en rent teknisk ændring. Mine kolleger har brugt tiden til at redegøre for indholdet, så det vil jeg ikke gentage. Jeg vil kun konstatere, at vi støtter det videre udvalgsarbejde, og at vi også kan støtte forslaget, fordi vi anser det som en rent teknisk ændring.

Ja, det er det, og jeg kan sige med det samme, at Det Radikale Venstre også støtter det, idet vi også med glæde noterer os, at der bliver mulighed for at give kommunerne mere frihed. Det er jo ikke normalt det, vi oplever, når der kommer forslag fra regeringen, men her bliver der altså givet mulighed for, at kommunerne selv kan vælge, om de vil gøre det, og om de vil trække sig ud osv.
     Vi glæder os også over, at der i disse nævn er repræsentanter for nogle af dem, som kunne være interesserede
i at påvirke udviklingen: landboforeninger af forskellig størrelse, også familielandbrugsforeningerne, og også andre interesseorganisationer som miljø-, natur- og friluftsorganisationer. Vi støtter forslaget.

Jeg er her igen på vegne af hr. Kristen Touborg, der ikke kunne være til stede.
     Ligesom ved det foregående forslag vil jeg sige, at der jo først og fremmest er tale om nogle konsekvensændringer på baggrund af kommunalreformen, og at vi godt kan støtte disse ændringer, selv om vi var imod reformen; men nu er den jo gennemført.
     Der er dog et forhold, vi gerne vil påtale. Vi synes også, det er meget problematisk, at lovforslaget ikke har været i høring hos f.eks. KL, for principielt finder vi, at det altid er vigtigt af hensyn til den demokratiske proces. Men bortset fra det støtter SF forslaget.

Tak til fru Lotte Thiim Bertelsen. Jeg ser ikke hr. Per Clausen, så vi giver ordet til fødevareministeren.

Først vil jeg gerne sige tak til ordførerne fra partierne for de synspunkter, der er kommet frem her.
     Det er jo sådan, at der med vedtagelsen af lov nr. 536 af 24. juni 2005 var enighed om at muliggøre en videreførelse
i kommunalt regi af de hidtidige amtslige jordkøbsnævn efter den 1. januar 2007. Vi havde hele den politiske debat, og så kom det på plads. Nu er det så ren teknik, der skal ordnes efterfølgende. Ved den nævnte lovændring var det forudsat, at jordkøbsnævn skulle organiseres som kommunale fællesskaber i henhold til §
60 i lov om kommunernes styrelser. Denne konstruktion har imidlertid vist sig at ville give nogle problemer, idet jordkøbsnævnenes sammensætning forudsætter deltagelse af personer, der ikke repræsenterer kommunen, og det er dette tekniske problem, vi skal løse. Lovforslaget sikrer, at jordkøbsnævn kan oprettes som selvstændige forvaltningsmyndigheder med kompetence til at købe og sælge jord i overensstemmelse med jordfordelingslovens formål efter kommunalreformens ikrafttræden. Der er altså i det væsentligste tale om en justering af de regler, der fra den 1. januar 2007 skal gælde for organisering af jordkøbsnævn.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.