Tillægsbetænkning afgivet af Trafikudvalget den 22. februar 2007
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om luftfart
(Lufthavnstakster, tilsyn, forsikring, tavshedspligt, lønindeholdelse
for manglende betaling og
 internationale vedtagelser på engelsk m.v.)
[af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1. behandling den 24. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget. Udvalget afgav betænkning den 25. januar 2007. Lovforslaget var til 2. behandling den 6. februar 2007, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Notat fra transport- og energiministeren
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget et notat fra transport- og energiministeren om udskydelse af bekendtgørelse af administrationsgrundlaget for luftfartlovens § 71. Notatet er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Randers Kommune på vegne af østjyske borgmestre og fra Aarhus Lufthavn A/S.
Transport- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 4 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med, at transport- og energiministeren tilkendegiver, at der sammen med branchen skal udarbejdes en analyse, der skal danne grundlag for den endelige bekendtgørelse, der udgør administrationsgrundlaget for § 71. Afgørende er det også, at ministeren tilkendegiver, at der, inden et administrationsgrundlag iværksættes, skal foretages politiske forhandlinger mellem de partier, der stemmer for lovforslaget.
På den baggrund støtter S, RV og SF lovforslaget og ser frem til analysearbejdet og de efterfølgende politiske forhandlinger.
Til gengæld synes S, RV og SF også, at det er dybt utilfredsstillende, at ikke alle høringssvar var oversendt til udvalget inden 1. behandling. Her tænkes på høringssvaret fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det er under alle omstændigheder yderst befordrende for kvaliteten af lovgivningen, at alle aspekter kommer på bordet fra starten.
Et mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
 Kim Andersen (V)  Kristian Pihl Lorentzen (V)  Jacob Jensen (V)  Flemming Damgaard Larsen (V) fmd. Karsten Nonbo (V)  Walter Christophersen (DF)  Jørn Dohrmann (DF)  Henriette Kjær (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF)  Poul Andersen (S)  Magnus Heunicke (S)  Klaus Hækkerup (S)  Jens Christian Lund (S)  Jytte Wittrock (S)  Martin Lidegaard (RV)  Poul Henrik Hedeboe (SF)  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 36 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr. |
Titel |
18 |
Betænkning afgivet den 25/1-07 |
19 |
Tidsplan for fornyet udvalgsbehandling af lovforslaget |
20 |
Pressemeddelelse af 6/2-07 fra Randers Kommune på vegne af østjyske borgmestre: Østjyske borgmestre advarer: Alvorlige konsekvenser for provinslufthavne |
21 |
Økonomi- og Erhvervsministeriets høringssvar af 29/8-06, fra transport- og energiministeren |
22 |
Henvendelse af 9/2-07 fra Aarhus Lufthavn A/S |
23 |
1. udkast til tillægsbetænkning |
24 |
Notat om udskydelse af bekendtgørelse vedrørende administrationsgrundlaget, fra transport- og energiministeren |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 36 omdelt efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. |
Titel |
19 |
Spm. om kommentar til pressemeddelelse af 6/2-07 fra Randers Kommune på vegne af østjyske borgmestre: Østjyske borgmestre advarer: Alvorlige konsekvenser for provinslufthavne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
20 |
Spm. om oversendelse af høringssvar fra Konkurrencestyrelsen og andre høringssvar, som ministeren betragter som interne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
21 |
Spm. om, at Forbrugerrådet anmodes om en ny udtalelse vedrørende L 36, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
22 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/2-07 fra Aarhus Lufthavn A/S, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
Bilag 2
Notat fra transport- og energiministeren om bekendtgørelse vedr. administrationsgrundlaget for luftfartslovens § 71
Notatet er optrykt efter ønske fra udvalget.
Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
15. februar 2007
L 36 – forslag til lov om ændring af lov om luftfart (Lufthavnstakster, tilsyn, forsikring, tavshedspligt, lønindeholdelse for manglende betaling og internationale vedtagelser på engelsk m.v.).
Der har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget været stor fokus på forslaget om ændring af luftfartslovens § 71. Der har i den forbindelse været rejst en række spørgsmål om provinslufthavnenes samlede konkurrencesituation. Det er en langt bredere problemstilling, end lovforslagets § 71 omhandler. De problemstillinger, som bl.a. en række provinslufthavne har rejst, vedrører således også bl.a. kommunalfuldmagten og konkurrencelovgivningen.
Forslaget om ændring af luftfartlovens § 71 fastsætter den overordnede legale ramme for reguleringen af taksterne. Selve administrationsgrundlaget, og dermed implementeringen af lovforslaget, vil skulle fastsættes efterfølgende i en bekendtgørelse, en såkaldt BL (Bestemmelse for Luftfart).
I lyset af den store fokus på lovforslagets rækkevidde og de rejste problemstillinger vedrørende administrationsgrundlaget, finder jeg det mest hensigtsmæssigt at udskyde selve udmøntningen af administrationsgrundlaget i relation til provinslufthavnene, indtil de rejste problemstillinger er belyst.
Jeg vil derfor tage initiativ til at iværksætte et tværministerielt analysearbejde med inddragelse af lufthavne og luftfartsselskaber, der skal se på de samlede konkurrenceforhold i de større danske provinslufthavne, herunder spørgsmålet om offentlig støtte til de forskellige typer af lufthavne.
Udstedelse af BL-en, hvor administrationsgrundlaget for luftfartslovens § 71 fastsættes, udskydes således for så vidt angår provinslufthavnene, indtil det iværksatte analysearbejde er afsluttet.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen