6. februar 2007
Østjyske borgmestre advarer:
Alvorlige konsekvenser for provinslufthavne
Et lovforslag om ændringer af takster for lufthavnsdrift, som Folketinget behandler 6. og 8. februar, kan få meget alvorlige konsekvenser for Århus Lufthavn og de øvrige danske provinslufthavne. Set i et større perspektiv vil lovforslaget dermed virke hæmmende for den regionale udvikling.
Det mener regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen og borgmestrene Vilfred Friborg Hansen, Syddjurs, Torben Jensen Norddjurs, Nicolai Wammen, Århus og Henning Jensen Nyhuus, Randers.
Lovforslagets formål er at modernisere og præcisere retsgrundlaget for lufthavnenes opkrævning af lufthavnstakster hos luftfartsselskaberne for brug af lufthavnene, og i oplægget til lovforslaget hedder det, at det vurderes ikke have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Men det holder ikke. Tværtimod vil lovforslaget, hvis det vedtages i sin nuværende uformning, forringe provinslufthavnenes konkurrencemuligheder og resultere i en række negative, økonomiske konsekvenser for både lufthavnene, de rejsende, luftfartsselskaberne og service- og turisterhvervene. Det vil indebære en indskrænkning i mulighederne for at føre regionalpolitik, herunder at sikre gode rammebetingelser.
De peger på, at provinslufthavnene vil få færre kunder og dermed ringere indtjening, fordi lufthavnene stilles ringere i konkurrencen om at tiltrække lavprisselskaber.
De rejsende stilles også ringere, fordi de får tilbudt et ringere udbud af afgange og destinationer.
Men også de luftfartsselskaber, der bliver tilbage, bliver ramt. De kommer til at betale en højere pris for ydelserne i lufthavnene, som jo skal have dækket deres faste, høje omkostninger. Det går i sidste ende ud over kunderne, der må betale højere billetpriser.
â€Lovforslaget fratager lufthavnene muligheden for selv at prisfastsætte dele af de ydelser, der drejer sig om ground-handling. Netop prisen pÃ¥ ground-handling-ydelserne har været provinslufthavnenes muligheder for at tiltrække lavprisselskaber til lufthavnene med deraf følgende nye destinationer, billigere rejser og flere rejsende.
Den mulighed ønsker man nu at fjerne med lovforslaget med de nævnte katastrofale resultater til følge, ligesom en vedtagelse af forslaget kan resultere i en voldsom opbremsning væksten i éndags- og weekendturismen, som turisme- og serviceerhvervene i det øst- og midtjyske ellers oplever i øjeblikketâ€, lyder det fra borgmestrene, som opfordrer til, at folketingspolitikerne tænker sig om endnu engang ved behandlingen af lovforslaget.
Kontaktpersoner:
Regionsrådsformand Bent Hansen, tlf.: 87285010
Borgmester Nicolai Wammen, tlf. 89 40 21 00
Borgmester Vilfred Friborg Hansen, tlf. 87535000
Borgmester Torben Jensen, tlf. 89591001
Borgmester Henning Jensen Nyhuus, tlf. 89151000
Â