Det er ikke bare ændringsforslag nr. 3, som lige er stemt igennem, der er et udtryk for sjusk i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag, L 34.
Ved førstebehandlingen havde Enhedslisten egentlig en neutral positiv tilgang til det her, men det blev helt tydeligt med alle de høringssvar, som vi har fået ind siden, at der er en hel række forhold, som gør, at det her lovforslag i det hele taget må betegnes som noget, som er en rigtig lappeløsningslov, altså sådan en lov, der slet ikke tager fat på at løse problemet.
Det er blevet klart for os, at en større reform af hele området faktisk er påkrævet, og at det ikke nytter bare at lave en masse småændringer.
Det, vi risikerer ved at vedtage sådan en rigtig småændringslov, sådan en lappeløsningslov, er, at det her område vil blive reguleret i klatter hele tiden og fortløbende, og det mener vi overhovedet ikke er tilfredsstillende. Forslaget er faktisk utrolig uambitiøst, og det er gået op for os, at man har forspildt muligheden for at komme med en samlet reform på området, en reform, der i høj grad er brug for.
Vi er samtidig under udvalgsarbejdet blevet meget i tvivl om, hvorvidt det her lovforslag overhovedet ender med at indeholde forbedringer. Det skyldes f.eks., at L 34 viderefører de nuværende regler om, at der generelt skal være tilslutningspligt til en opkaldecentral, og at kommunerne kun skal have mulighed for dispensation på særlige vilkår. Problemet opstår, hvis der bare sker en videreførelse af de nuværende regler, som hører til i de gamle kommuner, i de nye kommuner. Så vil man få nogle meget større enheder, hvor man vil kunne risikere, at mange taxaer ikke vil have det lokalkendskab, som man kender til med de nuværende regler og
i de gamle kommuner. Det er et eksempel ud af flere, og vi er meget usikre på, om det her overhovedet udgør en forbedring. Så er der heller ikke kommet nogen løsning på det problem, som Enhedslisten fremførte under førstebehandlingen
i forhold til det kommunale tilsyn. Nok så frejdigt anføres det, at lovforslaget vil give administrative lettelser for kommunerne, og det lyder besnærende, og det kan være fint nok, men det er bare ikke noget, som er særlig godt, når vi jo ved, at der er problemer med det manglende kommunale tilsyn, hvilket Enhedslisten også fremførte som et problem under førstebehandlingen.
Vi synes faktisk, at man skulle have lavet en mere gennemgående reform af området, og nogle af de ting, man kunne have inddraget i den forbindelse, er f.eks. ideer om noget, som kaldes en dolmus, hvilket er et tyrkisk ord for en minibus, som kører, når den er fyldt. Den kan holde ved stationer, ved busterminaler, på torve, ved institutioner, og den kører ad faste ruter, og hvis der skal gøres afstikkere, så aftales det med chaufføren. Det er en form for taxakørsel, som er fleksibel og hurtig, dog er der en høj belægning. På den måde er den meget økonomisk og kan alligevel nå ud til mange områder uden for de større byer.
I Holland kender man det, som hedder en borgerbus, og det handler om, at et busselskab mod betaling stiller en bus til rådighed for en taxavognmand eller et lokalsamfund, og så kan de rejsende selv lave køreplanen. Det kender man fra Holland.
I Sverige og Holland kender man til noget, som hedder togtaxaer, og de kører udelukkende mellem en station og en bolig til en særlig lav pris, og der kan man så købe tog- og taxabilletten samtidig. Den slags ideer kunne man godt have tænkt ind i det, når man alligevel var i gang med at lave en reform af taxaområdet som sådan. I det hele taget bærer ændringsforslag nr. 3, men også hele det her lovforslag simpelt hen så meget præg af lovsjusk, at man må sige, at det bare ikke er godt nok. Enhedslisten vil derfor stemme hverken for eller imod. Det er ikke ambitiøst nok. Der er ikke reform nok i det, og samtidig står vi i høj grad tvivlende over for, om der overhovedet er indeholdt forbedringer i det her lovforslag. Derfor stemmer vi hverken for eller imod.