Den sidste sag på dagsordenen var:

Lovforslaget går ud på ændring af en protokol i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale. Protokollen er fra 1999 og skal nu lovfæstes. Substansen i forslaget er - og det er fremført fra dansk side - at overenskomstens artikel om udbytte ændres. Det betyder, at et dansk moderselskab i fremtiden kan modtage et udbytte fra sit amerikanske datterselskab, uden at der skal betales amerikansk udbytteskat, når det danske selskab ejer aktier med mindst 80 pct. af stemmevægten i det pågældende amerikanske selskab. I dag er det sådan, at USA kan opkræve 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i overensstemmelse med den gældende overenskomst, og det er altså det, der ændres. Endelig er der er ændring af overenskomstens artikel om begrænsning af overenskomstfordele. Denne artikel skal sikre, at personer og selskaber i tredjelande uden en særlig dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA, som modtager indtægter fra USA, ikke kan opnå fordele efter den dansk-amerikanske overenskomst ved at modtage indtægterne gennem et dansk selskab. Vi synes, at forslaget er fornuftigt og udtryk for en naturlig tilpasning, og vi kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen. Værsgo.

Så vidt jeg har forstået, drejer det sig om, at USA ønsker at lukke et skattehul, nemlig at man kan transportere udbytter gennem Danmark og slippe for at betale skat, når der ikke er indgået en aftale med USA, og det går vi vel alle sammen ind for. Men det, der undrer mig lidt, er, at USA åbenbart skal give den danske stat eller i dette tilfælde danske virksomheder en indrømmelse ved at afstå fra at opkræve 5 pct. skat af udbyttet fra danske datterselskaber i USA.
     Derfor har jeg dette spørgsmål til hr. Kim Andersen:
Hvorfor skal USA give danske virksomheder en skattelettelse for at få lukket et skattehul? Skulle vi ikke bare have lukket skattehullet?

Jeg mener ikke, man kan tale om et skattehul i denne forbindelse. Der er tale om helt lovformelige regler i en overenskomst, og desuden er det sådan, at de regler, der bliver gældende efter forslaget, vil være i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som USA har indgået.

Ja, det forstår jeg godt, for jeg har også læst forslaget. Men jeg kan ikke se andet, end at meningen med det, USA yder danske selskaber, er, at den skat på 5 pct., der i dag skal betales af udbytte fra et datterselskab i USA, slipper danske selskaber for fremover, og det er jo en lettelse.
     Så kan man spørge: Hvorfor giver USA danske selskaber en sådan lettelse? Det er, så vidt jeg kan se, udelukkende for at kunne stoppe et skattehul, som findes i dag, hvor man kan transportere udbytter fra USA gennem Danmark til et land, USA ikke har dobbeltbeskatningsaftaler med, og altså omgå reglerne. Derfor spørger jeg bare, men det kan være, jeg skal gemme spørgsmålet til skatteministeren: Burde Danmark ikke bare lukke det skattehul, altså acceptere en aftale om at lukke det skattehul uden at kræve en skattefordel til danske moderselskaber som modydelse?

Som jeg nævnte lige før, mener jeg på ingen måde, at man kan tale om et skattehul, og jeg synes heller ikke, spørgeren har forsøgt at dokumentere, hvori hullet i givet fald skulle bestå. Jeg synes derimod, det er meget rimeligt, at der ikke skal betales udbytteskat to steder, og det er altså det, der er opnået i forhandlingerne om denne dobbeltbeskatningsprotokol. 5-procents-kravet er frafaldet fra amerikansk side, og det synes jeg er yderst fornuftigt.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. John Dyrby.

Jeg skal igen undlade en gennemgang af lovforslaget, for jeg synes, det endnu en gang blev gjort på glimrende vis af Venstres ordfører.
     Jeg skal sige, at det, der jo er tilfældet i denne sag, er, at der er tale om to ting, som man i virkeligheden egentlig kunne betragte separat. At man har samlet dem i lovforslaget, har vi sådan set ikke noget imod, men man kan sige, at hvis vi endelig skal lære noget af det, må det vel være, at USA har sikret sig noget bedre på dette verdensområde, end vi måske har været i stand til. Det kunne vi måske lære af, og det synes jeg ville være gavnligt.
     Så skal jeg også i denne sag meddele, at også SF kan tilslutte sig lovforslaget.

Jeg skal også i denne sag sige, at jeg slet ikke har nogen grund til at gennemgå lovforslagets indhold, for det blev gjort på så glimrende vis før. Så skal jeg også sige, at vi i Dansk Folkeparti er ganske godt tilfredse med forslagets indhold og ikke ser de betænkeligheder, som jeg forstår at Enhedslisten har, og på den baggrund skal jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Jeg kan også sige, at begge de dele, der ligger i lovforslaget, og som blev beskrevet af Venstres ordfører, kan vi fra konservativ side støtte. Vi betragter det som to separate ændringer, og vi mener, at begge ændringer er gode og fornuftige i sig selv.

Da partiets ordfører, hr. Poul Erik Christensen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne sige, at vi tilslutter os forslaget.

Hr. Kim Andersen kunne ikke forstå, hvad jeg spurgte om, men så må vi jo se, om skatteministeren kan bringe lidt klarhed over det.
     Jeg kan altså ikke læse andet, end at der står i bemærkningerne til lovforslaget, at det i dag er sådan, at under visse betingelser kan selskaber modtage udbytte fra deres amerikanske datterselskaber uden amerikansk beskatning og på den måde omgå den gældende lovgivning. Det vil man gerne have stoppet, det har jeg reel respekt for, og jeg synes selvfølgelig, at Danmark skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe andre lande med at stoppe skattehuller.
     Lige nu er skatteministeren ved at konsultere nogen, med hensyn til om jeg har ret; det er ikke sikkert, at jeg har det, men jeg kan nok få et klart svar lige om lidt. Men hvis det er sådan, at jeg har ret i, at vi ligesom har fået en belønning, nemlig en skattelettelse for danske selskaber, der
i dag betaler 5 pct. i skat af deres udbytte fra amerikanske datterselskaber, men nu slipper for de 5 pct. i skat som tak for, at vi har lukket et skattehul for amerikanerne, synes jeg ikke, det er anstændigt. Jeg synes bare, vi skal lukke skattehuller, hvor man misbruger det at lade penge strømme gennem Danmark til at slippe for at betale skat, og det skal vi ikke kræve nogen modydelse for. Derfor er det konkrete spørgsmål: Har vi krævet eller bare fået en modydelse for at lukke et skattehul? Så synes jeg, det er problematisk. Ellers kan vi langt hen ad vejen naturligvis støtte lovforslaget.

Jeg vil starte med at sige til hr. Frank Aaen og andre, at vi ikke kræver nogen modydelse for at lukke skattehuller. Vi lukker skattehuller, når vi får øje på, at de er der.
     Det, der er sagen her, er, at USA sådan set ikke er kommet til os og har bedt os om at inddrage dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Danmark er gået til USA og har sagt: Vi vil gerne have dobbeltbeskatningsoverenskomsten ændret, fordi vi har en gammel aftale om, at Danmark skal have forhold, der gør, at danske virksomheder med datterselskaber i USA er stillet på lige fod med de bedste vilkår, USA giver andre lande. Sådan gik det, da vi fik den sidste dobbeltbeskatningsoverenskomst, her fik vi så at sige best practice i forhold til andre lande.
     Så er der efterfølgende sket det, at nogle lande har fået sænket beskatningen og har altså fået bedre mulighed for at få skattefrie udbytter hjem end Danmark. Derfor gik vi til USA i 2004 og sagde: Ved I hvad, vi ser sådan set gerne, at I lever op til, at danske virksomheder stilles mindst lige så godt som andre virksomheder i andre lande, så danske virksomheders udbyttebeskatning bliver forbedret. Det var vores ønske, det var vores indgangsvinkel, og vi tog initiativ til at tage drøftelsen.

     USA valgte så at sige: Det vil vi gerne, men vil I ikke nok ændre ordlyden, så det bliver forhindret, at Danmark kan bruges som transitland til at flytte udbytte til lande, som ikke har den samme fordel? Det skal være sådan, at ordlyden i jeres dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til den ordlyd, vi bruger i de nyeste overenskomster med andre lande. Det vil altså sige, at det ikke er noget fuldstændig revolutionerende nyt, at man ikke kan bruge Danmark som transitland. Vi gør bare brug af den ordlyd, som USA på sin side finder er den bedste til at forhindre, at lande, de har dobbeltbeskatningsoverenskomst med, bliver transitlande.
     Det er altså ikke sådan, at vi afpresser nogle og siger, at vi ikke vil lukke skattehuller, medmindre vi får skattelettelser. Vi har fået en skattefordel, som svarer til den, USA har givet til andre, det vil sige best practice på området, og samtidig med det har vi imødekommet USA's ønske om at opjustere indholdet i en beskyttelsesklausul.
     Jeg er meget glad for, at det lykkedes. Det har været et stort ønske fra dansk erhvervsliv, at det at have datterselskaber i USA var lige så attraktivt som at have dem
i andre tilsvarende lande, og derfor synes jeg, det er glædeligt, at vi nu har fået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der gør, at danske virksomheder har mindst lige så gode vilkår i forholdet til USA, som andre lande har.

Hr. Frank Aaen har en bemærkning til skatteministeren. Værsgo.

Jeg er glad for at få bekræftet, at til gengæld for at lukke et skattehul får vi samtidig en skattefordel for danske virksomheder. Jeg synes, det er godt at få det afklaret, og at det hænger sådan sammen, som skatteministeren siger, altså at det er kommet lidt tilfældigt i forhold til hinanden, er sådan set også godt, for ellers synes jeg, det ville have været meget usmageligt at skulle se på det.
     Jeg tror også, vi stemmer for lovforslaget, især fordi det kan lukke et skattehul for USA, så det er jeg ret overbevist om at vi gør. Men jeg vil godt lige bore i det med et spørgsmål. Jeg synes godt, man også kunne oplyse os om, hvad det faktisk er for et provenu, virksomhederne får ud af det, i stedet for at der bare står, at nogle får, og jeg er helt sikker på, at vi kan få et tal, hvis vi spørger om det.
     Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, Danmark skulle stå af den negative spiral, der går ud på hele tiden at fjerne beskatning af selskaber. Selv om vi har den ordning, at man kan modtage udbytter fra Danmark uden at betale skat, og har haft den alt for længe, synes jeg ikke, vi på nogen måde skal være med til at presse andre lande til at gå den samme vej. Det har vi sådan set gjort her, men heldigvis ikke som led i en ren byttehandel.

Jeg kan afkræfte, at der er tale om nogen form for byttehandel, og så vil jeg sige, at ud fra min betragtning er det et spørgsmål om, at danske virksomheder nu slipper for en dobbeltbeskatning. Der sker jo en beskatning, når man henter udbyttet hjem, plus at der selvfølgelig også med det beskatningsprincip, vi har i Danmark, vil være en vurdering af beskatningsevnen fra dansk side. Efter min opfattelse er det, der sker nu, at vi slipper for en dobbeltbeskatning, men jeg svarer gerne på de spørgsmål, der måtte komme under udvalgsarbejdet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.