Jeg vil gerne takke for de overvejende ganske positive betragtninger, som ordførerne har gjort gældende her ved førstebehandlingen.
Det er jo sådan, at vi i stigende grad har noteret et ønske fra forbrugerside om, at vi ikke bare tester fysiske varer, men også tester tjenesteydelser. Der er naturligvis - og kan være - lige så store forbrugermæssige problemstillinger knyttet til det at være køber af en tjenesteydelse som at være køber af en vare. Men når man tester tjenesteydelser, er man jo i den situation, at man er nødt til, hvis det skal have nogen mening, i højere grad at optræde anonymt direkte over for dem, som udbyder tjenesteydelsen. Er det varer, man tester, kan man altid, eller ofte i hvert fald, bevæge sig anonymt ind i en forretning, købe den pågældende vare eller på anden måde erhverve den, og så kan man teste varen, uden at der er behov for sådan at give sig ud for, havde jeg nær sagt, andet end den, man er.
I forbindelse med test af tjenesteydelser må man jo over for den erhvervsdrivende give sig til kende som en almindelig forbruger, der ikke er ude i det ærinde at teste på Forbrugerstyrelsens vegne. Derfor har vi fundet et behov for at sikre, at vi nu er enige om, at det er en god ting at gøre, og at der er hjemmel i lovgivningen til at foretage sådanne anonyme test. Derfor er der her forslag om en eksplicit hjemmel til at foretage anonyme test.
Man løber så ind i problemer i forhold til persondataloven, som vi skal iagttage for at sikre, at det foregår på lovmedholdelig vis. Derfor er det sådan, som flere ordførere har hæftet sig ved, at vi i forhold til de personligt drevne virksomheder skal ind og give et varsel for at overholde persondatalovens regler, ind at give et varsel om, at vi inden for den næste måned eller de næste 3 måneder agter at foretage en sådan test.
Så kan man naturligvis spørge, som flere ordførere har gjort, om det så ikke ville være smart blot at varsle over for de virksomheder, der er personligt drevne, og hvor der er et klart juridisk krav i persondataloven om, at man skal varsle, inden man foretager de pågældende anonyme test. Det kan man godt argumentere for.
Jeg synes bare, at man skal gøre sig den overvejelse, at der er dels en rimelighedsbetragtning, dels måske også - det kan vi jo få undersøgt nærmere - en retlig betragtning om lighed for loven og lighed i forbindelse med forvaltningsakter, der gør, at man ikke kan sige, at nogle virksomheder varsler vi over for og andre virksomheder varsler vi ikke over for. Det forekommer umiddelbart ikke rimeligt, at man forskelsbehandler virksomhederne på den måde. Jeg mener også, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det rent forvaltningsretligt er sådan, at man kan forskelsbehandle virksomhederne på den måde.
Så det er svar på det spørgsmål, flere ordførere har stillet. Jeg kan se, de pågældende ordførere egentlig har travlt med en indbyrdes samtale, men jeg håber alligevel, de bagefter kan læse, hvad jeg har svaret.