 |
|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
Den 13. december 2006 |
|
|
Sagsnr.: 4124 |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 11. december 2006 (Ad L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 55:
Spørgsmål 55:
â€Hvordan sikres det, at det ikke gentager sig, hvis en forretning ikke betaler en bøde, som forretningerne er blevet pÃ¥lagt?â€
Svar:
I henhold til Fødevarestyrelsens forretningsgang vedrørende administrative bøder fremsender sagsbehandleren i den enkelte region en kopi af bødeforlægget til styrelsens bogholderi, der fremsender en opkrævning til virksomheden.
Hvis bøden ikke betales umiddelbart eller efter sædvanlig rykkerprocedure, skelnes der mellem, om den pågældende har vedstået sig bøden eller ikke. Er bøden vedstået, fremsender bogholderiet kravet til inddrivelse ved SKAT, hvilket meddeles den pågældende region/sagsbehandler. Er bøden ikke vedstået, skal regionen revurdere bødekravet, og såfremt kravet fastholdes, overgives sagen til politiet.
En gang månedligt fremsender bogholderiet oversigt over indbetalte bøder i forrige måned samt over ikke betalte bøder til regionerne.
Administrative bøder er bagudrettet i den forstand, at de udgør en sanktion for en overtrædelse, som har fundet sted. Som udgangspunkt er der gjort op med overtrædelsen i og med virksomheden vedtager det administrative bødeforlæg. I nogle situationer er det imidlertid relevant at kombinere bødeforlægget med et påbud, som tager sigte på at få rettet op på forholdet fremadrettet, f.eks. påbud om forbedring af egenkontrolprocedurer. I sådanne tilfælde skal fødevareregionerne følge op på påbuddet på sædvanlig vis.
I andre situationer er det ikke relevant at kombinere et administrativt bødeforlæg med et påbud, men overtrædelsens karakter kan tilsige, at fødevareregionen - ud over at sikre sig at bøden bliver betalt – i øvrigt følger op overfor virksomheden. I disse tilfælde kan fødevareregionen træffe afgørelse om et eller flere opfølgende tilsyn i virksomheden for at sikre sig, at virksomheden har rettet op på forholdet. Som eksempel kan nævnes den situation, at fødevareregionen under et tilsyn i en kiosk finder flere varer uden dansk mærkning. Der gives som udgangspunkt en bøde for manglende mærkning på dansk, men derudover kan der ud fra en konkret vurdering og ud fra kendskabet til virksomheden være anledning til at foretage et eller flere opfølgende tilsyn for at sikre sig, at virksomheden ikke længere sælger varer uden dansk mærkning. Sådanne opfølgende tilsyn skal virksomheden selv betale for.
                                                                                                                   /Thomas Elvensø