Til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Odense, den 7. november 2006.
Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Strafskærpelse, næringsbrev til fødevarevirksomheder og inddragelse heraf, udveksling af oplysninger m.v.) – L 28.
I forbindelse med vort foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, berammet til den 15. november 2006, ønsker Danske Slagtermestres Landsforening (DSL) særligt at fremhæve nedenstående, idet vi samtidig henviser til vor fælleshenvendelse af 27. oktober d.å. med Danish Meat Association, Landbrugsraadet og Håndværksrådet samt til den efterfølgende henvendelse fra Dansk Handel & Service.
Retten til at drive virksomhed.
DSL nærer ingen sympati for virksomheder, som sjusker med fødevaresikkerheden, endsige baserer driften på omgåelse af lovgivningen eller dens intentioner.
DSL er til gengæld samtidig af den opfattelse, at de høje krav til forbrugernes fødevaresikkerhed bør modsvares af en betryggende retssikkerhed for virksomhederne, så de ikke risikerer at opleve alvorlige følger af administrative afgørelser, som siden viser sig at være truffet på et uholdbart grundlag.
DSL vurderer, at L 28 åbner store risici for, at netop dette sker, og foreslår, at der i det mindste sikres virksomhederne ret til en meget hurtig og betryggende prøvelse af sådanne administrative beslutninger.
Reglerne om fødevarer, hygiejne m.v. er efterhånden så omfattende, at der er rige muligheder for misforståelser, almindelige forglemmelser og andre forhold, som reelt er uundgåelige på hektiske hverdage – ikke mindst henset til, at virksomhederne typisk drives af håndværkere uden uddannelse i hverken jura, veterinærforhold eller andre akademiske discipliner. At selv fødevaremyndighedernes kontrollanter kan have svært ved at fortolke reglerne, fremgår af Fødevarestyrelsens rapport om supervision af de regionale fødevareafdelinger i 2005. Som påpeget af Dansk Handel & Service, viser rapporten, at der i ni fødevareafdelinger var fejl i mellem 25 og 35 procent af kontrollerne. Kun to afdelinger havde få fejl.
I betragtning af disse fejlprocenter samt af de næringsdrivendes typiske forudsætninger for lovfortolkning er det stærkt betænkeligt, at lovforslaget tillægger fødevarekontrollen meget vidtgående beføjelser til administrative indgreb mod virksomhederne. Særligt er vi bekymrede for konsekvenserne af, af kontrolpersonalet får hjemmel til administrativt at suspendere retten til overhovedet at drive fødevarevirksomhed. Konkret kan vi henvise til sagen tidligere i år om virksomheden Skare Meat Packers, som af Fødevareregion Syd blev anmeldt til politiet for overtrædelse af mærkningsreglerne, men hvor det siden viste sig, at reglerne var overholdt. Havde de nu foreslåede regler været gældende, kunne Fødevareregionen – ikke mindst i lyset af medieomtalen – have følt sig presset til at suspendere selskabets ret til at drive virksomhed, indtil der var faldet endelig dom i sagen. Derved kunne muligheden for fortsat drift af virksomheden nemt være forspildt.
Dialog og rådgivning.
Det bemærkes i denne forbindelse, at fødevaremyndighederne ikke må rådgive virksomheder, som måtte være i tvivl om, hvilke foranstaltninger de konkret kan træffe for at være sikre på, at de overholder lovgivningen, f.eks. med hensyn til mærkning. Ej heller må de på forhånd oplyse virksomhederne om, hvorvidt påtænkte installationer og procedurer vil kunne accepteres af myndighederne som lovlige.
De pÃ¥tænkte lovstramninger øger behovet for dialog mellem virksomheder og myndigheder for i videst muligt omfang at sikre, at velmenende virksomhedsejere fÃ¥r fornøden hjælp til at opfylde de enhver tid gældende – og stadigt mere omfattende – krav. Med inspiration fra udlændingeomrÃ¥det foreslÃ¥r DSL derfor, at Fødevarestyrelsen ændrer, om ikke navn, sÃ¥ dog karakter fra â€Fødevarestyrelsen†til â€Fødevareserviceâ€.
Bødestørrelser.
Med hensyn til de foreslÃ¥ede forhøjelser af bødestørrelserne fremgÃ¥r det af den foreslÃ¥ede § 60, stk. 5, i Fødevareloven, at bøderne bl.a. skal udmÃ¥les efter â€virksomhedens omsætningâ€. Ifølge lovforslagets bemærkninger skal bødestørrelserne imidlertid afhænge af antallet af ansatte. DSL opfordrer til, at denne uoverensstemmelse rettes – og finder det mest retfærdigt og hensigtsmæssigt, at der som i lovteksten lægges vægt pÃ¥ omsætningsstørrelsen. I den forbindelse bemærkes, at en del â€almindelige†slagterbutikker har flere end ni ansatte og dermed ikke i lovens forstand vil være â€mindre virksomhederâ€, hvilket de vel ellers almindeligvis betragtes som. Omvendt havde, som pÃ¥peget af Danske Handel & Service, bÃ¥de Thulin Kød Engros og Tannis Food under ni ansatte.
DSL finder det generelt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at de foreslåede, højere bødeniveauer fastlægges i bemærkningerne til lovforslaget, samt at det er den samme administrative myndighed, som får beføjelse til at udstede administrative bøder uden domspraksis, som også kan suspendere virksomhedens ret til at drive virksomhed. DSL foreslår, at det i overensstemmelse med Grundlovens § 3 overlades til domstolene at fastlægge bødeniveauerne.
Analyselaboratoriernes oplysningspligt.
Endelig skal det her nævnes, at DSL finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at fødevaremyndighederne ifølge lovforslaget uden retskendelse kan indhente alle oplysninger, herunder forretningshemmeligheder, om en virksomhed fra analyselaboratorier alene pÃ¥ grundlag af â€mistankeâ€. DSL foreslÃ¥r, at i det mindste alle andre oplysninger end konkrete analyseresultater kun kan indhentes med retskendelse.
Med venlig hilsen
DANSKE SLAGTERMESTRES LANDSFORENING
Lars Stjernholm,                                                                                                                Torsten Buhl,
formand                                                                                                                                     direktør