Folketingets Kirkeudvalg

 

Kirkeudvalget har ved brev af 13. oktober 2006 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 1 vedrørende L 27, Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (budgetlægning for kirke- og præstegårdskasserne, ændret sammensætning af og opgaver for stiftsøvrigheden, aflastning af provsten for administrative opgaver m.v.).

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. oktober 2006 fra Birgit Lundholm Jensen, jf. L 27 – bilag 3.”

 

Svar:

 

Der er i dag meget store forskelle mellem sognene. Det største sogn omfatter over 16.000 medlemmer, og det mindste omfatter 30 medlemmer. Et sogns ”bæredygtighed” afhænger imidlertid ikke alene af medlemstallet, men også af en række andre lokale forudsætninger for det kirkelige liv. En bestemt gennemsnitlig sognestørrelse kan derfor ikke være nogen målsætning i sig selv. Men sognestørrelsen afspejler sig også i antal præster, øvrige ansatte og de økonomiske vilkår i det hele taget og dermed i de muligheder, som sognet har for at løfte forskellige opgaver. Det er utvivlsomt at en meget uensartet sognestruktur, hvor halvdelen af sognene tilsammen kun omfatter godt 10 % af indbyggerne, betyder, at mange sogne er for små til selv at understøtte en række opgaver. Lokalt er der dog ofte knyttet en meget stærk identitet til den eksisterende sogneinddeling. En bevarelse af den nuværende sognestruktur kræver efter min opfattelse derfor, at sognene samarbejder om løsningen af en række kirkelige opgaver.

Lovforslaget betyder f.eks., at reglerne om samarbejde forenkles. Det foreslås således, at alle de opgaver, som menighedsråd kan varetage på egen hånd, også skal kunne varetages i et samarbejde med andre menighedsråd, uden at dette skal godkendes af Kirkeministeriet. Det er en forudsætning, at samarbejdet beskrives i en vedtægt, sådan at der er klarhed mellem menighedsrådene om finansieringen og kompetencen. Sammen med lovforslagets forslag om provstiet som ramme for samarbejde mellem menighedsråd skabes der således bedre mulighed for, at større opgaver kan løses på en økonomisk forsvarlig og for alle parter tilfredsstillende vis.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       Det er min opfattelse, at yderligere tiltag vedrørende den kirkelige struktur bør afvente resultaterne af de ændringer – herunder lovforslaget - som strukturarbejdsgruppens betænkning vil udmønte sig i samt resultaterne fra udvalget om den lokale økonomi i folkekirken, som jeg har nedsat den 28. september 2006.

 

 

Bertel Haarder

 

/

Lise Marianne Hjort