Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Budgetlægning for kirke- og præstegårdskasserne, ændret sammensætning og opgaver for stiftsøvrigheden, aflastning af provsten for administrative opgaver m.v.)

1      Høring om betænkning 1477/2006

Regeringen besluttede den 20. april 2005 at nedsætte en arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur som følge af kommunalreformen.

Arbejdsgruppens endelige forslag om ændring af den kirkelige struktur blev offentliggjort den 16. maj 2006 og er med enkelte ændringer blevet gennemført ved kongelige resolutioner af 21. og 29. august 2006, således at den nye provstiinddeling træder i kraft pr. 1. januar 2007. Kirkeudvalget orienteret om forslaget ved brev af 16. maj 2006 (alm.del - bilag 59) og om den endelige struktur ved brev af 6. juli 2006 (alm.del - bilag 68) (Folketingssamlingen 2005/06).

Den 3. januar 2006 offentliggjorde arbejdsgruppen et debatoplæg om opgaver i sogn, provsti og stift. Kirkeudvalget er orienteret herom ved brev af 3. januar 2006 (alm.del - bilag 25) (Folketingssamlingen 2005/06).

I løbet af januar og februar 2006 afholdt arbejdsgruppen i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd i alt 11 debatmøder, et i hvert stift samt et på Bornholm. Der deltog ca. 2.200 personer i debatmøderne, primært menighedsrådsmedlemmer. Den 9. marts 2006 afholdt arbejdsgruppen et seminar med deltagelse af en række indbudte eksperter. Arbejdsgruppen har endvidere selv holdt 16 møder i perioden 31. maj 2005 til 30. juni 2006.

Den offentlige høring om debatoplægget bidrog til, at et meget stort antal af folkekirkens interessenter deltog i debatten om den fremtidige opgavefordeling i folkekirken ved at indsende høringssvar eller kommentarer til debatoplægget om opgaver i sogn, provsti og stift. Der blev modtaget i alt 691 høringssvar eller kommentarer. Høringssvarene blev sammenfattet i et ”trafiklys”, som angiver de forskellige grupper af interessenters holdninger til 15 konkrete spørgsmål i debatoplægget. Samtlige høringssvar, høringsnotatet, ”trafiklyset” m.v. er sendt til Kirkeudvalget ved brev af 21. april 2006 (alm.del – bilag 57) (Folketingssamlingen 2005/06).

Arbejdsgruppen har på denne baggrund udarbejdet betænkning 1477/2006 ”Opgaver i sogn, provsti og stift” med 20 forslag til mulige ændringer af opgavefordelingen mellem sogn, provsti og stift samt arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger om budgetlægningen.

Betænkningen blev offentliggjort den 17. juli 2006 og samme dag sendt til høring sammen med et udkast til lovændringer hos:

Samtlige stiftsøvrigheder og biskopper, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Foreningen af statsforvaltningsdirektører, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Præliminære Organister, 3 F, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner, Kirkemusikskolerne, Det mellemkirkelige Råd, Danske Sømands- og Udlandskirker og Døvemenighedsrådene.

Samtidig blev en sammenfatning af betænkningen sendt til samtlige menighedsråd og provstiudvalg.

Høringen har været opdelt i to faser. Fase 1 vedrører arbejdsgruppens forslag nr. 6-18 (alle forslag vedrørende opgaver i provstiet, budgetproces og 3 forslag vedrørende opgaver i stiftet), og høringen om disse forslag er afsluttet den 1. september 2006. Høringssvarene og de ændringer, der er foretaget som følge af høringen, er udførligt beskrevet i afsnit 2. Hvert afsnit indledes med gengivelse af formuleringen af arbejdsgruppens forslag fra betænkningen og en henvisning til den relevante del af lovforslaget.

De øvrige forslag (nr. 1-5 og 19-20) er i høring indtil 1. december 2006.

Der er frem til den 15. september 2006 modtaget følgende høringssvar:

 

2      Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

Høringssvar vedrørende provsti

2.1     Betænkningens forslag nr. 6 (lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2)

Der etableres bedre muligheder for samarbejde mellem sognene:

-            Alt hvad et menighedsrÃ¥d i henhold til økonomilovens § 2 kan gøre alene, kan menighedsrÃ¥d ogsÃ¥ beslutte at samarbejde om. Beslutningen træffes af de pÃ¥gældende menighedsrÃ¥d. Samarbejdet skal beskrives i en vedtægt, men skal ikke godkendes af andre myndigheder.

-            Samarbejde med provstiet som ramme kan besluttes pÃ¥ budgetsamrÃ¥det ved kvalificeret flertal pÃ¥ 2/3. MenighedsrÃ¥denes stemmer vægtes i forhold til antal valgte menighedsrÃ¥dsmedlemmer (dvs. pÃ¥ samme mÃ¥de som ved valg til provstiudvalget). Samarbejdet kan finansieres af provstiudvalgskassen.

-            Ingen sogne kan forpligtes til at deltage i og stille præster, kirkefunktionærer eller lokaler til rÃ¥dighed for samarbejdet.

2.1.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

8 har forholdt sig positivt til forslaget. Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

9 - Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kordegneforeningen, rektor for TPC, Finansministeriet, Kirkeligt Samfund og Kirkefondet - støtter forslaget. Foreningen af Danske Kirkegårdsledere peger dog på, at samarbejdet om økonomi, bygninger, personale, kirkegårde og administration ikke bør være frivilligt, men bør styres af et service- og forvaltningsorgan.

FAKK og Danske Kirkemusikerforening er imod dels med henvisning til, at menighedsrådet kan pålægge kirkefunktionærer at deltage, dels med henvisning til at menighedsrådet afgiver suverænitet til samarbejdet. 

Provstiudvalg:

13 provstiudvalg støtter forslaget. Ingen har udtalt sig negativt.

Menighedsråd:

43 har forholdt sig positivt til forslaget. Ingen har forholdt sig negativt. Mange har dog understreget væsentligheden i, at ingen sogne bør kunne tvinges til at samarbejde.

Private:

6 støtter forslaget, og ingen har udtalt sig imod det.

2.1.2        Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

2.2     Betænkningens forslag nr. 7 (lovforslagets § 1, nr. 1, og § 7)

Kirkefunktionærer ansættes fortsat af menighedsrådet, men med provstiet som ansættelsesområde og med et fast tjenestested (en eller flere af provstiets kirker). Menighedsrådene kan vælge at samarbejde om administrationen af kirkefunktionærer. Menighedsrådene kan endvidere vælge at flytte personalenormeringen fra menighedsrådet til provstiudvalget, således at normeringen indgår som led i budgetprocessen. Beslutningerne træffes på budgetsamrådet med kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede menighedsrådsstemmer.

2.2.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

8 har forholdt sig positivt til forslaget og ingen negativt.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kordegneforeningen, rektor for TPC, Finansministeriet og Kirkefondet støtter forslaget.

DOKS, FAKK og Dansk Kirkemusikerforening er imod forslaget og henviser til, at der ikke bliver tale om en bedre ressourceudnyttelse, at der ikke er ledig tid i de eksisterende stillinger, og at forslaget modarbejder tankerne om klar ledelse.

Provstiudvalg:

15 provstiudvalg støtter forslaget, mens 1 er imod. Det begrundes i, at man finder det problematisk, hvem der skal administrere, når en kirkefunktionær arbejder uden for det sogn, som vedkommende er ansat i.

Menighedsråd:

40 har forholdt sig positivt til forslaget.

5 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man ikke ønsker muligheden for den foreslåede kompetencefordeling, at det kun skal være i mindre sogne, at provstiet bliver ansættelsesområde, eller at man alene ønsker mulighed for at samarbejde om ansættelse af funktionærer.

Private:

2 støtter forslaget, mens ingen er imod.

2.2.2        Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre forslaget.

2.3     Betænkningens forslag nr. 8 (lovforslagets § 4, nr. 4-5)

Provstesynet ændres, så provsten ikke deltager i synsforretningen. Synet af kirken og kirkegården udføres af provstiets bygningskyndige (under ansvar over for provsten), menighedsråd (både valgte medlemmer og præster) samt menighedsrådets bygningskyndige. Provstiets bygningskyndige leder synet. Synet holdes hvert 4. år. Provsten kan deltage i synet på eget initiativ.

2.3.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

2 har forholdt sig positivt til forslaget.

6 har forholdt sig negativt med den begrundelse, at provsten varetager et gejstligt syn og derfor ikke kan undværes. 3 af de, som er imod, er dog enige i, at intervallet ændres til hvert 4. år.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, DOKS, Kordegneforeningen, rektor for TPC, Finansministeriet og Kirkefondet støtter forslaget. Provste- og Præsteforeningen peger på vigtigheden af, at præsten i givet fald varetager det liturgiske tilsyn. Præsteforeningen kræver endvidere provstesynet af tjenesteboligen opretholdt.

Kirkeligt Samfund mener, at provsten skal deltage i synet, hvis det kræves af menighedsrådet eller præsten.

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere mener, at provsten skal deltage i synet. Foreningen er enig i, at synet fremover afholdes hvert 4. år. 

Provstiudvalg:

3 provstiudvalg støtter forslaget, mens 18 er imod, da de finder provstens deltagelse afgørende nødvendig. De fleste af de, som er i imod, er dog enige i, at intervallet ændres til hvert 4. år.

Menighedsråd:

32 har forholdt sig positivt til forslaget.

7 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man fortsat ønsker, at provsten deltager i synsforretningen af hensyn til de store byggesager.

Private:

1 støtter forslaget, mens 1 er imod. Det anføres som begrundelse, at provstesynet er en del af provsteløftet, og at det er væsentligt, at det gejstlige tilsyn udføres.

2.3.2        Lovforslaget efter høringen

På baggrund af høringssvarene er forslaget ændret sådan, at det præciseres, at provsten fortsat har ansvaret for synet, men kan vælge at lade selve synsforretningen forestå af provstiets bygningskyndige. Provsten leder synsforretningen, hvis provsten selv deltager, ellers ledes den af provstiets bygningskyndige, som i alle tilfælde deltager.

Arbejdsgruppens forslag om at ændre intervallet for provstesynet fra hvert tredje år til hvert fjerde år er opretholdt uændret.

2.4     Betænkningens forslag nr. 9 (lovforslagets § 2, nr. 1-2, § 3 og § 4, nr. 2)

Provsten lettes for administrative opgaver i forbindelse med planlægning af præsters ferier, koordinering i forbindelse med korterevarende sygdom og tilsynet med ministerialbøgerne ved, at de pågældende opgaver uddelegeres til præsterne, mens det overordnede ansvar fortsat er provstens. Provsten lettes herudover for en række mindre, administrative opgaver ved, at provsten ikke længere skal autorisere diverse protokoller, deltage i administrationen af valg til menighedsråd, behandle ansøgninger om befordringsgodtgørelse, være påtaleberettiget vedrørende urnenedsættelser på privat grund, forestå gravminderegistrering eller godkende konfirmandlokaler.

2.4.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

7 har forholdt sig positivt til forslaget. Heraf mener 2 dog, at provsten fortsat skal varetage opgaverne vedrørende befordringsgodtgørelse.

1 har forholdt sig negativt og begrunder dette med, at en ordning med præsternes egen koordinering af korterevarende sygdom og ferie ikke bør være obligatorisk.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kordegneforeningen, rektor for TPC, Finansministeriet og Kirkefondet støtter forslaget. Provsteforeningen og Kordegneforeningen peger på, at tilsynet med ministerialbøgerne kan varetages af en kordegn. Præsteforeningen peger på, at uddelegerede opgaver skal honoreres og besættes efter opslag. Foreningen af Danske Kirkegårdsledere peger på, at provsten alternativt kunne lettes for administrative opgave ved, at disse flyttes til et service- og forvaltningsorgan.

Kirkeligt Samfund er imod forslaget, for så vidt angår tilsynet med ministerialbogsføringen.

Provstiudvalg:

16 provstiudvalg er for forslaget, og ingen har udtalt sig imod.

Menighedsråd:

33 har forholdt sig positivt til forslaget.

4 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man er betænkelig ved at fratage provsten det konkrete ansvar for opgaverne.

Private:

2 støtter forslaget, og ingen har udtalt sig imod.

2.4.2        Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.

2.5     Betænkningens forslag nr. 10 (ikke omfattet af lovforslaget, da forslaget alene forudsætter administrative tiltag)

Den nuværende ordning med, at en af provstiets præster ansættes som provst, fortsætter, således at provsten både varetager sin hidtidige stilling som sognepræst og stillingen som provst. Men provstikontoret skal på sigt have en fast placering i provstiet. I de større provstier kan det være aktuelt at knytte en kvoteret præstestilling til det sogn, hvor provsten er sognepræst.

2.5.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

4 har forholdt sig positivt til forslaget og ingen negativt.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforeningen, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kordegneforeningen, rektor for TPC, Finansministeriet og Kirkefondet støtter forslaget.

Kirkeligt Samfund foretrækker også den nuværende ordning, mens Danmarks Provsteforening ønsker en domprovstemodel.

Provstiudvalg:

9 provstiudvalg støtter forslaget, og 1 provstiudvalg er imod forslaget.

Menighedsråd:

34 har forholdt sig positivt til forslaget. Ingen menighedsråd har udtrykt sig imod forslaget.

Private:

1 støtter forslaget, og ingen private har udtalt sig imod det.

Høringssvar vedrørende budgetproces

2.6     Betænkningens forslag nr. 11 (lovforslagets § 1, nr. 1)

Et flertal på budgetsamrådet på mindst 2/3 af menighedsrådene skal kunne beslutte at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Valget står mellem:

-            den nuværende kompetencefordeling

-            besluttende budgetsamrÃ¥d

-            en mellemform.

Beslutningen om kompetencefordelingen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode.

2.6.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

7 har forholdt sig positivt til forslaget. Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Kordegneforeningen, rektor for TPC, Finansministeriet, og Kirkefondet støtter forslaget.

Ingen er imod.

Provstiudvalg:

5 provstiudvalg støtter forslaget, mens 8 er imod. Det anføres som begrundelse bl.a., at man ikke finder, at det vil kunne fungere i praksis, at der bør være krav om enighed, og at der er tale om en skævvridning.

Menighedsråd:

32 har forholdt sig positivt til forslaget, mens 8 er imod. De menighedsråd, der er imod forslaget, begrunder bl.a. dette med, at provstiudvalget klarer det godt, og at beslutningstagningen på budgetsamråd er tung.

Private:

3 støtter forslaget. Ingen er imod.

2.6.2        Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

2.7     Betænkningens forslag nr. 12 (lovforslagets § 1, nr. 1)

Budgetsamrådet består af en eller to personer fra hvert menighedsråd. Det enkelte menighedsråd har ved afstemning en stemmevægt svarende til antallet af valgte medlemmer af rådet (dvs. samme antal stemmer som ved valg til provstiudvalget). Budgetsamrådet dækker som udgangspunkt hele provstiet. Hvis provstiet består af to eller flere ligningsområder, afholdes der budgetsamråd for sognene i det enkelte ligningsområde.

2.7.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

8 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Kordegneforeningen, rektor for TPC, Finansministeriet, og Kirkefondet støtter forslaget. Præsteforeningen peger dog på, at vægtningen bør være i forhold til antal folkekirkemedlemmer.

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere peger på, at kirkegårdsbestyrelserne bør ligestilles med menighedsrådene fx på budgetsamrådet.

Provstiudvalg:

6 provstiudvalg støtter forslaget, mens 2 er imod bl.a. med den begrundelse, at stemmevægtningen ikke vil kunne fungere.

Menighedsråd:

27 har forholdt sig positivt til forslaget.

Private:

2 støtter forslaget, og ingen er imod.

2.7.2        Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre forslaget.

2.8     Betænkningens forslag nr. 13 (lovforslagets § 1, nr. 1)

Budgetmodellen justeres, så der bliver en forpligtelse til at drøfte ønskerne til kirkeskattens og de samlede udgifters udvikling i de kommende år. Der udmeldes en foreløbig driftsramme, således at menighedsrådene kan udarbejde budgetbidrag og fremkomme med ønsker før budgetsamrådet. Der kan ved den foreløbige udmelding tilbageholdes en omprioriteringsreserve, som prioriteres og udmeldes ved den endelige rammeudmelding.

2.8.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

8 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Kordegneforeningen, rektor for TPC og Finansministeriet støtter forslaget.

Ingen er imod.

Provstiudvalg:

10 provstiudvalg støtter forslaget, mens 2 er imod. Det begrundes med, at menighedsrådene vil drukne i møder og arbejde.

Menighedsråd:

29 har forholdt sig positivt til forslaget.

 Private:

1 støtter forslaget, mens 1 er imod.

2.8.2        Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre forslaget.

2.9     Betænkningens forslag nr. 14 (lovforslagets § 1, nr. 4)

Antallet af valgte provstiudvalgsmedlemmer skal være 4 eller 6. Valgbare til provstiudvalget er kun valgte menighedsrådsmedlemmer.

2.9.1        Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

6 har forholdt sig positivt til forslaget.

2 har forholdt sig negativt. Det begrundes med, at valgbarheden ikke bør indskrænkes, og at der bør være mellem 3-10 medlemmer af provstiudvalget.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Kordegneforeningen, rektor for TPC og Finansministeriet støtter forslaget.

Danmarks Provsteforening er imod forslaget om ændret valgbarhed. Foreningen foreslår i øvrigt, at provstiudvalgsvalget holdes to år inde i menighedsrådenes funktionsperiode.

Provstiudvalg:

9 provstiudvalg støtter forslaget, mens 11 er imod, idet man ikke ønsker, at valgbarheden skal indskrænkes.

Menighedsråd:

27 har forholdt sig positivt til forslaget. 6 er imod, hvilket begrundes med, at antallet af medlemmer kan gøre, at mindre menighedsråd ikke bliver repræsenteret i provstiudvalget. Desuden mener flere, at det kan blive svært at rekruttere egnede medlemmer til provstiudvalgene, samt at det kan være en fordel med provstiudvalgsmedlemmer, der ikke også er medlemmer af menighedsråd.

Private:

1 støtter forslaget, mens 2 er imod, idet man ikke kan støtte forslaget om at indskrænke valgbarheden.

2.9.2        Lovforslaget efter høringen

På baggrund af høringssvarene er forslaget ændret således, at der skal vælges 4 til 6 medlemmer af provstiudvalget.

Forslaget om indskrænkning af valgbarheden fremsættes ikke. Som noget nyt kommer reglerne om valgret og valgbarhed dog til at fremgå direkte af loven.

2.10  Betænkningens forslag nr. 15 (lovforslagets § 1, nr. 4)

Hvor der er flere provstier eller dele af provstier i et ligningsområde (kommune), skal der være et forpligtende økonomisk samarbejde mellem provstierne:

-            Hvis ligningsomrÃ¥det bestÃ¥r af to eller flere provstier, der har 50 % eller mere af sine folkekirkemedlemmer inden for det pÃ¥gældende ligningsomrÃ¥de, skal der nedsættes et budgetudvalg, der bestÃ¥r af lige mange medlemmer fra hvert provstiudvalg.

-            Hvis ligningsomrÃ¥det bestÃ¥r af to eller flere provstier, hvoraf mindst ét har mere end 20 %, men mindre end 50 % af deres folkekirkemedlemmer inden for det pÃ¥gældende ligningsomrÃ¥de, skal der nedsættes et budgetudvalg, der sammensættes forholdsmæssigt efter antallet af folkekirkemedlemmer i ligningsomrÃ¥det.

-            Hvis et ligningsomrÃ¥de bestÃ¥r af to eller flere provstier, og et eller flere af disse provstier har 20 % eller mindre af sine folkekirkemedlemmer inden for det pÃ¥gældende ligningsomrÃ¥de, fastsættes det samlede ligningsbeløb til kommunens kirkelige kasser og fordelingen af ligningsbeløbet mellem de enkelte kirkelige kasser af provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor.

I kommuner, der rummer to hele provstier kan der alternativt vælges et fælles provstiudvalg.

2.10.1    Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

7 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Kordegneforeningen, rektor for TPC og Finansministeriet støtter forslaget.

Ingen er imod forslaget.

Provstiudvalg:

9 provstiudvalg støtter forslaget, mens 1 er imod, idet man mener, at der i stedet for et ligningsprovsti blot skal finde forhandling sted mellem de to provstiudvalg.

Menighedsråd:

24 har forholdt sig positivt til forslaget, mens 2 er imod, bl.a. fordi man generelt er imod flere provstier i et ligningsområde og i givet fald ønsker, at der oprettes fælles provstiudvalg.

Private:

1 støtter forslaget og ingen er imod.

2.10.2    Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

Høringssvar vedrørende stift

2.11  Betænkningens forslag nr. 16 (lovforslagets § 1, nr. 5)

Forvaltningen af stiftsmidler flyttes til stiftsudvalget vedrørende økonomi. Den daglige kapitalforvaltning kan efter stiftsudvalgets beslutning udliciteres til en professionel kapitalforvalter efter retningslinjer vedtaget i stiftsudvalget. Stiftsudvalget fastlægger endvidere stiftets politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser.

2.11.1    Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

8 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Kordegneforeningen støtter forslaget.

Ingen er imod forslaget.

Provstiudvalg:

9 provstiudvalg støtter forslaget, og ingen er imod.

Menighedsråd:

29 har forholdt sig positivt til forslaget.

1 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man ønsker at opretholde tilstanden som hidtil.

Private:

1 støtter forslaget og ingen er imod.

2.11.2    Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

2.12  Betænkningens forslag nr. 17 (lovforslagets § 1, nr. 3)

Stiftsøvrigheden sammensættes af biskoppen og direktøren for den regionale statsforvaltning. Stiftsøvrighedens opgaver omfatter juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg, administration af fællesfonden, godkendelse af menighedsrådets beslutninger om kirken og kirkegården (bygningsarbejder), overordnet ledelse af stiftsadministrationen og deltagelse i landemodet.

2.12.1     Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

8 har forholdt sig positivt til forslaget.

1 har forholdt sig negativt med den begrundelse, at direktøren vil få for mange opgaver.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Kordegneforeningen støtter forslaget.

Den danske Præsteforening peger på, at kompensationer på præsteområdet fortsat skal være en stiftsøvrighedsopgaver. Herudover har foreningen ikke bemærkninger til forslaget.

Ingen er imod forslaget.

Provstiudvalg:

6 har forholdt sig positivt til forslaget.

2 har forholdt sig negativt under henvisning til, at det ikke er nødvendigt med et eksternt medlem, og at der ikke er tale om nogen god løsning.

Menighedsråd:

27 har forholdt sig positivt til forslaget.

1 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man mener, at biskoppen alene skal beskæftige sig med det gejstlige.

Private:

1 støtter forslaget, mens ingen er imod.

2.12.2    Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

2.13  Betænkningens forslag nr. 18 (lovforslagets § 2, nr. 1, 2 og 3, § 3, nr. 2, § 4, nr. 1 og 3, § 5, nr. 1 samt § 6, nr. 1)

Øvrige nuværende stiftsøvrighedsopgaver flyttes til biskoppen.

2.13.1    Høringssvarene

Biskopper og stiftsøvrigheder:

9 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Kordegneforeningen støtter forslaget.

Ingen er imod forslaget.

Provstiudvalg:

8 provstiudvalg støtter forslaget, mens ingen er imod.

Menighedsråd:

27 har forholdt sig positivt til forslaget.

1 har forholdt sig negativt. Det nævnes blandt andet, at nogle af opgaverne kan henføres til provstierne, mens andre bør forblive i stiftet.

Private:

1 støtter forslaget og ingen er imod.

2.13.2    Lovforslaget efter høringen

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af forslaget.