Den næste sag på dagsordenen var:
17) Anden behandling af lovforslag nr. L 218:
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Kontraktordning for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse). Af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj). (Fremsat 16/5 2007. Første behandling 22/5 2007. Betænkning 24/5 2007).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Så får vi rundet vores debat om de afviste irakiske asylansøgere af. Vi har jo diskuteret dem allerede et par gange før, men nu er det endelig i forbindelse med regeringens eget forslag.
     Da vi drøftede forslaget sidste gang, havde vi en lang diskussion omkring den sene fremsættelse og den meget korte høringsperiode. Jeg vil sige, at vi fra radikal side er meget glade for, at udvalget kunne enes om at tildele ministeren en næse i det betænkningsbidrag, der er afgivet fra samtlige af de syv partier, som blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg. Det er to ting, der jo har været påtale af, nemlig en kritik at det sene fremsættelsestidspunkt og en kritik af den enormt korte høringsperiode, hvorom flere af høringsparterne har sagt, at det praktisk taget var umuligt at afgive et høringssvar.
     Når det er sagt, skal jeg også sige, at vi med hensyn til den indholdsmæssige del af forslaget har valgt at stemme imod, og det er simpelt hen ud fra den betragtning, at forslaget slet ikke forholder sig til de reelle problemstillinger for folk fra Syd- og Mellemirak, som er her
i landet som afviste asylansøgere. Endnu en gang må vi sige, at man ikke svarer på det afgørende spørgsmål, nemlig hvor længe et liv kan sættes på standby, og det synes vi ikke er rimeligt. Vi har sammen med andre partier tidligere her i dag stillet forslag om, hvad man kunne have gjort. Det har man valgt ikke at være interesseret i. Dansk Røde Kors er kommet med et høringssvar, hvori de anbefaler, at man skulle gå ind
i en drøftelse af midlertidig opholdstilladelse. Det har man heller ikke ønsket at gå ind i, og det synes vi er meget, meget ærgerligt. UNHCR anbefaler, at man ikke sender folk tilbage til Syd- og Mellemirak; Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der er borgerkrig i store dele i Irak, og alligevel vælger Venstre og Konservative at være i lommen på Dansk Folkeparti i denne sag.

Det er utrolig ærgerligt, at der skal føres udlændingepolitik på Dansk Folkepartis præmisser i stedet for en interesse i at lave brede aftaler om udlændingepolitikken netop på områder, der handler om afviste asylansøgere.

     Fru Pia Christmas-Møller, som er politisk ordfører for De Konservative, og fru Henriette Kjær, der er integrationsordfører for De Konservative, lagde begge op til forhandlinger til anden side i dagene op til aftalens indgåelse, men det skete ikke. Det ærgrer os selvfølgelig meget, fordi vi faktisk fra radikal side - jeg ved også fra andre partiers side - prøvede at strække en hånd ud, så man kunne få nogle fornuftige aftaler på det her område.
     Endelig vil jeg sige, at jeg selvfølgelig er spændt på at se, ikke bare hvordan Ny Alliances medlemmer vil stemme, men egentlig også hvordan Venstres medlem af Folketingets Integrationsudvalg, den nu så berømte miljøordfører hr. Eyvind Vesselbo, har tænkt sig at stemme i denne sag. For så sent som i går blev hr. Eyvind Vesselbo på Ritzau citeret for, at det her jo i virkeligheden ikke hjalp, og at det bare ville resultere i, at der var en masse mennesker, der ville ende med at sidde endnu længere tid på asylcentrene, i stedet for at man kunne have gjort noget for at få dem ud.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Helge Adam Møller for en kort bemærkning, har jeg forstået. Og det foregår heroppefra. Det er en anden behandling, og det er jo reglerne.

En enkelt kort bemærkning til den radikale ordfører. Den radikale ordfører sagde, at den konservative udlændinge- og integrationsordfører, fru Henriette Kjær, og den politiske ordfører havde lagt op til forhandling til anden side, og det er jo korrekt. Men der blev også sagt meget klart og tydeligt: Såfremt forhandlingerne ikke lykkes.
     Forhandlingerne lykkedes inden for halvandet døgn fra det tidspunkt, hvor vi havde sagt det, og derfor har vi fået en aftale, som vi synes er god og rigtig, og derfor var der ikke nogen grund til at forhandle til anden side.

Ønsker hr. Simon Emil Ammitzbøll at kommentere den konstatering?

Det er netop en meget interessant konstatering, fordi det jo
i virkeligheden er afslutningen på et års baglæns rygcrawl fra konservativ side, hvor man startede med en fantastisk pressemeddelse fra integrationsordfører fru Henriette Kjær, ifølge hvilken man både skulle overveje midlertidig opholdstilladelse, og hvad ved jeg, og så endte med en fuldstændig overgivelse til Dansk Folkeparti. Det er hr. Søren Krarup og hr. Jesper Langballe, der endnu engang har fået lov til at formulere udlændingepolitikken her i landet.

Nu kender jeg ikke hr. Simon Emil Ammitzbølls sportslige kvalifikationer. Jeg kan i hvert fald høre, han ikke har forstand på svømning, for jeg skal gøre opmærksom på, at når man udfører rygcrawl, svømmer man ikke baglæns. Så svømmer man fremad med en hastighed, når man svømmer hurtigt, af ca. 52,9 sekunder på 100 meter.

Den eneste kommentar, jeg egentlig har til det, hr. Helge Adam Møller siger her, er, at det netop beskriver den hastighed, hvormed Det Konservative Folkeparti er flygtet fra sine smukke menneskelige principper i løbet af det seneste år.

Så går vi over til ordførerne. Jeg har forstået, at hr. Troels Ravn ønsker ordet som ordfører.

Jeg skal på vegne af Socialdemokraterne konstatere, at vi her står med et ubrugeligt tilbud til afviste asylansøgere, et tilbud, hvor regeringen og Dansk Folkeparti undsiger rapporten fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der fortæller, at der er borgerkrigslignende tilstande i Irak. Fra regeringens og Dansk Folkepartis side fremstiller man forholdene i Nordirak som et skønmaleri præget af turisme, skilifter osv.
     Socialdemokraterne mener, at det her tilbud er et revolvertilbud, hvor det først og fremmest handler om at lokke folk til udrejse frem for at sikre ordentlige forhold på asylcentrene i Danmark.
     Jeg vil også med tilfredshed konstatere, at det er et enigt udvalg omkring lovforslagsarbejdet her, der tildeler integrationsministeren en næse for håndteringen af tidsplanen for lovarbejdet. Summa summarum har integrationsministeren i denne sag udvist manglende respekt for folketingsarbejet, en manglende respekt, der kan resultere i lovsjusk. Integrationsministeren har udvist magtfuldkommenhed, magtarrogance og manglende respekt for både oppositionens og høringsparternes muligheder for at arbejde ordentligt og redeligt med lovforslaget.

Det er ganske rigtigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste
i sin rapport for ca. 10 dage siden skrev, at man visse steder i Irak kan betegne det som borgerkrigslignende tilstande. Men kan den socialdemokratiske ordfører ikke bekræfte, at Irak er ca. 10 gange så stort som Danmark i areal - det er faktisk på størrelse med Frankrig - og at der er store områder af Irak, faktisk områder, som er langt større end det danske område, hvor der ikke er nogen former for borgerkrig, hvor der ikke er krigshandlinger, hvor familier går på arbejde dagligt, hvor børnene går i skole, og hvor hospitalerne fungerer? Hvis man har et område større end Danmark, hvor der hersker fred og ingen fare, så er det vel ikke helt urimeligt at sige, at den slags områder kan man godt vende tilbage til og stadig væk være i sikkerhed. Så min pointe er, at man ikke kan se hele Irak som et fælles område. Sådan er det heldigvis ikke.

Det er rigtigt, at det er et nuanceret billede, der hersker af forholdene i Irak. Men det er lige så rigtigt, at forholdene i Nordirak heller ikke kan siges at være fri for at være ustabile, at der er underretninger om, at mennesker, der vender hjem som flygtninge, bliver udsat for forfølgelse, for voldelige overgreb. Det er forhold, som Socialdemokraterne tillægger stor betydning, og som gør, at vi mener, at det her forslag om at handle afviste asylansøgere hjem til bl.a. Nordirak er et ubrugeligt forslag.

Er det ikke derfor, hr. Troels Ravn også glæder sig over, at det er et frivilligt forslag, så man kan tage imod det eller lade være?

Det er derfor, at det kan undre Socialdemokraterne, at der ikke var et tilsagn fra De Konservative tidligere i dag, da det socialdemokratiske forslag om at give afviste asylansøgere muligheder for uddannelse og arbejde var på dagsordenen, at De Konservative ikke kunne stemme for det forslag. For det indebærer netop i modsætning til det her forslag, at afviste asylansøgere først rejser hjem, i det øjeblik forholdene er til det i Irak. Indtil da skal de have forhold i asylcentrene, som gør, at de kan få viden og kompetencer, færdigheder, så de på et tidspunkt kan rejse hjem som hele mennesker.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gå på talerstolen, men jeg må nok sige, at den retorik, hr. Troels Ravn stillede sig op med her med hensyn til en næse til ministeren, var sådan meget, meget bombastisk, synes jeg, med både lovsjusk og magtarrogance. Det lød, som om det var en meget, meget alvorlig sag.
     Både jeg som ordfører og ministeren har flere gange beklaget den korte tid, der er til de tre behandlinger her, samt at der er så kort tid til en høringsperiode. Det er der fuld beklagelse af. Men derfra og så til at stille sig op med hård retorik om lovsjusk og magtarrogance er der altså langt.
     Det er jo sådan med det lovforslag, hvis hr. Troels Ravn vil bekræfte det - og hr. Troels Ravn kan bekræfte det, hvis han har sat sig rigtigt ind i det - at det ingen forringelser giver i forhold til de muligheder, som de mennesker, lovforslaget handler om, har nu, og det ændrer heller ikke på deres retsstilling på nogen måde. Kan hr. Troels Ravn bekræfte det?

Jeg regner med, at fru Irene Simonsen som ordfører for Venstre er enig med mig i, at ordlyden fra det samlede udvalg er sådan her:

     Det samlede udvalg kritiserer ministeren for forslagets sene fremsættelse, der har resulteret i, at proceduren i Folketingets forretningsorden vedrørende 30-dages-reglen ikke kan overholdes inden samlingens mødefri sommerperiode. Det har beklageligvis medført en alt for kort tid til lovbehandlingen.
     Desuden kritiserer det samlede udvalg ministeren for, at høringsperioden har været så kort.
     Hvis ikke det er en næse, hvis ikke det her er en alvorlig sag, hvis ikke det her også er et eksempel på magtarrogance, jamen så må vi jo bare konstatere, at fru Irene Simonsen og jeg er meget uenige.

Altså, fra at bruge ordet kritisere til at gå videre og bruge ord som lovsjusk og magtarrogance er der immer væk et lille stykke vej.
     Jeg er enig i kritikken, og derfor er jeg selvfølgelig også gået med i det betænkningsbidrag, der er givet fra det samlede udvalg, men har netop også i et yderligere betænkningsbidrag pointeret, at det ikke ville være godt for de mennesker, lovforslaget handler om, hvis man skulle vente med det her til næste samling, fordi der rent faktisk ikke ændres på deres retsstilling. Der ændres heller ikke i nogen som helst negativ retning på deres nuværende situation.
     Tværtimod handler det her om, at de faktisk får minimum
6 måneder mere i det her land på et lovligt opholdsgrundlag, hvilket de ikke engang har i dag. Så de har fået flere muligheder, end de havde før. Det kunne være rart, hvis man kunne få en lille indrømmelse af det.

Hr. Troels Ravn, og derefter er det hr. Søren Krarup.

For at være helt præcis: Når man som minister sætter Folketingets forretningsorden ud af spil, når man ikke giver høringsparter en ordentlig, redelig frist til at udarbejde høringssvar, og når ikke man giver oppositionen ordentlige arbejdsbetingelser, så udviser man i min verden arrogance og magtfuldkommenhed, og så risikerer man lovsjusk.

Så er det hr. Søren Krarup for spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører.

Det er nu ikke noget spørgsmål, jeg vil fremsætte. Men jeg vil også påtale hr. Troels Ravns grove sprogbrug over for integrationsministeren.
     Forholdet er jo, at folketingsåret ikke slutter nu. Det slutter først den 1. oktober. Det vil sige, at der havde været rig mulighed for, at man kunne være indkaldt i sommerferien til at forhandle de her ting. Så hele den der tale om lovsjusk og endnu grovere udtryk er simpelt hen et misbrug af sproget.
     Vi har bidraget til en vis irritation over, at det er gået så hurtigt, men det er i og for sig meningsløst, for forholdet er, at det sagtens kunne være klaret ved, at det var sket i sommerferien. Men det var der mærkeligt nok nogle fra oppositionen der ikke var så interesserede i. Der var mærkeligt nok nogle, der ikke ville kvitte en sommerferie for at komme ind og få det behandlet. Så det er rent hykleri, og jeg giver ikke to øre for det.

Socialdemokraterne kommer gerne på arbejde også ind i juni måned, også den 14. juni. Men det er et enigt udvalg, der er samledes om den her udtalelse, der altså kritiserer ministeren for forslagets sene fremsættelse; der kritiserer ministeren for, at høringsperioden har været så kort; som får Socialdemokraterne til at formulere en kritik; og hvor jeg bruger en retorik, som viser, at jeg mener, at det er fuldstændig i orden både at tale om lovsjusk og magtfuldkommenhed, magtarrogance, for det er det, det her er udtryk for.

Jeg vil kun gentage, at vi har fået en fortræffelig ordning. Vi er alle sammen tilfredse med den. Det betyder, at der er mulighed for at løse de problemer, som for mange har set uløselige ud.

     Det har ganske vist betydet, at det har måttet fremskyndes, og der har været en lidt stram behandling, men stadig væk gælder det, at man til enhver tid kan komme ind i sommerferien og få behandlet de ting, der skal behandles. Disse grove angreb mod integrationsministeren forekommer mig fuldstændig ude af proportion.

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr for spørgsmål til hr. Troels Ravn.

Jeg tager udelukkende ordet, fordi det nu er lykkedes hr. Søren Krarup virkelig at forvirre begreberne. Derfor vil jeg bare bede hr. Troels Ravn om at bekræfte, at hr. Søren Krarups parti sammen med resten af Folketingets partier har medvirket til at kritisere ministeren for to forhold.
     Det ene forhold er, at man ikke var i stand til at overholde reglerne for behandling her i Folketinget og derfor var nødt til at få dispensation. En klar kritik af, at regeringen har fremsat et forslag så sent, som den har.
     Det andet er, at regeringen har fremsat et forslag og sendt det i høring med en usædvanlig kort høringsfrist, og at udvalget derfor, også med hr. Søren Krarups billigelse, har kritiseret ministeren for det. Det er det, som hr. Søren Krarup forsøger at løbe fra nu, men jeg vil bare bede hr. Troels Ravn om at bekræfte, at det er det, der er tilfældet.

Der er absolut ikke nogen tvivl. Det er et enigt udvalg, inklusive Dansk Folkeparti, som har formuleret kritikken af ministeren for forslagets sene fremsættelse og den kritik, der fremhæver, at høringsperioden for de høringsberettigede parter har været for kort; summa summarum: den kritik, som sammenfattende kan formuleres som lovsjusk, magtarrogance og magtfuldkommenhed.

Hr. Steen Gade som ordfører.

Lad mig først sige, at vi er meget tilfredse med, at et enigt udvalg har markeret, at det ikke er tilfredsstillende, at vi ikke kan overholde tidsfristerne, og at høringsperioden har været så kort, så vi ikke kan være sikre på, at alle, i hvert fald inden fristen, kunne nå at give uddybende høringssvar. Så den kritik af ministeren, der er udtrykt af et enigt Folketing, er vi glade for. Det er vi først og fremmest, fordi det er vigtigt, at Folketinget markerer de bestemmelser
i forretningsordenen, som vi har vedtaget, om, hvordan Folketinget skal arbejde. Så til sagen. Når vi synes, at forslaget her er både helt utilstrækkeligt og på mange måder også forkert, er det, fordi det, vi har brug for, er at lave en eller anden type midlertidig opholdstilladelse. Jeg synes, det er interessant, at det er i forbindelse med et høringssvar til det her forslag, at Røde Kors har markeret, at de faktisk mener, at det, vi har brug for i stedet for den her ordning, er en midlertidig opholdstilladelse. Det bliver fremført fra regeringspartiernes side, at det her forslag sådan set er o.k. i den forstand, at man jo stadig ikke kan tvinge folk til at rejse tilbage til Irak. Men det understreger vel i virkeligheden, at det ikke engang er en halv løsning, heller ikke en kvart løsning, at det sådan set på mange måder er en ikkeløsning, som Dansk Folkeparti og regeringen har kunnet strikke sammen. Man kan så også sige, at det er lidt underligt, at det har skullet tage så lang tid at nå til sådan en ikkeløsning med hensyn til de irakiske flygtninge og andre flygtninge. For det, tiden er gået med, når tidsfristen ikke har kunnet holde, er vel, at man ikke har kunnet blive enige med Dansk Folkeparti. Og det har jo så også ført til det der underlige, rigtig mærkværdige og dårlige kompromis om, at en del af undervisningen for dem, der nu siger ja til undervisning, skal foregå i hjemlandet, altså for de irakiske flygtninge i Irak. Det virker mildt sagt ret absurd.

     For os er det jo en selvfølge, at folk kan få lov at uddanne sig, at de kan få lov at opkvalificere sig, og også at de kan få lov at arbejde, mens de er her, og det er en mulighed, vi burde give de folk, der sidder i vores flygtningelejre.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører.

Vi har nu kørt meget rundt i alle de problemer, der har været ved selve fremsættelsen af det her forslag, men i virkelighedens verden er det jo ikke de eneste problemer, der ligger i forslaget. F.eks. har det været slående under både første- og andenbehandlingen, at regeringen faktisk har problemer med selv at finde ud af, hvad det er for et forslag, den har fremsat, for hver gang vi fra oppositionens side fremhæver, at forslaget går ud på at give folk et tilbud med den betingelse, at de vender hjem til et land, hvor det er farligt at vende hjem, er det eneste forsvar fra regeringens side: Folk kan jo bare sige nej. Det er jo lige præcis det, der betyder, at for langt de fleste af de mennesker, vi snakker om, afviste irakiske asylansøgere fra det borgerkrigshærgede Central- og Sydirak, vil det eneste naturlige svar være at sige nej af frygt for, hvad et ja kan medføre af forfølgelse, mulig død osv.
     Det er jo derfor, så mange af dem siger nej. Det er derfor, det tilbud, som regeringen nu har strikket sammen, ikke er noget tilbud. Det er derfor, den eneste konsekvens, det her forslag kan have, er, at vi risikerer, at det lokker nogle mennesker til at tage hjem til det borgerkrigshærgede Irak. Og det mener jeg faktisk ikke man kan være bekendt.
     Vi har haft en længere debat, og selv statsministeren har jo sat spørgsmålstegn ved, om vi gør det godt nok i forhold til de afviste irakiske asylansøgere, og det eneste, man kan komme frem med, er et forslag, hvor det mest fornuftige vil være, at dem, forslaget handler om, siger nej til det tilbud, regeringen har at give dem.
     Det er den slags ting, der sker, når man fører politik sammen med et parti, som kun har et eneste mål i forhold til de mennesker, vi snakker om, og det er at få sendt dem ud af landet så hurtigt som muligt.
     Derfor er forslaget ikke alene dårligt og dumt, fordi det er gennemført forhastet og uden en reel debat, det er også dårligt og dumt, fordi det ikke løser et eneste problem for de afviste irakiske asylansøgere.

Tak. Så har jeg forstået, at hr. Simon Emil Ammitzbøll ønsker ordet i anden ordførerrunde.

Der var lige et par ting, som fik mig på talerstolen.
     For det første synes jeg, det er meget bemærkelsesværdigt, at ikke en eneste af ordførerne fra de to regeringspartier og Dansk Folkeparti har valgt at komme på talerstolen for at lave et ordførerindlæg, mens både Venstre og Dansk Folkeparti er kommet med korte bemærkninger heroppefra og i meget grove vendinger har diskuteret med især hr. Troels Ravn. Jeg synes, det havde været på sin plads, at man var kommet op og havde holdt et ordførerindlæg, så vi kunne have fået lov til at debattere, hvad det egentlig er, man mener i Venstre og Dansk Folkeparti.
     Især når Dansk Folkepartis ordfører, hr. Søren Krarup, i den grad sår tvivl omkring det fælles betænkningsbidrag, som de syv partier i Folketinget er kommet med, synes jeg virkelig, det havde klædt Dansk Folkeparti, at ordføreren var gået op og havde forklaret, hvad det er, man mener. Undsiger man den næse, som vi i fællesskab har tildelt ministeren, eller gør man ikke?
     Den anden ting er, at jeg også synes, det havde været på sin plads, om ministeren var kommet herop og havde forholdt sig til det fælles betænkningsbidrag, der er givet fra de syv partier, sådan at vi kunne få ministerens mundtlige kommentar her fra Folketingets talerstol. Det synes jeg egentlig er meget rimeligt, når det nu er så sjældent, at Folketinget rent faktisk tildeler kritik og næser af den her art.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.