Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 217 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO2-udledningen mv.)

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelsen fra Suzuki Bilimport Danmark A/S, jf. L 217 bilag 7.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Per Bach Jørgensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henvendelsen fra Suzuki Bilimport Danmark A/S er gengivet i en forkortet version. Der henvises i øvrigt til bilag 7.

Suzuki anfører, at der bør laves en overgangsordning, som tager hensyn til importører og forhandleres lagre af biler, der stiger i afgift. Som eksempel anføres Suzuki Grand Vitara, der stiger ca. 33.000 kr. i afgift, og som Suzuki har ca. 2.000 af på lager.

Endvidere finder Suzuki, at forslaget favoriserer de helt små biler, der bliver meget billige, mens de lidt større biler med større sikkerhed ikke tilgodeses. Samtidig vil fradraget for biler med høj brændstoføkonomi favorisere små dieselbiler, hvilket øger dieselforureningen i byerne.

Endelig finder Suzuki, at brugen af EuroNCAP til afgiftsregulering er urimelig, da Euro-NCAP-testen ikke er obligatorisk samt, at der alene gives fradrag efter bilens kolli-sionssikkerhed, men ikke efter fodgængervenlighed.

 

Kommentar:

Henvendelsen fra Suzuki Bilimport Danmark A/S svarer det høringssvar, Suzuki Bilimport Danmark A/S har afgivet til skatteministeriet ved mail af den 1. maj 2007.

Høringssvaret er kommenteret i det høringsnotat, som jeg har sendt til Skatteudvalget – L 217, bilag 13. Jeg henviser derfor til høringsnotatet.