Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 217 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO2-udledningen mv.)

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelsen fra Land Rover Danmark, jf. L 217 bilag 16.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Per Bach Jørgensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henvendelsen fra Land Rover Danmark er gengivet i en forkortet version. Der henvises i øvrigt til bilag 16.

L 217 vil få ganske afgørende indflydelse på Land Rover Danmarks forretning og mulighed for at sælge firhjulstrækkere til det danske marked, da samtlige modeller vil få en ganske kraftig prisstigning fra ca. 50.000 kr. og op til 360.000 kr. afhængig af model.

Land Rover Danmark ønsker en overgangsbestemmelse for varebilerne. Dette skyldes, at de  har allerede i september 2006 afgivet ordre for hele 2007 hos producenten Land Rover Ltd. i England. Det er en bindende ordre, hvor Land Rover Danmark forpligtiger sig til at aftage det aftale antal biler.  Denne bindende ordre blev afgivet under de på det tidspunkt kendte regler for registreringsafgiften på det danske marked. Såfremt der ikke kommer en overgangsordning, hvor Land Rover Danmark får mulighed for at sælge de allerede bestilte biler under de på tidspunktet for ordreafgivelsen kendte afgiftsregler, vil dette påføre firmaet et ganske betragtelig tab.

Alle Land Rover modeller bliver ombygget i Danmark hos deres underleverandør Vamdrup Klargøringscentral. For at sikre et løbende produktionsforløb har deres underleverandør lagerført ombygningssæt til det forventede antal biler der skulle sælges i Danmark. Såfremt de ikke opnår en overgangsordning for levering af biler under de gamle afgiftsregler vil det for deres underleverandør medføre tab grundet dette lager.

Land Rover Danmark ønsker ligeledes en overgangsordning for autocampere, da de allerede i september 2006 har afgivet en fast og bindende ordre hos deres producent Land Rover Ltd. i England. Disse biler har specielle specifikationer, der gør at bilerne ikke vil kunne afsættes på det danske marked såfremt de ikke får mulighed for at sælge disse som autocampere. Det vil derfor påføre virksomheden meget store tab, hvis ikke de får en overgangsordning for autocampere.

En opgørelse af biler på lager og bestilt på fabrik viser at dette er 247 biler. Autocampere på lager er allerede ombygget og kan derfor ikke sælges som en anden type bil.

De får alle vore biler ombygget til autocamper hos vores underleverandør Bokarus i Allingåbro på Djursland. For at sikre et løbende produktionsforløb har vi tilbage i september 2006 bestilt ombygninger for hele 2007. Underleverandøren har på baggrund af denne ordre lagerført materialer til disse ombygninger, og vil derfor også blive påført et tab grundet den manglende overgangsordning.

Det nævnes desuden, at de for netop har været til fornyet fremvisning hos Skat i Høje Tåstrup, hvor vi modtog en dispensation for salg af vores autocamper frem til 31/12-07. Denne dispensation vedlægges som bilag. Det er derfor ganske uforståeligt at denne netop afgivne dispensation med øjeblikkelig varsel bliver tilsidesat.

De ønsker en  overgangsordning for autocampere, der sætter dem i stand til at  sælge alle lagerbiler samt biler hvor der er afgivet fast ordre på fabrikken, og disse biler skal kunne sælges under de afgiftsregler der var gældende før den 25. april frem til den 31/12-07.

Endelig nævner Land Rover Danmark, at der er usikkerhed om afgiften på allerede godkendte listepriser fra SKAT. Land Rover Danmark har et antal lagerbiler, hvor der er ansøgt listepriser hos SKAT og disse er godkendt. Det fremgår ikke af teksten til L217, hvorledes disse biler med en godkendt listepris skal beregnes. De forudsætter, at det er de allerede godkendte listepriser, der skal være gældende. Dette ønsker de en bekræftelse på.

 

 

Kommentar:

Hvad angår lovforslagets overgangsordning skal den ses som en afvejning af hensynene til at undgå betydelig tilskyndelse til hamstring eller det modsatte, ikke at ramme de bilkøbere, der har købt bil men endnu ikke fået leveret bilen og at begrænse de administrativ byrder for erhvervet og det offentlige.

Overgangsordningen er opbygget således, at det for købere af en varebil er afgørende, om slutsedlen er underskrevet før den 25. april eller den 25. april eller derefter. Er slutsedlen underskrevet før den 25. april, vil de hidtil gældende regler for registreringsafgiften gælde. Der skal således ikke betales registreringsafgift efter de nye regler, men det er dog en be-tingelse, at køretøjet indregistreres senest den 31. december 2007. Forhøjelsen af tillægsafgiften for privat anvendelse af varebiler under 2,0 tons henholdsvis over 3,0 tons gælder imidlertid for varebiler, der registreres første gang den 25. april eller senere, også selvom slutsedlen er skrevet før. For personbiler er det registreringsdatoen, der er afgørende. Registreres bilen den 25. april 2007 eller senere gælder de nye regler.

Autocampere sidestilles ifølge forslaget med personbiler, men der vil blive stillet et ændringsforslag, således at overgangsordningen for campingbiler bliver tilsvarende overgangsordningen for varebiler. Det vil sige, at det afgørende ved købet af en campingbil bliver, om slutsedlen er skrevet inden den 25. april 2007 eller om slutsedlen er skrevet den 25. april 2007 eller senere. Hvis slutsedlen er skrevet inden den 25. april 2007, vil det være de hidtil gældende regler, der gælder hvad angår registreringsafgiften. Der skal således ikke beregnes registreringsafgift efter de nye regler. Det er dog en betingelse, at køretøjet indregistreres senest den 31. december 2007. Der er således i lovforslaget taget store hensyn til bilkøberne.

Der er imidlertid ikke en overgangsordning for branchen, herunder for de biler, der skulle være på lager eller som er bestilt hos bilproducenterne. Det skyldes ønsket om at forslaget får de tilsigtede konsekvenser så hurtigt som muligt. Ved en overgangsordning, der åbnede op for en længere periode med salg af biler til gammel afgift, ville de tilsigtede konsekvenser af både miljø- og provenumæssig karakter blive forsinkede. Derudover vil hamstring af f.eks. firhjulstrækkere ikke alene føre til yderligere forsinkelse, men vil direkte modvirke intentionerne i forslaget.

For sÃ¥ vidt angÃ¥r det anførte vedrørende SKAT´s dispensation for autocampere samt SKAT´s godkendelse af listepriserne skal det bemærkes, at der er tale om administrative afgørelser, der er truffet i henhold til gældende lovgivning. SÃ¥fremt den gældende lovgivning bliver ændret, som det forslÃ¥s ved L 217, vil dette naturligvis kunne fÃ¥ betydning derfor.Â