Folketinget

Att.: Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

 


8. maj 2007

 

L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

 

Den 2. maj 2007 havde Bilbranchen foretræde for Skatteudvalget vedrørende lovforslaget om ændring af bilbeskatningen.

 

Bilbranchen pointerede under foretrædet det misforhold, at der er overgangsordninger for slutkunder og ikke for forhandlere. Bilbranchen præciserede, at manglende overgangsordninger kan have alvorlige konsekvenser for lagerbiler, brugtbilslager, herunder byttebiler, autocampere mv.

 

For nærmere at belyse lovforslagets påvirkning af forhandlernes økonomi, har Deloitte på foranledning af Bilbranchen udarbejdet en rapport, der viser, at de manglende overgangsordninger kan koste forhandlerne et til to års indtjening.

 

Deloittes rapport baserer sig på detaljerede konsekvensberegninger, der dækker en lang række poster hos forhandlere, som påvirkes af det foreslåede indgreb.

 

./.

Et eksemplar af rapporten vedlægges til Skatteudvalgets orientering.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Elly Kjems Hove