Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â  København 1. maj 2007

 

 

 

 

Skatteministeriet

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Folketingets Trafikudvalg

 

Vedrørende L 217 – Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

De foreslåede ændringer af registreringsafgifter og vægtafgifter er foreslået med den begrundelse at de vil resultere i mindre udledning af CO2.

 

Eftersom stort set alle hvidpladebiler bliver billigere og der åbnes op for nye gulpladefiduser fordi registreringsafgiften på gulpladebiler under 2 tons nedsættes kraftigt er det helt usandsynligt at der kommer mindre CO2-udledning. Samtidig vil prisen på brugte hvidpladebiler falde, hvorved salget stimuleres.  Nogle af de meget store biler på gule plader samt autocampere vil rigtig nok blive dyrere; men et meget større antal  biler vil blive væsentligt billigere; nettoresultatet vil efter NOAH-Trafiks vurdering være en forøgelse af udledningen af drivhusgasser. Samtidigt vil den lokale forurening med ultrafine partikler øges markant, da det må forventes, at der vil komme mange flere dieselbiler uden partikelfiltre på gaden.

Bilbranchen er tilfreds

Citroën satte lørdag den 28. april store annoncer med disse overskrifter i mange aviser:

Annoncerne oplyste om en prisnedsættelse på 19.476 for en Citroën C1 1.0 og 23.929kr. for en Citroën C3 1.4 HD1.

 

Vi forstår godt bilfirmaets begejstring. Lovforslaget vil give bilsalget et yderligere opsving. Vi synes, at denne gave til bilbranchen er helt forfejlet. Der har været tale om en gaveregn lige siden 1990. Registreringsafgiften er nemlig nu sat ned med 40.750 kr. på alle hvidpladebiler set i forhold til reglerne  før oktober 1990. Siden 1989 er benzinafgiften kun sat op med 41 øre pr. liter, og siden 2001 har der været afgiftstop på benzinafgiften, som derfor udhules dag for dag.

Generelt mener vi, at man skal reducere biltrafikken. Det er ikke kun nødvendigt af hensyn til klimaet, men ogsÃ¥ for at begrænse biltrafikkens voldsomme negative effekt pÃ¥ sundhed, sikkerhed og vore bymiljøer. Det er derfor afgørende, at  bÃ¥de biler og drivmidler bliver dyrere. Ingen biler mÃ¥ derfor blive billigere. Hvis det sker, vil antallet af familier med to eller flere biler eksplodere. Vi er derfor meget utilfredse med, at afgiftsforliget indebærer en afgiftslettelse for stort set alle biler pÃ¥ hvide plader. Bilbeskatningen er i forvejen lempet kraftigt gennem de seneste Ã¥rtier. Skatte- og afgiftsstoppet gør, at der blot flyttes lidt rundt pÃ¥ bilafgifter. Det er godt, at gøre nogle biler dyrere, men det er fuldstændig miljøfjendsk at gøre andre biler billigere.  

Vi har følgende kommentarer til de enkelte forslag:

1) En forhøjelse af skalaknækket for personbiler og motorcykler

Samlet afgiftslettelse pr. bil på kr. 40.750 sammenlignet med regelsættet i 1990.

Forslaget om forhøjelse af skalaknækket til 74.000 kr. betyder, at alle biler på hvide plader får en afgiftslettelse på ca. 6.100 kr. Vi mener, at det er helt forkert at lave en sådan generel afgiftslettelse. Den betyder, at bilsalget generelt stimuleres med deraf følgende forøgelse af ulykkestal, CO2-udslip, støj og trængsel.

Skalaknækket er i forvejen hævet voldsomt siden  1.oktober 1990, hvor det lÃ¥ skalaknækket pÃ¥ 19.700 kr. Denne ændring af skalaknækket siden 1990 har alene betydet en afgiftssænkning pÃ¥ 40.750 kr. for alle hvidpladebiler uanset størrelse. (Pr. 1. januar 2007 var afgiftsnedsættelsen pÃ¥ 34.750 kr. set i forhold til 1990. Dertil kommer den yderligere afgiftssænkning pÃ¥ 6.100 kr. ved det nye forlig).

Vi synes heller ikke, at det er rimeligt at stimulere salget af store motorcykler ved at forhøje skalaknækket. 

”Skalaknækket”  eller â€ Progressionsgrænsen” bestemmer overgangen fra 105 % afgift til 180 %. Skalaknækkets placering er meget vigtig, fordi hver forhøjelse af skalaknækket med 1 kr. nedsætter  bilafgiften med 75 øre. Skalaknækket er derfor naturligvis afgørende for den samlede bilbeskatning. NÃ¥r skalaknækket sættes i vejret, falder registreringsafgiften for alle biler - store som smÃ¥.

2) Indførelse af et fradrag eller et tillæg i registreringsafgiften for personbiler og varebiler afhængigt af bilens brændstofforbrug

Selv benzinbiler, der kun kører 10 km/liter, får samlet set en afgiftslettelse.

Forslaget indebærer en afgiftslettelse - udover de ovennævnte 6.100 kr. - blot bilen kører mere end 16 km/l (diesel 18km/l). Der gives en afgiftslettelse på 4.000 kr. for hver kilometer bilen kører mere end nævnte grænse. Dette vil også stimulere købet af flere biler.

Hvis bilen kører mindre end 16km/l (diesel 18km/l) får man stadig den ovennævnte afgiftslettelse på 6.100 kr. og skal kun betale 1.000 kr. mere i afgift for hver km, den kører mindre end nævnte grænse. Hvis en benzinbil kører 10 km/l får man den nævnte generelle afgiftslettelse på 6.100 kr. og der skal kun betales 6.000 kr. for de 6 kilometer, den kører mindre end 16 km/l. Altså  ikke mere i afgift selv for en sådan temmelig forslugen bil.

 

3) En omlægning af varebilbeskatningen

 

Forslaget indebærer bl.a., at varevogne under 2 t. næsten fÃ¥r halveret deres afgift (fra 95 til 50 %). Det er en helt forkert udvikling. Man skulle hellere have sat afgiften for de store varebiler op fra 30 % til 95%. Nu skal alle varevogne kun betale 50% i afgift. 

 

Den nye lave afgift på kun 50% for gulpladebiler op til 2 t. vil gøre det yderst attraktivt at købe disse gulpladebiler – også for private.  Det gælder selvom den årlige tillægsafgift for privat brug forhøjes til 5.040 kr. Der kan betales tillægsafgift i mange år for at opveje den store afgiftslettelse på 45 %, og sammenlignet med biler på hvide plader er der også meget store beløb at spare.

 

 

Ny gulpladefiduser på vej

 

 

 

NOAH-Trafik mener, at man helt burde afskaffe gulpladesystemet  for at fjerne muligheden for fiduser, som de ovennævnte og for at stimulere alle - ogsÃ¥ firmaer til at købe mindre køretøjer. Der er ingen rimelighed i at f.eks. reklamefolk og vinduespudsere, der kun skal medbringe smÃ¥ting, skal køre i meget store biler. Der skal være samme beskatning.

 

For de helt store gulpladebiler over 3 t. bliver der tale om en afgiftsforhøjelse. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra 30% til 50%  Det tidligere loft over den samlede afgift fjernes. Samtidig forhøjes afgiften for privat brug af sådanne store køretøjer. De der allerede har en sådan bil vil med et slag opleve, at bilen bliver meget mere værd.

 

Denne ændring i de tidligere helt urimelige regler virker som et alibi for de meget store lettelser af afgiften på andre biltyper.

Ændring af reglerne for autocampere virker yderst fornuftig. Der har været tale om en helt urimelig mulighed for at skaffe sig en alt for lille beskatning.

Ændringerne af registreringsafgifterne vil efter NOAH-Trafiks vurdering som nævnt resultere i flere dieselbiler uden partikelfilter. I flere år har tendensen været, at en stadig større del af bilparken har været dieselkøretøjer, som uden partikelfiltre er skyld i en stigning i indholdet af de sundhedsskadelige ultrafine partikler. Som minimum burde det være et krav, at alle dieselbiler udstyres med partikelfiltre.

Når EU’s nye direktiv på området træder i kraft, vil det oven i købet være sandsynligt, at de større byer tvinges til foranstaltninger for at overholde kravene til luftkvalitet.

Med hensyn til sikkerhedsudstyr mener vi, at udstyr, som uden tvivl er godt, skal tilvejebringes ved at påbyde biler at have det ligesom sikkerhedsseler. Motivationen for at installere sikkerhedsudstyr skal ikke afhænge af afgifternes størrelse. Sagen om afgiftsfifleriet omkring airbags bør mane til eftertanke.

Med venlig hilsen

Palle Bendsen

Ivan Lund Pedersen

PS.

Vi henviser til et 10 punkts program for en klimavenlig trafikpolitik: http://www.noah.dk/trafik/CO2transport2007.pdf

og høringssvar til Miljøstyrelsen vedr CO2-udslip fra biler:

http://www.noah.dk/trafik/co2hoeringsvarudslipbilereu2007.pdf

Baggrundsorientering: Biler og benzin er blevet langt billigere siden 1980

Bilbranchen og FDM har siden 1995, hvor de kom med et forslag om afgiftsomlægninger, haft held med at få debatten til alene at dreje sig om afgiftsomlægninger og ikke afgiftsstigninger, der ellers er nødvendige for at bremse trafikeksplosionen. Det er resultat af et yderst effektivt lobbyarbejde styret af nogle af landets dygtigste mediekonsulenter. Man har fået debatten til at dreje sig om noget der ingen synderlig effekt vil have og som er blevet  genstand for årelange diskussioner.

 

Gennem de seneste 20 –30 Ã¥r er bÃ¥de biler og brændstof nemlig blevet meget billigere, og en meget stor del af befolkningen er blevet meget rigere. Det er væsentlige grunde til den trafikeksplosion, der har foregÃ¥et. 

 

Illustration fra Bilmagasinet nedenfor viser, at bilers pris faldt med ca. 48 %  pÃ¥ ca.20 Ã¥r - set i forhold til folks disponible indkomst. I samme tidsrum blev benzinen -   igen set i forhold til folks disponible indkomst – 82 % billigere. Man kunne altsÃ¥  købe 2 biler og bruge 5 gange sÃ¥ megen benzin for samme økonomiske belastning i 1998 sammenlignet med 1980. Kun reparationsudgifter er steget relativt meget, men det er totalt set ikke sÃ¥ stor en udgift for nyere biler.

 

Kilde: Bilmagasinet februar 1999

 

 

Efter 2001 blev der indført afgiftsstop. Derfor er benzinafgiften ikke hævet siden. Situationen er nu den, at benzinafgiften siden 1989 kun er sat op med 41 øre pr. liter. Fra 2001 er er tillige loft over stigningen i bilpriserne. Eftersom mange mennesker er blevet mere velhavende siden 1998 er biler og benzin formentlig mindst lige så billig som dengang – set i forhold til den disponible realindkomst. Forliget om bilafgifter trækker kraftigt i samme retning.

 

Vi mener, at registreringsafgiften pÃ¥ biler skal sættes op over hele linien og i særlig grad for de meget forslugne biltyper. Samtidig  burde gulpladesystemet helt afskaffes  bÃ¥de for private og firmaer. OgsÃ¥ benzin – og dieselafgiften  burde  sættes i vejret – f.eks. med en krone pr. liter om Ã¥ret.

 

Hvis man effektivt vil prøve at fÃ¥ folk i Danmark til at købe mindre energislugende biler, er det ogsÃ¥ nødvendigt at ændre afskrivningsreglerne for firmabiler sÃ¥ledes, at biler ikke kan afskrives over firmaregnskaberne, med mindre de f.eks. udleder mindre end 140 gram CO2 pr. kilometer i 2008 og med gradvis stramning til 120 gram pr. kilometer i 2012.  Omkring 38 % af alle privatbiler indkøbes nemlig af firmaer, og disse indkøb er stort set ikke pÃ¥virket af bilens energiforbrug. Det er andre parametre, der styrer salget. Disse fortrinsvis store firmabiler sendes efter en afskrivningstid pÃ¥  1- 3 Ã¥r ud pÃ¥ det almindelige brugtbilmarked.

 

I  betragtning af billiggørelsen af biler og benzin gennem årtier nytter det ikke at gøre nogen former for biler billigere. Så eksploderer bilsalget, og det vil især gøre flere husstande til indehavere af 2 eller flere biler. Der sker et afgørende spring i energiforbrug og CO2-udslippet fra transport når en husstand anskaffer sig en eller flere biler.

 

"Én person i en én-bilshusstand forårsager 3 gange så stort et CO2 udslip og en person i en flerbilhusstand 5 gange så stort CO2 udslip som en person i en husstand uden bilrådighed".

Kilde: Bilisme og miljø. Rapport fra Danmarks miljøundersøgelser 1998.

 

Mindre biler betaler i forvejen ikke så meget i registreringsafgift. Det skyldes, at de første 65.900 kr. (nu sat op til 74.000 kr.) af en bils importpris inkl. moms kun beskattes med en registreringsafgift på 105 %. Derfra fratrækkes tilmed pæne beløb for airbags, ABS bremser m.v. Den del af en bils importpris inkl. moms, der ligger over 65.900 (nu 74.000 kr.) beskattes med 180 %. I  billobbyens propaganda mod bilafgifter nævnes ofte kun den høje procentsats.