Jeg vil da også gerne indlede med at takke for en rigtig god, saglig førstebehandling af forslaget. Og jeg vil godt indlede med også at takke for de mange pæne bemærkninger, der har været om de forhandlinger og det forløb, der har været op til fremsættelsen af lovforslaget. Jeg synes også, at det har været nogle rigtig gode drøftelser, vi har haft, og jeg vil gerne takke alle Folketingets partier, da det nok ville være urimeligt at fremhæve et frem for et andet, for de mange kreative og gode input, de er kommet med til lovforslaget.
Hvis man sammenligner lovforslaget, vi behandler her i dag, med det forslag, som arbejdsgruppen kom med for få måneder siden, vil man også kunne konstatere, at ud over arbejdsgruppens forslag om en klippekortordning er der sket en lang række ekstra opstramninger, og der tilfalder æren mindst lige så meget partierne her i Folketinget som det arbejde, der er lavet af Justitsministeriets embedsmænd, så tusind tak for det.
Jeg synes også, at det er vigtigt at få præciseret her, at ud over at forslaget indeholder detaljerede klare regler for en klippekortordning, så indeholder lovforslaget også nogle andre meget væsentlige punkter, herunder ikke mindst spørgsmålet om, at man som noget helt nyt i særlig grove tilfælde kan blive idømt en betinget frakendelse straks eller en ubetinget frakendelse, herunder også en mulighed for at blive ubetinget frakendt retten bestandig. Og jeg siger det, fordi jeg tror, at det er vigtigt at få sagt til dem, der måtte følge med på tv eller læse det efterfølgende referat af Folketingets forhandlinger, at Folketingets partier er helt enige om, at de meget grove tilfælde, vi har set dokumenteret både på tv og i aviserne, hvor snesevis af dyr er døde, og hvor der har været tale om grov dyremishandling, naturligvis ikke er noget, der omfattes af klippekortordningen. Her er vi ude i at se på langt, langt barskere sanktioner i form af meget høje bøder og betinget eller ubetinget frakendelse, og det er det, der har været vores pejlemærke.
Når det så er sagt, vil jeg også sige noget helt overordnet, inden vi kommer til selve lovforslaget. Jeg er meget enig med de mange ordførere, der har lagt meget stor vægt på, at lange transporter som udgangspunkt ikke er godt. Det er jeg helt enig med Folketingets partier i, og sidst, vi forhandlede det her i EU, var det også regeringens holdning, at vi helst så en maksimal transporttid på 8 timer. Det var der desværre ikke opbakning til blandt de andre EU-lande. Og jeg vil sige, at hvis bare det var så mindre slemt, kan man sige, som det, hr. Per Clausen sagde, nemlig at det højst er
24 timer, man må transportere dyrene, så var vi da nået et stykke. Problemet er jo, at man kan transportere dyrene
i uendelig lang tid; man kan transportere dyrene, fra de bliver født, til de dør, i disse lastbiler, hvis bare man holder hvil undervejs, og det er jo et kæmpemæssigt problem. Så jeg er meget enig i, at det er væsentligt, og det har vi også tilkendegivet at der skal forskes mere i. Og vi skal blive ved med at presse på i EU, i det mindste for at der kommer en maksimal transporttid på, så man ikke oplever de her alenlange transporter. Og jeg har tænkt mig på mandag, hvor jeg skal til rådsmøde i EU, at tale med den ansvarlige kommissær om, om der ikke snart kan komme et forslag fra Kommissionen, så vi kan få taget hul på ny EU-lovgivning. Landbruget og transporterhvervet har fået nogle drøje hug her i dag, og derfor vil jeg også godt sige helt overordnet, at de hug egentlig har været meget betimelige, for der er altså brodne kar inden for begge brancher, der ikke sørger for at tage hensyn til dyrs velfærd. Jeg synes så også, at branchen skal roses i dag, som flere ordførere har gjort. Jeg synes, det nye initiativ, som er taget om at etablere en kodeks, hvor branchen selv går ind og tager et meget stort ansvar, er et utrolig flot og godt initiativ og noget, der meget fint supplerer, kan man sige, de regler og de sanktioner, som vi behandler her i dag. Så den ros skal der også være. Når vi så kommer til selve forslaget, jamen så synes jeg også, at det er værd at sige, at vi jo har været næsten enige om det hele. Vi har været enige om, at der skulle laves en klippekortordning; vi har sådan set også været enige i, at tre klip udløste en betinget frakendelse; og undervejs i forhandlingerne er vi, efter at Folketingets partier er kommet med gode råd til mig, så også blevet enige om, at en betinget frakendelse ikke bare sådan skal være et minus i bogen, men at den skal have en reel betydning, sådan som det også har i færdselsloven, så man nu skal igennem et kursus og en test eller noget, før man, om man så må sige, kan få lov at fortsætte - man skal i hvert fald gøre det inden for en tidsfrist. Derudover er Folketinget jo blevet enige om under forhandlingerne, at vi indfører en helt særlig adgang til at frakende selskaber, altså juridiske personer, retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr. Og der vil jeg gerne sige til hr. Kristen Touborg, at et objektivt ansvar jo ikke under nogen omstændigheder vil hjælpe på den situation, at virksomhederne så kan spekulere i at slippe for det. Altså, hvis det er sådan, at man én gang har været i myndighedernes søgelys og har fået et par klip, så vil et objektivt ansvar jo ikke i sig selv betyde, at man ikke kan prøve at lave alle de fiksfakserier, som vi har gennemgået, skifte virksomhedsnummer osv. for at undgå at blive ramt af ordningen. Så det er blot for at sige, at jeg gerne besvarer spørgsmål om det, men der er i hvert fald ikke nogen, der skal tro, at objektivt ansvar gør det umuligt for virksomheder at prøve at lave julelege med oprettelse af nye virksomheder osv. Man kan sige, at det eneste, som objektivt ansvar gør, er, at det går ind og giver folk skylden for noget, som de er uden skyld i, eller som de ikke har indflydelse på. Og det er jo en helt anden diskussion.
Vi har også været enige om, at ud over en bødeforhøjelse, hvor vi altså ikke har kunnet blive helt enige om niveauet, så skal der under alle omstændigheder ske en konfiskation. Og det vil sige, at ud over at give en bøde, der er en minimumsbøde, skal man også gå ind og tage den fortjeneste, der måtte være ved lovovertrædelsen. Og det tror jeg faktisk er noget af det, der betyder noget, for den primære årsag til, at man ikke overholder reglerne og de her transporter foregår, uden at man tager hensyn til dyrene, er jo, at man kan tjene penge. Og derfor vil jeg også sige, at jeg tror, at konfiskationsordningen er en ganske udmærket ordning, og vi vil sikre os, at hvis man ikke kan bevise, at der er tale om en fortjeneste, jamen så skal vi se på det ved udmåling af bøden, så der kommer lidt ekstra oven i den.
Vi indfører mulighed for, at politiet kan tilbageholde udenlandske køretøjer, og det er jo for at prøve at lave det ensartet, altså at ligestille udenlandske chauffører med danske og udenlandske transportører med danske. Vi prøver altså at ligestille, og der giver vi politiet mulighed for at tilbageholde udenlandske køretøjer.
Flere har været inde på, at vi skal lave en ordning med vejesedler, så vi også forpligter landmændene til at sikre, at der ikke kommer flere kilo dyr på bilerne, end man rent faktisk må transportere. Og jeg vil sige til hr. Kristen Touborg, at jeg er indstillet på - det fremgår også af bemærkningerne - at se på, hvor meget vi kan lave via læsseplaner, for jeg er faktisk meget enig med SF i, at det vil være et udmærket supplement at have med.
Og jeg vil så sige alt i alt, at jeg er utrolig glad for, at vi er så utrolig enige om det her lovforslag i dets grundsubstans.
Næsten alle uden undtagelse har mere end en gang været inde på det, vi så er uenige om, nemlig antallet af klip. Og nu skal jeg forsøge den kunst, det er at prøve at give begge parter ret i en diskussion, der har været, om dyreværnslovgivning og færdselslovgivning, for der har jo udspundet sig en eller anden form for lidt underlig, kunstig diskussion imellem ordførerne om, hvad det er for et grundlag, den her ordning hviler på, og hvad det er for en ordning, færdselsloven hviler på.
Og det, jeg vil sige, og man vil også kunne se det af lovforslagets bemærkninger, er, at klippekortordningen, som vi taler om i dag, er omfattet, sådan at overtrædelser kan have betydning for dyrenes velfærd, men den er udformet sådan, at man ikke nødvendigvis skal have forvoldt skade for at kunne få et klip. Og det er egentlig også lidt et svar til hr. Kristen Touborg. Vi laver nogle klare objektive regler og siger: Hvis der er sket sådan en overtrædelse, så får du et klip.
Så jeg vil sige, at begge parter har ret; man kan have forvoldt skade, men det skal ikke kunne bevises, at man har forvoldt skade. Og det var det, arbejdsgruppen indstillede. Og jeg vil sige, at det er præcis det samme, der gør sig gældende med hensyn til færdselsloven. Det kan skade færdselssikkerheden og alle andre, at man kører med mere end
30 pct. forhøjet hastighed igennem en vejstrækning eller man kører over for rødt lys; det kan faktisk betyde rigtig meget, og andre må afvige og alt sådan noget. Men det modsatte kan også være tilfældet. Hvis det er en aften, hvor der ikke er andre biler på vejene, og hvor vejene er glatte og tørre og med fin belysning, så kan man jo ikke sige, at det, at man overtræder færdselsloven, forvolder skade på andre. Og det er præcis det samme, der gør sig gældende her. Så jeg vil sige, at begge parter altså har ret, og jeg håber, at man ikke fortsætter en efter min mening ikke særlig frugtbar diskussion om sammenligninger, for principperne bag denne klippekortordning er fuldstændig identiske med de principper, der er bag færdselsloven, og tydeligere kan jeg ikke sige det. Jeg er selvfølgelig ked af, at vi ikke blev enige om klippekortordningen og antallet af klip. Vi har valgt at følge det, arbejdsgruppen sagde, og vi har sådan set også, hvis man sådan skal være en lille smule drilsk, valgt at gøre det, som Folketinget oprindelig bad mig om, nemlig at lave en lignende ordning som den, der er på færdselslovområdet. Og det her er en tro kopi af færdselslovområdets ordning. Så man kan sige, at der har været en proces undervejs, og der er da mange ordførere her, som har redegjort, synes jeg, for, hvorfor de ikke synes, at den ordning var tilstrækkelig skrap, og at man derfor har valgt en anden model. Men jeg har altså ikke kunnet støtte det, dels af de hensyn, jeg allerede har talt om, og dels også, fordi jeg som justitsminister synes, at det er lidt problematisk, at man laver en ordning, hvor tre klip udløser en betinget frakendelse. Så går man op til en prøve. Om man så efterfølgende laver en lille overtrædelse eller en stor overtrædelse, er sanktionen den samme. Altså, sådan et system bryder jeg mig ikke særlig meget om, fordi det lidt betyder, at folk bliver meget opgivende og ikke rigtig tror på reglerne, hvis man laver et sanktionssystem, hvor man straffer lige hårdt uanset overtrædelsens karakter. Og det har været en af de ting, der har gjort, at jeg ikke har syntes, at en tre plus en-ordning var fornuftig.
Jeg kan så også sige, at der er det yderligere argument, at man ved tre overtrædelser bliver mødt med en sanktion om, at man skal op til en fornyet prøve, mens én gang mere kan have konsekvenser for en resten af ens liv. Det virker ikke helt proportionalt.
Men jeg erkender, at vi ikke er enige på det her punkt, og jeg vil i hvert fald gerne slutte af med at sige, at jeg ikke synes, det skal skabe en dårlig stemning her.
Jeg har sat meget pris på det samarbejde, vi har haft, og de forhandlinger, vi har haft, og jeg besvarer gerne de spørgsmål, der måtte være, under udvalgsbehandlingen og medvirker også gerne til ændringsforslag, man måtte ønske at stille.
Så jeg ser frem til en god og effektiv udvalgsbehandling, så vi sammen kan blive enige om, at der bliver vedtaget nye regler om klippekort, inden Folketinget går på sommerferie.