Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

L 213 - forslag til lov om forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove. (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 79, 86, 88, 90, 91, 92 og 94 af 21. maj 2007.

(L 213   )

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Tina R. Olsen

Spørgsmål 79:

"Hvornår foreligger den egentlige rapport om SKAT`s undersøgelse af kontrolindsatsen vedrørende kapitalfondes overtagelser af danske koncerner, jf. svaret på spørgsmål 66?"

 

Svar:

Det fremgÃ¥r af besvarelsen af spørgsmÃ¥l 66, at SKAT den 20. marts 2007 har redegjort for status pÃ¥ kontrolindsatsen i kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner. De revisionsmæssige undersøgelser i koncernerne er ikke afsluttet, men da der er tale om 7 forskellige koncerner, vil sagerne blive afsluttet successivt, nÃ¥r SKAT har modtaget og behandlet problemstillingerne i den enkelte koncern. Samtlige revisionssager kan tidligst forventes færdigbehandlet ultimo 2007.   

 

Spørgsmål 86:

"Skal besvarelsen af spørgsmål 75 forstås således, at SKAT ikke tidligere har undersøgt grundlaget for skattefrihed for udbytte overført til såkaldte gennemstrømningsselskaber, på trods af at skatteministeren flere gange tidligere – f.eks. under behandlingen af lovforslag L 30 fra indeværende samling – har henvist til, at der vil ske beskatning i sådanne tilfælde?"

 

Svar:

Indsatsen overfor virksomheder, der betaler lidt eller ingen skat, udføres løbende i SKATs Center for Store Selskaber, hvor de såkaldte 0-skatteselskaber løbende risikovurderes.

 

Jeg har flere gange tidligere overfor skatteudvalget redegjort for SKATs indsatsstrategi og kan oplyse, at det af indsatsplanen 2007 fremgår, at et særligt indsatspunkt er selskaber, der enten ikke betaler skat eller kun betaler meget lidt skat. De særlige TP-ligningscentre, som blev etableret i 2005 – og de enheder, der kontrollerer de største selskaber i Danmark – er således forpligtet til at prioritere netop dette område.

 

Som led i udvælgelsen har SKAT rettet fokus på 7 kapitalfondes overtagelse af danske koncerner, idet skattebetalingen blev minimeret betydeligt efter overtagelsen jf. mit svar på spørgsmål.

 

SKAT har iøvrigt oplyst følgende om den rent ”skattetekniske” baggrund for udbyttebeskatningen:

 

I henhold til de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med andre lande, skal den danske skat på udbytter, der betales til en person, bosiddende i det andet land, nedsættes eller bortfalde såfremt udbyttemodtageren er den retmæssige ejer af udbyttet.

 

Udbyttemodtageren er den retmæssige ejer af udbyttet såfremt han er hjemmehørende i, og skattepligtig af udbyttet, i det andet land. 

 

      For at sikre at udbyttemodtageren er hjemmehørende i (og dermed fuldt skattepligtig) i det andet land indeholdes som hovedregel udbytteskat med den fulde sats, 28 pct. og kun hvis udbyttemodtageren dokumenterer at være hjemmehørende i (og dermed fuldt skattepligtig) i det andet land vil han modtage differencen mellem 28 pct. og den sats, der er fastsat i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

 

Denne procedure sikrer, at en agent eller en mellemmand (f. eks. en bank) for en person i et tredjeland ikke vil være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten selvom agenten eller mellemmanden er hjemmehørende i et aftaleland. Dette følger af, at agenten eller mellemmanden ikke anses for ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvori han er hjemmehørende.

 

Et gennemstrømningsselskab (holdingselskab) kan imidlertid ikke sidestilles med en agent eller en mellemmand. Et sådant selskab er indregistreret og fuldt skattepligtigt i det land, hvori det er hjemmehørende og udgangspunktet er helt klart, at et holdingselskab har krav på aftalebeskyttelse.

 

Ved opdateringen af OECD-modellen i 2005 blev der i et nyt punkt 12.1 i kommentaren til artikel 10 (udbytter) omtalt en OECD-rapport, ifølge hvilken et holdingselskab under ganske særlige omstændigheder ikke bør anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet. Der skal være tale om, at holdingselskabet reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en ”nullitet” eller en administrator, der handler på vegne af andre parter.

 

Der er således meget snævre grænser for hvornår danske skattemyndigheder kan tilsidesætte et behørigt indregistreret og fuldt skattepligtigt udenlandsk selskab og som anført i svaret til spørgsmål 6 vedrørende lovforslag L 30 er der heller ikke eksempler på, at danske skattemyndigheder har nægtet at anerkende et udenlandsk holdingselskab og således anset det for en nullitet.

 

 

Spørgsmål 88:

"Hvilken kontrol og undersøgelser har SKAT hidtil foretaget sig, når danske selskaber har udbetalt udbytte til holdingselskaber i Luxembourg og Holland, medens det var kendt at de danske selskaber tilhørte en koncern, hvor moderselskabet var hjemmehørende i et andet land end det holdingselskab, der modtog udbytte, og der derfor måtte befrygtes, at der skete udbetaling til et gennemstrømningsselskab?"

 

Svar:

SKAT modtager årligt ca. 70.000 ansøgninger om refusion af udbytteskat og det kontrolleres især, om den udenlandske skattemyndighed behørigt har attesteret, at udbyttemodtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Nogen særskilt kontrol foretages ikke med hensyn til, hvem der er den egentlige ejer af aktierne i et holdingselskab, der er beliggende i aftalelande. En sådan kontrol ville også være forbundet med meget betydelige vanskeligheder. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 86.

 

 

 

Spørgsmål 90:

"Hvorledes vil kontrollen med de selskaber, der i fremtiden omfattes af rentefradragsbegrænsningsreglerne i den foreslåede SEL §§ 11 B og 11 C, blive foretaget?"

 

Svar:

Spørgsmålet om, hvorledes kontrollen med de foreslåede regler om rentefradragsbegrænsning vil blive foretaget, vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige indsatsplaner for SKAT. Ressourcerne til servicering og kontrol omkring de nye regler forventes at kunne findes indenfor den eksisterende medarbejderstab, idet der løbende sker tilpasninger og allokering af ressourcer.

 

 

Spørgsmål 91:

"Hvilke yderligere ressourcer er der beregnet i SKAT til kontrol af, om de nye rentefradragsbegrænsningsreglerne i den foreslåede SEL §§ 11 B og 11 C, bliver overholdt og til afklaring af tvivlspørgsmål?"

 

Svar:

Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 90.

 

Spørgsmål 92:

"Vil ministeren uddybe og konkretisere (f.eks. i form af et eksempel) besvarelsen af spørgsmål 14?"

 

Svar:

Besvarelsen af spørgsmål 14 kan uddybes ved følgende eksempel:

 

Hvis overgangssaldoen første gang opgøres og selvangives for indkomståret 2010, kan der på årsopgørelsen/servicebrevet for indkomståret 2011 udprintes saldoen for 2010. Aktieindkomsten for 2011 kendes derimod først, når skatteyderen har indsendt/indtastet oplysningskortet/selvangivelsen for 2011 eller fristen for indsendelse/indtastning af oplysningskortet er udløbet. SKAT har ganske vist oplysning om udbytte af børsnoterede aktier i dansk depot samt udbytte fra unoterede danske aktier. Før oplysningskortet/selvangivelsen er indsendt/indtastet eller fristen for indsendelse/indtastning af oplysningskortet er udløbet, har SKAT derimod ikke oplysning om andre udbytter, og heller ikke oplysning om aktieavancer og –tab.

 

På årsopgørelsen/servicebrevet for indkomståret 2012 kan saldoen for 2011 udprintes (dvs. saldoen for 2010 minus aktieindkomsten i 2011).

 

Udprintningen vil dog indeholde den usikkerhed, at det beløb, skatteyderen selvangiver, eventuelt kan blive ændret af ligningsmyndighederne. Dette er imidlertid ikke anderledes end hvad der gælder for overført underskud samt fremførte kildeartsbegrænsede tab.  

 

 

Spørgsmål 94:

"Hvorledes har SKAT gjort aktieejerne opmærksom på, at aktier i selskaber noteret på Nasdaq nu anses for børsnoterede aktier i skattemæssig henseende, jf. besvarelsen af spørgsmål 27?"

 

Svar:

Det er anført i den udgave af SKATs ligningsvejledning, der er udgivet den 15. januar 2007 (2007-1), afsnit S.G.3.2, at aktier, noteret på Nasdaq Stock Market, anses for børsnoterede med virkning fra den 16. oktober 2006. Offentliggørelsen er således rutinemæssigt anført i den første opdatering af ligningsvejledningen efter den 16. oktober 2006. SKAT har ikke fundet anledning til at udsende en særskilt meddelelse herom.