Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 213    - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer et revideret svar på spørgsmål nr. 86 af 21. maj 2007.

Det oprindelige svar præciseres, idet det kunne fortolkes som værende i modstrid med svar afgivet i forbindelse med L 30 (Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Amerikas Forende Stater) samt besvarelsen af S 474 i denne samling.

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 / Tina R. Olsen

 

Spørgsmål 86:

"Skal besvarelsen af spørgsmål 75 forstås således, at SKAT ikke tidligere har undersøgt grundlaget for skattefrihed for udbytte overført til såkaldte gennemstrømningsselskaber, på trods af at skatteministeren flere gange tidligere – f.eks. under behandlingen af lovforslag L 30 fra indeværende samling – har henvist til, at der vil ske beskatning i sådanne tilfælde?"

 

Svar:

Indsatsen overfor virksomheder, der betaler lidt eller ingen skat, udføres løbende i SKATs Center for Store Selskaber, hvor de såkaldte 0-skatteselskaber løbende risikovurderes.

Jeg har flere gange tidligere overfor skatteudvalget redegjort for SKATs indsatsstrategi og kan oplyse, at det af indsatsplanen 2007 fremgår, at et særligt indsatspunkt er selskaber, der enten ikke betaler skat eller kun betaler meget lidt skat. De særlige TP-ligningscentre, som blev etableret i 2005 – og de enheder, der kontrollerer de største selskaber i Danmark – er således forpligtet til at prioritere netop dette område.

Som led i udvælgelsen har SKAT rettet fokus på 7 kapitalfondes overtagelse af danske koncerner, idet skattebetalingen blev minimeret betydeligt efter overtagelsen jf. mit svar på spørgsmål.

Der kan i øvrigt oplyses følgende om den rent ”skattetekniske” baggrund for udbyttebeskatningen:

I henhold til de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med andre lande, skal den danske skat på udbytter, der betales til en person, bosiddende i det andet land, nedsættes eller bortfalde, såfremt udbyttemodtageren er den retmæssige ejer af udbyttet.

For at sikre at udbyttemodtageren er hjemmehørende i (og dermed fuldt skattepligtig) i det andet land indeholdes som hovedregel udbytteskat med den fulde sats, 28 pct. og kun hvis udbyttemodtageren dokumenterer at være hjemmehørende i (og dermed fuldt skattepligtig) i det andet land vil denne modtage differencen mellem 28 pct. og den sats, der er fastsat i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Denne procedure sikrer, at en agent eller en mellemmand (f. eks. en bank) for en person i et tredjeland ikke vil være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten, selvom agenten eller mellemmanden er hjemmehørende i et aftaleland. Dette følger af, at agenten eller mellemmanden ikke kan anses for ejer af indkomsten i skattemæssig henseende.

Et holdingselskab kan ikke sidestilles med en agent eller en mellemmand. Et sådant selskab er indregistreret og fuldt skattepligtigt i det land, hvori det er hjemmehørende, – og udgangspunktet er, at et holdingselskab har krav på aftalebeskyttelse.

Det følger imidlertid af punkt 12.1 i kommentaren til OECD modellens artikel 10 (udbytter), at rene gennemstrømningsselskab ikke bør anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet. Gennemstrømningsselskaber har reelt meget snævre beføjelser i relation til den pågældende indkomst, hvilket gør det til en ”nullitet” eller en administrator, der handler på vegne af andre parter.

Det beror på en konkret vurdering, om et holdingselskab er et gennemstrømningsselskab.

Jeg er – som anført i svaret til spørgsmål 6 vedrørende lovforslag L 30 –  ikke bekendt med eksempler på, at danske skattemyndigheder har nægtet at anerkende et udenlandsk holdingselskab og således anset det for en nullitet i forhold til udbyttet.