Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 61-65 af 10. maj 2007.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Thomas Larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 61:

I svaret på  S 4030 bemærker ministeren: ”Men en vigtig pointe er, at selskabsskatten i sidste ende bliver båret af arbejdskraften. En nedsættelse af selskabsskatten bliver derfor til højere lønninger”.  Ministeren bedes forklare baggrunden for denne pointe nærmere, herunder med angivelse af relevante antagelser om sammenhænge mv. mellem selskabsskat og reallønnen.

Svar på spørgsmål 61:

Afsættet for pointen er, at den danske økonomi er lille og åben. I en lille og åben økonomi er kapitalen meget mobil, og arbejdskraften langt mindre mobil over landegrænserne. Afkastet på kapital antages derfor bestemt på det internationale kapitalmarked, mens de reale lønninger bliver bestemt i den danske økonomi.

Mekanismen ved en selskabsskattenedsættelse bliver dermed som udgangspunkt, at den lavere selskabsskat øger afkastet af den eksisterende kapital, og det trækker nyinvesteringer til, indtil afkastet efter selskabsskat igen svarer til afkastet på det internationale kapitalmarked. De ekstra investeringer og dermed det øgede kapitalapparat gør arbejdskraften mere produktiv og derfor stiger de reale lønninger og evt. beskæftigelsen. 

Spørgsmål nr. 62:

Betyder ministerens svar på S 4030 vedr. sammenhængen mellem selskabsskattesatsen og transfer-priser, at selskaberne blot skal ændre deres interne afregningspriser med 0,25 pct. for at kompensere for den lavere skattesats i forhold til ”udbyttet” vedr. ikke markedsbestemte interne afregningspriser?

Svar på spørgsmål nr. 62:

Besvarelsen skal ikke ses som en opfordring til virksomhederne vedr. deres tilrettelæggelse af interne afregningspriser. Det er blot en faktuel oplysning om, at det, som det fremgår af besvarelsen på S 4030, kan skønnes, at grundlaget for de interne afregningspriser udgør knap 1.000 mia. kr. svarende til summen af import og eksport mellem koncernforbundne selskaber. Det er dette grundlag som ændres, når de interne afregningspriser ændres, og der skal blot ske en ændring i de interne afregningspriser på knapt 0,25 pct., for at der opnås det skønnede grundlag på 2,2 mia. kr.

Spørgsmål nr. 63:

Kan ministeren oplyse hvordan den del af besvarelse på S 4030, der vedrører ændring af finansieringsstrukturen - hvor det oplyses, at en øget egenkapital/reduceret fremmedkapital af en vis størrelse i forhold til erhvervenes samlede regnskabsmæssige balance vil give et stærk øget skattegrundlag - skal forstås i forhold til, hvad der skal være anledningen til denne ændrede finansieringsstruktur?

Svar på spørgsmål nr. 63:

Anledningen til den ændrede finansieringsstruktur består som det fremgår af besvarelsen på S 4030 af tre elementer:

1)      Nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 28 pct. til 25 pct.

2)      Loftet over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter

3)      EBIT-ordningen.

Nedsættelsen af selskabsskatten vil indebære, at det bliver mindre attraktivt at placere gæld og renteudgifter i Danmark, da skatteværdien af de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres. Dette vil resultere i, at egenkapitalen øges/fremmedkapitalen reduceres, hvilket resulterer i et øget skattegrundlag i Danmark. Tilsvarende vil loftet over de fradragsberettigede udgifter og EBIT-ordningen reducere den skattemæssige værdi af de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter hvilket også vil betyde, at egenkapitalen øges/fremmedkapitalen reduceres med øget skattegrundlag i Danmark til følge.  

Spørgsmål nr. 64:

Ministeren har offentlig tilkendegivet, at der er risiko for, at hvis reglerne forblev uændret ville Danmark indenfor en årrække gå glip af et skatteprovenu på op mod 15 mia. kr. Det kan der være meget rigtigt i, men hvordan har Skatteministeriet beregnet sig frem til dette potentielle provenutab?

Svar på spørgsmål nr. 64:

Som det fremgår af lovforslaget betyder CFC-dommen at internationale koncerner kan placere deres overskydende kapital i et lavskatteland og gennem udlån herfra finansiere aktiviteter i andre af koncernens selskaber i højskattelande. Herved opnår koncernen, at renter beskattes i lavskattelandet, mens renteudgifterne reducerer skattebetalingen i selskaberne i højskattelandene.

Den væsentligste hindring for at anvende denne metode til at optimere selskabsskattebetalingen er dermed de omkostninger, der er forbundet med at etablere sig med reelt datterselskab i et andet EU-land samt evt. betaling til et tredje selskab for at stille evt. finansiering til rådighed. Et selskab skal således have en vis selskabsskattebetaling før det vil kunne betale sig at søge at benytte sig af mulighederne for skatteoptimering.

På baggrund heraf er der ved skønnet over det potentielle provenutab uden indgreb taget udgangspunkt i fordelingen af selskabsskattebetalingen på selskaber, som indikerer at omkring 300-400 selskaber målt efter selskabsskattebetaling, med en vis sikkerhed vil kunne opnå en selskabsskattebesparelse, som kan finansiere omkostningerne ved etablering i udlandet. I 2005 betalte disse selskaber omkring 70 pct. af det samlede selskabsskatteprovenu svarende til ca. 37 mia. kr.

Hertil kommer at kapitalfondenes overtagelse af danske selskaber pt. skønnes at indebære et årligt provenutab på omkring 2 mia. kr.

På baggrund heraf skønnes det med usikkerhed at der over en årrække vil blive tabt et selskabsskatteprovenu på omkring 15 mia. kr. om året, hvis der ikke foretages et indgreb som foreslået i lovforslag nr. L 213.

Det skal bemærkes, at skønnet indebærer at disse større selskaber faktisk antages fortsat at ville betale en betydelig selskabsskat i Danmark. Det er ikke nødvendigvis billedet i de selskaber, der er overtaget af kapitalfonde.

Spørgsmål nr. 65:

I forlængelse af ministerens svar på alm. del - spørgsmål  224, bedes ministeren oplyse, om betragtningerne vedr. helt eller delvist  fremmedkapitalfinansierede investeringer - hvor renteudgifterne ikke kan fradrages (fordi de ligger udover det foreslåede loft for fradrag for renteudgifter), og den effektive skattesats vil være identisk med fuldt egenkapitalfinansierede investeringer og dermed lavere – vil betyde, at der er fremmedkapitalfinansierede projekter i Danmark, der må forventes at blive skrinlagt eller flyttet til andre lande som følge af lovforslaget?

Svar på spørgsmål nr. 65:

Det foreslåede loft over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter vil reducere muligheden for at placere fradragsberettigede renteudgifter i Danmark med henblik på at nedbringe den skattepligtige indkomst og dermed selskabsskattebetalingen, jf. besvarelsen af spørgsmål 63.  Helt fremmedkapital finansierede investeringer vil derfor med de foreslåede regler kunne miste deres attraktivitet og vil derfor evt. ikke blive gennemført.

De foreslåede ændringer indebærer således en tilskyndelse til en højere grad af egenkapitalfinansiering end det hidtil har været tilfældet og derved undgår man, at det danske selskabsskattegrundlag udhules gennem helt fremmedkapitalfinansierede investeringer.