|
Lise Bo Nielsen
|
Den 18. april 2007 fremsatte skatteministeren L 213 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatÂning og indgreb mod kapitalfonde mv.) I forhold til det oprindeligt offentliggjorte udkast til lovforslag af 1. februar 2007, som FinansrÃ¥det kommenterede pÃ¥ i sit høringssvar, er der imidlertid sket en del justeringer, der efterlader tvivl og uhensigtsmæssigheder – især om aktieindkomstskat, CFC-beskatning og rentefradragsbegrænsning. Vi tillader os derfor at rette henvendelse til Skatteministeriet med henblik pÃ¥ en afklaring af nedenstÃ¥ende:
Overgangsordningen i forbindelse med forhøjelsen af aktieindkomstskat er en forbedring i forhold til det oprindelige udkast, idet aktieindkomstskatten nu kun forhøjes til 45 pct. imod det oprindelige udspil pÃ¥ 47,5 pct. FinansrÃ¥det har dog følgende kommentarer til overgangsordÂningen:
1) Når overgangssaldoen skal nedbringes med enhver aktieindkomst i 2007 og senere, så opstår der en skævhed. En aktionær har eksempelvis en aktiepost med urealiseret avance på 10 mio. kr., der er påløbet før, overgangssaldoen blev opgjort. Hvis aktionæren ikke rører disse aktier i en længere årrække, men på anden vis erhverver aktieindkomst under 100.000 kr. pr. år undervejs, vil saldoen successivt blive nedskrevet med den aktieindkomst, som uanset overgangsordningen kun kunne beskattes med 28 pct. eller 43 pct. Når salget af overgangsaktierne til sin tid finder sted, er overgangssaldoen udhulet – måske helt opbrugt – og skatten af overgangsaktierne vil således alligevel blive 45 pct. Overgangsordningen får i denne situation ikke den tilsigtede virkning.
2) Den ideelle overgangsordning vil være en saldo pr. aktiepost, hvilket administrativt formentlig kan blive for omfattende. Vores forslag er derfor, at overgangssaldoen ikke skal nedbringes med enhver aktieindkomst i 2007 og senere, men alene med den del af aktieindkomsten, der i 2008 og senere overstiger den regulerede 100.000 kr.'s grænse og derfor ellers skulle have været beskattet med 45 pct.
3) Det fremgår ikke, om investeringsbeviser er omfattet af overgangssaldoen. I henseende til det samlede skattesystem på området vurderer vi imidlertid, at investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger, der beskattes efter de almindelige regler om aktier, skal være omfattet. Finansrådet foreslår, at lovteksten på området tydeliggøres, således at det direkte fremgår, at også urealiseret avance på sådanne investeringsbeviser skal medregnes i overgangssaldoen.
4)
Vi foreslår en sikring af dødsboer i
overgangsordningen. Dødsboer beskattes som udgangspunkt efter reglerne i
dødsåret, jf. dødsboskattelovens § 21, stk. 3. Ved dødsfald i 2007 eller
tidligere, hvor boet først afsluttes i 2008 eller senere, bør det sikres, at
skatten af aktieindkomst ligeledes beregnes efter reglerne i dødsåret.
Finansrådet finder, at der er behov for yderligere præciseringer vedrørende følgende:
1)
Hvis et CFC selskab ejes indirekte gennem et
udenlandsk datterselskab, kan den situation opstå, at der først er
CFC-skattepligt i moderselskabet i første niveau og dernæst i det ultimative
danske moderselskab. Det antages, at den skat, der er betalt i
"mellemlandet", kan indgå i beregning af creditlempelse, således at
dobbeltbeskatning forhindres.
2) CFC-indkomsten for et dansk datterselskab opgøres som den samlede skattepligtige indkomst. Ved beregning af moderselskabets danske skat gives der nedslag for datterselskabets skatter på grundlag af en indkomst opgjort efter et territorialprincip. Ifølge SEL § 31, stk. 6 afregner danske datterselskaber et beløb til administrationsselskabet svarende til henholdsvis den betalte skat og skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Det antages, at der ved moderselskabets skatteberegning i relation til CFC-reglerne også gives nedslag for skatteværdien af underskudsudnyttelsen.
Rentefradragsbegrænsningen bliver et vanskeligt tilgængeligt område. For at imødegå usikkerhed vil det være værdifuldt, at der stilles autoritative eksempler op til belysning af samspillet mellem de enkelte regler.
Herudover har vi følgende konkrete kommentarer:
1) I den nye § 11 B i selskabsskatteloven skal finansielle kontrakter, der sikrer driftsindtægter og driftsudgifter, ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne. Rækkevidden virker uklar. Hvis det er hensigten, at bestemmelsen alene skal anvendes på kontrakter omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7, anbefaler vi en udtrykkelig henvisning til bestemmelsen. Se i øvrigt SKM 2003.36.
2) Ifølge § 11 B, stk. 5 medregnes fremførselsberettigede skattemæssige underskud som en del af selskabets aktiver. Et selskab kan imidlertid tillige have fremførselsberettiget skattemæssigt tab på aktier eller på finansielle kontrakter om aktier. Finansrådet anbefaler, at sådanne tab også kan medregnes i selskabets aktiver. Begrundelsen er den samme som ved skattemæssigt underskud, idet genvinding typisk vil medføre finansieringsudgifter for selskabet.
3)
Ifølge § 11 B, stk. 9 kan beskårne kurstab
fremføres. Mange selskaber anvender finansielle kontrakter som en del af den
løbende finansiering. Da selskaber beskattes af finansielle kontrakter efter
lagerprincippet, og udsvingene fra år til år derfor kan være særligt voldsomme,
anbefaler vi, at tab på finansielle kontrakter sidestilles med kurstab på gæld,
så de kan fremføres efter samme regler.
4) I § 11 B, stk. 10 fritages livsforsikringsselskaber for reglen. Sammenhængen
til stk. 7 er uklar, når livsforsikringsselskaber indgår i koncern med andre
finansielle virksomheder, fx bank og realkredit.
Hvis livsforsikringsselskabets renteindtægter fra indeståender i en koncernforbunden
bank ikke skal tælles med til koncernens nettofinansieringsudgifter, giver
dette en skævvridning. Det samme vil være tilfældet, hvis livsforsikringsselskabet
investerer i børsnoterede obligationer udstedt af et koncernforbundet
realkreditselskab.
5) Ifølge § 11 C, 4. pkt. kan beskårne nettofinansieringsudgifter fremføres uden tidsmæssig begrænsning. Den skattemæssige status af fremførte beløb bør dog præciseres, fx:
o Skal beløbet i udnyttelsesåret kunne rummes inden for denne 80 pct.-regel eller inden for de øvrige begrænsningsregler?
o Kan selskabet selv prioritere det fremførte fradrag i forhold til finansieringsomkostningerne i udnyttelsesåret?
o Gælder fremførselsadgangen til beskårne nettofinansieringsudgifter også efter omstrukturering eller salg af selskabet?
Såfremt ovenstående giver anledning til kommentarer eller uddybende spørgsmål, står Finansrådet selvsagt til rådighed.
Med venlig hilsen