Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse af 23. maj 2007 fra Plesner Svane Grønborg Advokatfirma.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland

 

 

Plesner Svane Grønborg Advokatfirma har ved brev af 23. maj 2007 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg med en række bemærkninger til mit svar på advokatfirmaets henvendelse af 9. maj 2007 vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 11 B, stk. 6. Bestemmelsen fastsætter i hvilket omfang anskaffelsessummen for aktier i selskaber, der ikke indgår i sambeskatningen, kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradrag.

Den fornyede henvendelse vedrører min kommentar til advokatfirmaets eksempel 2. I eksemplet sælger et udenlandsk moderselskab sit udenlandske datterselskab til sit danske datterselskab, således at det danske datterselskab bliver "mellemholdingselskab". Efter forslaget er der i denne situation tale om en koncernintern overdragelse, hvor anskaffelsessummen ikke kan medregnes ved opgørelsen af renteloftet.

Min kommentar til eksemplet var:

"Det er ikke hensigten med reglerne, at en udenlandsk koncern med en dansk subkoncern skal kunne få anskaffelsessummen medregnet, hvis den flytter datterselskaber ind under den danske subkoncern. Efter min opfattelse giver forslaget en risiko for, at den danske subkoncern vil blive "skraldespand" for moderselskabets tabsgivende datterselskaber. Der ses heller ikke nogen begrundelse for at reglerne skal tilskynde til, at det udenlandske datterselskab skal have et dansk moderselskab i stedet for et moderselskab, der er hjemmehørende i samme land som selskabet selv."

Advokatfirmaet anfører i sin nye henvendelse, at risikoen for, at den danske subkoncern vil blive "skraldespand" for moderselskabets tabsgivende datterselskaber, kan imødegås ved at maksimere det beløb, som kan medregnes ved opgørelsen af renteloftet, til 20 pct. af handelsværdien på det tidspunkt, hvor det danske selskab erhverver aktierne fra det udenlandske moderselskab.

Advokatfirmaet anfører endvidere, at der ved overdragelser foretaget forud for lovforslagets fremsættelse ikke har været spekuleret i at forøge beregningsgrundlaget for renteloftet. Det henstilles derfor, at bestemmelsen om, at anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke medregnes, alene tillægges virkning for dispositioner efter lovforslagets fremsættelse.

 

Kommentar:

Jeg er stadig af den opfattelse, at en udenlandsk koncern med en dansk subkoncern ikke skal kunne få anskaffelsessummen medregnet, hvis den flytter datterselskaber ind under den danske subkoncern. Advokatfirmaets forslag om en maksimeringsregel kan til en vis grad medvirke til at forhindre misbrug, men den vil ikke fjerne tilskyndelsen til, at det udenlandske datterselskab får et dansk moderselskab i stedet for et moderselskab, der er hjemmehørende i samme land som datterselskabet selv.

 

Reglerne er søgt indrettet på den måde, at de tager hensyn til de mest almindelige måder at foretage opkøb på. Herunder falder efter min opfattelse ikke tilfælde, hvor det udenlandske datterselskab "tilfældigvis" eller efter krav fra sælger er erhvervet af det danske selskabs udenlandske moderselskab. 

Jeg er enig i, at tidligere overdragelser ikke kan være sket for at forøge beregningsgrundlaget for renteloftet. Derfor tager den bestemmelse, der fastsætter værdien for aktier, der er anskaffet inden reglerne får virkning, også hensyn til dette forhold. Det er således muligt at medregne anskaffelser fra koncernforbundne selskaber, der er sket før påbegyndelsen af indkomståret 2007. Jeg henviser til ændringsforslag nr. 28 i betænkningen fra Folketingets Skatteudvalg.