Ændringsforslag

til

2. behandlingen af

 

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

(CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.), L 213

 

                                                                     Til § 1

 

1) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 1, 3. pkt., og § 11 B, stk. 9, 1. pkt., ændres ”kurstab” til: ”kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven”

 

[Det præciseres, at det er beskårne kurstab omfattet af kursgevinstloven, der kan fremføres efter § 11 B, stk. 9.]

 

2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 3, 2. pkt., indsættes efter ”der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke”: ”, og hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes eventuel gevinst ikke”

 

[Eliminering af den modstående gevinst, når koncerninterne tab på næringsfordringer holdes ude af opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.]

 

3) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 3, 4. pkt., indsættes efter ”som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter”: ”, herunder i sambeskattede selskaber,”.

 

[Gevinst og tab på terminskontrakter til sikring af driftsindkomst i et sambeskattet selskab medregnes ikke til nettofinansieringsudgifterne.]

 

4) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 4, udgår 2. pkt.

 

[Elimineringen af sambeskatningsinterne leasingindtægter og –udgifter fjernes.]

 

5) I den under nr. 5 foreslåede § 11 B, stk. 4, nr. 5, ændres ”fradragsberettigede tab” til: ”udnyttede tab”.

 

[Det præciseres, at aktietab først indgår i nettofinansieringsudgifterne, når de modregnes i aktiegevinster.]

 

6) I den under nr. 5 foreslåede § 11 B, stk. 4, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

”6) Uanset nr. 1-5 indgår finansieringsindtægter og –udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.”

 

[Præcisering af, at CFC-indkomst og skyggegenbeskatning ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.]

 

7) I den under nr. 5 foreslåede § 11 B, stk. 5, 8. pkt., indsættes efter ”uden”: ”indkomstårets”.

 

[Det præciseres, at de underskud, der medregnes ved aktivopgørelsen, er de fremførselsberettigede underskud ultimo indkomståret uden indkomstårets rentebeskæring.]

 

8) Den under nr. 5 foreslåede § 11 B, stk. 6, affattes således:

"Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgÃ¥r i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4.-5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med henblik pÃ¥ indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen pÃ¥ tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af 5 gange den indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der indgÃ¥r i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med:

1. Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede selskab.
2. Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
3. Værdien af efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
4. Afståelsessummen for aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Dette gælder dog ikke, hvis aktierne afstås til et selskab eller fast driftssted, der indgår i sambeskatningen. Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen fratrækkes værdien af det afståede selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med salg til handelsværdien.
5. Afståelsessummen for virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
6. Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter nr. 2, 4 og 5.
7. Udlodninger af udbyttepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.
8. Tilskud fra det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det tilskudsgivende selskab."

 

[Samlet opgørelse af sambeskattede selskabers aktier til medregning i renteloftet og mulighed for at medregne kapitalforhøjelser med henblik på erhvervelse af selskaber uden for sambeskatningen.]

 

9) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

”Stk. 7. Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.”

 

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

 

[Forholdsmæssig beregning af aktierne og grundbeløbet, når beskatningsperioden er mindre end et kalenderår, f.eks. ved etablering/ophør af sambeskatning eller ved indtræden/ophør af skattepligt.]

 

10) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 7, der bliver stk. 8, udgår 5. og 6. pkt. og i stedet indsættes:

”Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.”

 

[Fordelingen af fradragsbeskæringen efter renteloftet ændres.]

 

11) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes som 2. og 3. pkt.:

”Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab, jf. stk. 9. De beskårne kurstab kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster.”

 

[Hvis et livsforsikringsselskab er administrationsselskab i en sambeskatning, kan beskårne kurstab fremføres hos livsforsikringsselskabet.]

 

12) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 C, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter ”§ 11 B, stk. 3”: ”og stk. 7, 2. pkt”.

 

[Forholdsmæssig beregning grundbeløbet, når beskatningsperioden er mindre end et kalenderår, f.eks. ved etablering/ophør af sambeskatning eller ved indtræden/ophør af skattepligt.]

 

13) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 C, stk. 2, udgår 3. pkt.

 

[Elimineringen af sambeskatningsinterne finansieringsindkomst udgår.]

 

14) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 C, stk. 2, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres ”bruttofinansieringsudgifter” til: ”nettofinansieringsudgifter”.

 

[Fordelingen af fradragsbeskæringen efter EBIT-reglen ændres således, at selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres forholdsmæssigt.]

 

15) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 C indsættes som stk. 3:

”Stk. 3. Stk. 1-2 omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets indkomst.”

 

[Livsforsikringsselskaber fritages for EBIT-reglen, ligesom de er fritaget for renteloftet.]

 

16) Nr. 7 affattes således:

”7. I § 13, stk. 3,  indsættes efter 1. pkt.:

”Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning efter § 31 A.”

 

[Det foreslås, at den såkaldte ”66 pct. regel” fortsat finder anvendelse, når det udbyttegivende datterselskab er ejet i mindre end et år og er hjemmehørende i Danmark eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.]

 

17) Nr. 8 affattelse således:

Ӥ 13 E. Ved sambeskatning af Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk, for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.”

 

[Energinet.dk kaldes ved rette navn.]

 

18) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 1, udgår 2. pkt. og i stedet indsættes:

”Ejes den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller indirekte af flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab, der ejer den største direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber ejer lige store andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab.”

 

[CFC-beskatningen sker i det danske selskab, der har den største direkte eller indirekte ejerandel.]

 

19) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 4. pkt.:

”Uforrentede fordringer på varedebitorer m.v. og uforrentet gæld til varekreditorer m.v. indgår ikke i opgørelsen.”

 

[Uforrentede fordringer på varedebitorer m.v. og uforrentet gæld til varekreditorer m.v. indgår ikke i CFC-aktivtesten.]

 

20) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter ”Det er en betingelse, at”: ”datterselskabet er dansk eller at”.

 

[Adgangen til dispensation for datterselskaber, der driver bankvirksomhed m.v., gælder også for danske datterselskaber.]

 

21) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter ”datterselskabets egen indkomstopgørelse”: ”uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår”.

 

[Det præciseres, at vurderingen af, om et dansk datterselskab er et CFC-selskab sker på baggrund af årets indkomst.]

 

22) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 11, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

”Endvidere gives der nedslag i beskatningen af fortjeneste efter stk. 10 for den skat, som moderselskabet betaler som følge af aktieoverdragelsen.”

 

[Det foreslås, at der gives credit for den skat, som moderselskabet betaler som følge af den direkte aktieoverdragelse.]

 

Til § 3

 

23) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 45, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

”Det er en forudsætning for overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i personskattelovens § 8a, stk. 2, 2. pkt., overstiger summen af den skattepligtiges skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 8 samt skatteprocenten ved beregning af indkomstskat til kommunen og eventuel kirkeskat.”

 

[Overførsel af aktieindkomst til kapitalindkomst foretages kun, hvis aktieindkomstskatten overstiger kapitalindkomstskatten for den enkelte person.]

 

24) I den under nr. 11 foreslåede § 45 A, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

”Hvis selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ved en ændring af regnskabspraksis efter bestemmelserne i årsregnskabsloven opskriver aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006, forhøjes det efter 1. pkt. opgjorte beløb med den del af de foretagne opskrivninger, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.”

 

[Justering af opgørelsen af overgangssaldoen for unoterede aktier]

 

25) I den under nr. 11 foreslåede § 45 A, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: 

”Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 1-4 anvendelse på investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, hvis investeringsforeningen den 1. januar 2007 i medfør af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen ved opgørelsen af  den skattepligtige indkomst medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.”

 

[Overgangsordningen skal også omfatte omsættelige investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens bestemmelser.]

 

Til § 8

 

26) De under nr. 1 og 2 foreslåede indsættelser i § 16 A, stk. 1, og § 16 B, stk. 3, affattes således:

 

”1. I § 16 A, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:

”Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct.”

 

2. I § 16 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter ”endeligt opløses”: ”, medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct.”

 

[Det foreslås, at opstramningen tillige gælder for selskaber, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen og er  hjemmehørende i EU/EØS, Færøerne, Grønland eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, når selskabet er koncernforbundet med det selskab, der likvideres.]

 

Til § 14

 

27) I stk. 3 affattes 2. pkt. således:

”For indkomståret 2007 finder selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11 B, stk. 7, tilsvarende anvendelse på perioden fra 1. juli til udløbet af indkomståret.”

 

[Størrelsen af renteloftet og grundbeløbet på 20 mio. kr. skal ses i forhold til den del  perioden fra 1. juli til udløbet af indkomståret udgør af kalenderåret.]

 

28) I stk. 3, indsættes som 4.-5. pkt.:

"For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, fastsættes anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 efter reglerne i § 11 B, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige anskaffelsessum reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006, værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil 1. juli 2007. Hvis den regnskabsmæssige værdi af aktierne ved udløbet af den seneste regnskabsår inden 1. juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen  efter 4. pkt. anvendes denne værdi ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007."

 

[Ikrafttrædelsesregel for medregning af 20 pct. af anskaffelsessummen i ikke-sambeskattede datterselskaber.]

 

29) I stk. 5 ændres "§ 3, nr. 4-11" til: "§ 3, nr. 5-11".

 

[Rettelse af fejlhenvisning.]

 

30) I stk. 6 ændres "§ 11, nr. 3" til: "§ 11, nr. 3-6".

 

[Rettelse af fejlhenvisning.]

Bemærkninger til ændringsforslagene

 

Til nr. 1

Det foreslås præciseret, at det er beskårne kurstab omfattet af kursgevinstloven, der kan fremføres efter § 11 B, stk. 9 og som beskæres først efter § 11 B, stk. 1. Herved fastslås det, at det ikke gælder aktiekurstab.

 

Til nr. 2

I lovforslaget er tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, ikke medtaget ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.

 

Det foreslås, at den eventuelle modstående gevinst elimineres, når medkontrahenten er koncernforbundet efter selskabsskattelovens § 31 C.

 

Til nr. 3

I lovforslaget er terminskontrakter til sikring af driftsindkomst ikke medtaget ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.

 

I visse store koncerner er f.eks. koncernens afdækningsopgaver vedrørende varekøb og varesalg centraliseret i et særligt finansselskab. Det betyder, at det er finansselskabet, der foretager afdækningerne hos tredjemand i markedet.

 

Det foreslås derfor præciseret, at undtagelsen også gælder gevinst og tab på terminskontrakter til sikring af driftsindkomst i et sambeskattet selskab.

 

Til nr. 4

Det foreslås, at elimineringen af sambeskatningsinterne leasingindtægter og –udgifter fjernes. Der henvises til bemærkningerne til nr. 9, hvor elimineringen af sambeskatningsinterne finansieringsindtægter og –udgifter foreslås fjernet..

 

Til nr. 5

I den foreslåede § 11 B, stk. 4, nr. 5, foreslås, at fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v. skal indgå i nettofinansieringsudgifterne.

 

Det foreslås præciseret, at aktietabene først indgår, når de rent faktisk udnyttes ved modregning. Det er først på dette tidspunkt, at de reelt bliver ”fradragsberettigede". Tab på aktier bør ikke føre til fradragsbegrænsning, hvis de blot resulterer i et fremførselsberettiget tab. Der bliver således reelt tale om en ”nettoopgørelse” af aktiegevinsterne plus udbytterne, der modregnes i netto­finan­sierings­udgifterne.

 

Til nr. 6

Det foreslås præciseret, at finansieringsindtægter og –udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i selskabsskattelovens § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.”

 

Til nr. 7

Det foreslås præciseret, at de underskud, der medregnes ved aktivopgørelsen, er de fremførselsberettigede underskud ultimo indkomståret uden indkomstårets rentebeskæring som følge af renteloftet og EBIT-reglen.

 

Til nr. 8

De foreslåede regler i selskabsskattelovens § 11 B indeholder en bestemmelse (stk. 6), der i et vist omfang giver mulighed for, at aktier i koncernforbundne selskaber kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradrag.

 

Reglen er en afvigelse fra det ellers grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter, som ikke er skattepligtige i Danmark, og om at finansieringsudgifterne bør fradrages der, hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret.

 

Formålet er således at gøre det muligt i begrænset omfang at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Det sker ud fra en vurdering om, at det - især midlertidigt - kan være vanskeligt at placere alle finansieringsudgifter i udlandet ved opkøb af udenlandske selskaber. Bestemmelsen har således især sin berettigelse i den periode, der kan forløbe, fra opkøbet er gennemført, til finansieringsudgifterne er placeret, hvor de retteligt hører til.

 

Netop fordi der er tale om en afvigelse fra princippet om, at der ikke gives rentefradrag i forbindelse med erhvervelse af skattepligtige indtægter, indeholder bestemmelsen en række regler, der har til formål at imødegå spekulation i at ”oppuste” de anskaffelsessummer, der kan medregnes. Dette hensyn er tillagt stor vægt, og som konsekvens heraf kan der være tilfælde, hvor disse værnsregler rammer bredere end formålet umiddelbart tilsiger. Omvendt er det nødvendigt – hvis reglerne skal kunne anvendes – at de tager hensyn til de mest almindelige måder, som selskaber strukturerer sig på i forbindelse med opkøb.

 

Med henblik på at finde den rette balance mellem disse til dels modsatrettede hensyn, foreslås det at justere og præcisere den foreslåede bestemmelse. Det indebærer, dels at det gøres lettere at placere finansieringsudgifterne i tilknytning til de opkøbte aktiviteter, dels at de foreslåede værnsregler udbygges.

 

Da bestemmelsen tager udgangspunkt i finansieringsbehovet for koncernen, er det naturligt at se koncernens aktieerhvervelser samlet. Det foreslås derfor, at anskaffelsessummerne for sambeskattede selskaber opgøres på en samlet saldo for koncernen hos administrationsselskabet i sambeskatningen. Som i det oprindelige forslag er det som udgangspunkt anskaffelsessummerne i direkte ejede koncernforbundne selskaber, der medregnes.

 

Den samlede opgørelse giver mulighed for, at de sambeskattede selskaber kan foretage omstruktureringer, uden at anskaffelsessummen påvirkes. Det bliver også muligt at give tilskud mellem udenlandske grene af hvert sit danske sambeskattede selskab, jf. nedenfor om reduktion af anskaffelsessummen.

 

Den samlede opgørelse af anskaffelsessummen sker løbende. Der skal således opgøres en saldo, som løbende "forrentes". Anskaffelser medregnes derved kun forholdsmæssigt for den periode af indkomståret, hvor anskaffelsen påvirker saldoen. Det understreges af bestemmelsens ordlyd om, at anskaffelsessummen medregnes med "20 pct. pro anno". Beregningen svarer derved til renteberegningen for en almindelig bankkonto - bortset fra at "renten" ikke tilskrives saldoen.

 

Det foreslås, at kapitalforhøjelser i et eksisterende direkte ejet koncernforbundet selskab i visse tilfælde kan medregnes ved opgørelsen af aktiverne i relation til renteloftet. Formålet med justeringen er at forbedre muligheden for at erhverve et udenlandsk selskab via et udenlandsk holdingselskab. Med forslaget bliver det muligt under visse betingelser at medregne en kapitalforhøjelse i et udenlandsk holdingselskab, der foretages med henblik på dette selskabs erhvervelse af et datterselskab. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at kapitalforhøjelsen er foretaget med henblik på en sådan erhvervelse.

 

I det fremsatte lovforslag ville en sådan kapitalforhøjelse blive anset for en intern omplacering af midler i koncernen og ikke kunne medregnes til aktiverne i relation til renteloftet. Derved ville koncernen blive stillet bedre ved at lade et dansk selskab erhverve det udenlandske selskab direkte end ved at foretage opkøbet gennem et udenlandsk holdingselskab, hvilket i praksis typisk vil være at foretrække.

 

Med justeringen vil en kapitalforhøjelse i et direkte ejet udenlandsk selskab med henblik på opkøb af et datterselskab have samme virkning i relation til renteloftet, som hvis opkøbet var foretaget direkte af et dansk selskab.

 

Eksempel: Koncernen ønsker at købe et udenlandsk selskab, der har en værdi af 100. Hvis opkøbet foretages gennem et dansk selskab i koncernen, vil 20 pct. af anskaffelsessummen - dvs. 20 - kunne medregnes ved opgørelsen af aktiverne i relation til renteloftet.

 

Gennemføres i stedet en kapitalforhøjelse på 20 i et udenlandsk (holding)selskab, som låner de resterende 80 til erhvervelse af selskabet, vil opkøbet ikke påvirke renteloftet efter det fremsatte lovforslag. Derved giver det fremsatte forslag et incitament til at lade danske selskaber optage lån til erhvervelse af udenlandske selskaber i stedet for at optage lånet i et udenlandsk holdingselskab i samme land.

 

Ændringsforslaget indebærer, at der kan medregnes 20 ved opgørelsen af aktiverne i relation til renteloftet - på samme måde som ved opkøb gennem et dansk selskab.

 

Opkøb gennem et udenlandsk holdingselskab skal omvendt ikke stilles bedre end opkøb gennem danske selskaber. Derfor skal det beløb, der kan medregnes som følge af kapitalforhøjelsen, reduceres på samme måde som ved opkøb gennem et dansk selskab. Eksempelvis skal anskaffelsessummen reduceres med værdien af det udenlandske selskabs aktier i danske selskaber og faste driftssteder og fast ejendom i Danmark.

 

Endvidere kan det beløb, der medregnes efter bestemmelsen maksimalt udgøre 5 gange det indskudte beløb. Hvis der i eksemplet var foretaget en kapitalforhøjelse på 10 i det udenlandske holdingselskab, ville der maksimalt kunne medregnes 50 til saldoen, selv om det udenlandske (datter)selskab erhverves til 100. I så fald medregnes 10 (20 pct. af 50) ved opgørelsen af renteloftet.

 

Ændringsforslaget viderefører bestemmelsen om, at erhvervelse af aktier ved kapitalforhøjelser i koncernforbundne selskaber, der ikke fortages med henblik på opkøb af koncerneksterne selskaber, ikke kan medregnes. I modsat fald ville værnsreglen om, at koncerninterne erhvervelser ikke medregnes, blive undermineret.

 

De beløb, som reducerer anskaffelsessummen/saldoen, er angivet under nr. 1-8 i den foreslåede bestemmelse.

 

I henhold til nr. 1 reduceres anskaffelsessummen med handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede selskab. Det skyldes, at den skattemæssige værdi af disse aktiver allerede medregnes ved opgørelsen af de aktiver, der kan danne grundlag for rentefradrag. I forhold til det fremsatte lovforslag, er det en ændring, at det er handelsværdien – og ikke den regnskabsmæssige værdi – der reducerer anskaffelsessummen. Baggrunden er, at værdier, der ikke er optaget i regnskabet – eksempelvis oparbejdet goodwill, ellers vil blive medregnet ved opgørelsen af renteloftet.

 

Det foreslås endvidere i nr. 2, at likvide midler i det opkøbte selskab også skal reducere anskaffelsessummen. Bestemmelsen er ny i forhold til det fremsatte forslag, og har baggrund i, at koncernen ikke har et finansieringsbehov ved erhvervelse af likvide midler. Det foreslås, at likvide midler defineres på samme måde som i den såkaldte pengetanksregel i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det indebærer, at anskaffelsessummen skal reduceres med handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign.

 

I henhold til nr. 3 reduceres anskaffelsessummen med værdien af efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Bestemmelsen er ny i forhold til det fremsatte forslag og skal forhindre, at de samme aktiver medregnes to gange i renteloftet, jf. også nr. 1 ovenfor.

 

Salgssummen for aktier i det direkte ejede selskab reducerer som udgangspunkt saldoen, jf. nr. 4. Bestemmelsen omfatter også indirekte salg – eksempelvis hvor salget sker ved salg af det danske selskab, der ejer aktierne. Salgssummen korrigeres ligesom anskaffelsessummen for værdien af direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Ophør af koncernforbindelse sidestilles med salg. Det vil sige, at hvis koncernforbindelsen til et direkte ejet selskab ophører, reduceres saldoen, på samme måde som hvis samtlige aktier var blevet solgt.

 

Det foreslås endvidere, at også salgssummen for aktier, som ejes gennem det direkte ejede selskab, skal fratrækkes saldoen. Det skyldes, at finansieringsbehovet vedrørende det solgte selskab ikke længere er til stede efter salget. Som eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes et dansk selskab, der - efter en kapitalforhøjelse i sit udenlandske (holding)datterselskab - har erhvervet et udenlandsk selskab, og som efterfølgende sælger det erhvervede udenlandske selskab igen.

 

Salg af aktier i et direkte eller indirekte ejet selskab, der ikke indgår i sambeskatningen, reducerer dog ikke saldoen, hvis salget sker til et sambeskattet selskab eller fast driftssted. I så fald er ejerskabet blot flyttet mellem de sambeskattede selskaber, hvilket ikke bør have betydning, når anskaffelsessummen opgøres samlet for selskaber under sambeskatning. Der gives således mulighed for strukturtilpasninger under de sambeskattede selskaber.

 

Det er også muligt at foretage salg af aktier "længere nede" i koncernen, uden at saldoen reduceres. Betingelsen herfor er, at de sambeskattede selskaber og faste driftssteder direkte og indirekte ejerandel i det købende selskab er mindst lige så stor som i det sælgende selskab.

 

Eksempel: Et dansk selskab ejer direkte 60 pct. af et udenlandsk selskab A og 80 pct. af et udenlandsk selskab B. De resterende aktier i A og B ejes af koncerneksterne selskaber. A og B har hvert sit udenlandske helejede datterselskab C og D. Hvis A sælger sit datterselskab C til B's datterselskab D, reduceres saldoen ikke. Det skyldes, at selskabets/koncernens ejerandel i C går fra 60 pct. til 80 pct. Sælger B omvendt sit datterselskab D til A's datterselskab C skal saldoen reduceres som følge af, at selskabets/koncernens indirekte ejerandel i D er nedbragt med 25 pct. (fra 80 pct. til 60 pct.). Derfor skal saldoen reduceres med 25 pct. af salgssummen. 

 

Efter den foreslåede nr. 5 reducerer salg af virksomhed saldoen på samme måde som salg af aktier. Der er dog den forskel, at saldoen også reduceres, når en udenlandsk virksomhed sælges til et sambeskattet selskab eller fast driftssted. Det skyldes, at direkte ejede udenlandske virksomheder/faste driftssteder ikke medregnes i saldoen.

 

Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber skal i henhold til nr. 6 reducere anskaffelsessummen. Med udlodningen reduceres finansieringsbehovet for koncernen, og værdien af det direkte ejede selskab nedbringes. Saldoen skal dog ikke nedsættes, i det omfang der er tale om videreudlodning af en salgssum, der allerede har nedsat saldoen, jf. nr. 4 og 5 ovenfor. Saldoen skal heller ikke reduceres, hvis der er tale om udlodning af kontanter m.v., som er fratrukket anskaffelsessummen på anskaffelsestidspunktet, jf. nr. 2 ovenfor.

 

De foreslåede bestemmelser i nr. 7 og 8 skal ligeledes sikre, at værdien af det/de direkte ejede selskab(er) ikke nedbringes ved koncerninterne udlodninger og tilskud, uden at anskaffelsessummen reduceres.

 

I henhold til nr. 7 reduceres anskaffelsessummen med udlodninger af udbyttepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.

 

Bestemmelsen har ikke betydning, hvor udbyttemodtageren er omfattet af sambeskatningen, idet sådanne udlodninger omfattes af nr. 6. Bestemmelsen har derimod betydning, hvor det ultimative moderselskab er et udenlandsk selskab. Den indebærer, at der ikke kan flyttes værdier fra sambeskatningskredsen til en anden gren af koncernen, ved at lade det ultimative moderselskab eller et datterselskab heraf, som er uden forbindelse til de sambeskattede selskaber, have særlige udbyttevilkår.

 

Eksempel: Et amerikansk selskab A har et helejet dansk datterselskab B. B ejer 80 pct. af et udenlandsk selskab C, mens A ejer de resterende 20 pct. A’s aktier i C giver ret til forlods at modtage 100 i udbytte, før B kan modtage udbytte. Hvis der udloddes 100 til A, reduceres anskaffelsessummen for B’s aktier i C med 80 pct. af dette beløb svarende til forskellen mellem det danske selskabs ejerandel i det udbyttegivende selskab og det udbyttemodtagende selskab).

 

Den foreslåede nr. 8 omhandler tilskud. Det foreslås, at anskaffelsessummen reduceres med tilskud fra det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til et selskab, der indgår i sambeskatningen. Tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, reducerer også anskaffelsessummen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det tilskudsgivende selskab.

 

Eksempel: Et amerikansk selskab A har to helejede danske selskaber B og C, som har hvert sit udenlandske datterselskab, D og E. A har endvidere et helejet amerikansk datterselskab F. Hvis B’s datterselskab D yder et tilskud til C’s datterselskab E, reduceres anskaffelsessummen ikke. Det skyldes, at værdien af de udenlandske selskaber, der medregnes ved opgørelsen af aktieloftet, samlet set ikke ændres som følge af tilskuddet. Yder D derimod et tilskud til det amerikanske datterselskab F eller det danske søsterselskab C, vil tilskuddet reducere saldoen.

 

Eksempel: Et dansk selskab A har to udenlandske datterselskaber B og C. A ejer 100 pct. af aktierne i B og 75 pct. af aktierne i C. Hvis B yder et tilskud til C, vil 25 pct. af tilskuddet reducere saldoen. Hvis C yder et tilskud til B, reduceres saldoen ikke.

 

Hvis saldoen som følge af udlodninger eller salg af aktier bliver negativ, kan koncernen først medregne anskaffelsessummen for nye anskaffelser, i det omfang saldoen bliver positiv ved anskaffelsen. Derimod nedbringer en negativ saldo ikke værdien af de øvrige aktiver, som indgår ved opgørelsen af renteloftet.

 

Til nr. 9

Det foreslås, at der alene skal medregnes en forholdsmæssig andel af aktiverne og af grundbeløbet, når beskatningsperioden er mindre end et kalenderår. Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 og 6, i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Grundbeløbet i § 11 B, stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende

 

Et selskab kan have en beskatningsperiode på mindre end et år af flere grunde. Det kan eksempelvis være ved etablering/ophør af sambeskatning eller ved indtræden/ophør af skattepligt.

 

I det fremsatte lovforslag findes en tilsvarende regel om forholdsmæssig medregning af aktiverne, når et selskab kun indgår i sambeskatningen en del af indkomståret.

 

Eksempel:

Koncern A køber pr. 1. oktober 2008 hele koncernen X. Begge koncerner har kalenderåret som indkomstår. Koncernen X skal lave delperiodeopgørelse for perioden 1. januar – 30. september 2008 som følge af det samlede opkøb.

 

For perioden 1. januar – 30. september 2008 har X nettofinansieringsudgifter på 18 mio. kr. For perioden 1. oktober – 31. december 2008 har X nettofinansieringsudgifter på 8 mio. kr. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver udgør – efter afskrivninger – 24 mio. kr. den 30. september og 28 mio. kr. den 31. december 2008.

 

Ved opgørelsen af X’s nettofinansieringsudgifter for indkomståret 2008 medregnes 18 mio. kr. Ved opgørelsen af koncern X’s aktiver medregnes 24 mio. kr. x 9/12 = 18 mio. kr. Grundbeløbet beregnes til 20 mio. kr. x 9/12 = 15 mio. kr.

 

Ved opgørelsen af koncern A’s nettofinansieringsudgifter for indkomståret 2008 medregnes 8 mio. kr. Ved opgørelsen af koncern A’s aktiver medregnes 28 mio. kr. x 3/12 = 7 mio. kr.

 

Til nr. 10 og 13

Det foreslås, at den foreslåede eliminering af ”sambeskatningsinterne” finansieringsindtægter og –udgifter fjernes fra forslaget. Elimineringen havde kun betydning for fordelingen af rentebeskæringen, idet opgørelsen af finansieringsudgifterne er en nettoopgørelse.

 

Ved fordelingen medførte elimineringen, at koncernselskaber blev ramt forskelligt af rentebeskæringen afhængigt af, om selskabets renteudgifter m.v. var koncerninterne eller koncerneksterne. Hvis selskabets renteudgifter var koncerninterne, ville der ikke ske beskæring som følge af elimineringen. Hvis renteudgifterne var eksterne, ville der derimod ske beskæring.

 

Dette findes ikke hensigtsmæssigt, hvorfor elimineringen foreslås fjernet fra forslaget.

 

I lovforslaget er det desuden foreslået, at en eventuel rentebeskæring skal fordeles forholdsmæssigt efter hvordan bruttofinansierings­udgifterne er fordelt. Dette kriterium kan indebære, at et selskab, som ikke har nettofinansierings­udgifter, får beskåret sin fradragsret. Kriteriet foreslås derfor ændret.

 

Det foreslås, at fordelingen af beskæringen sker hos de selskaber, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger aktiverne efter § 11 B, stk. 5, ganget med standardrenten (pt. 6,5 pct.). Beskæringen fordeles forholdsmæssigt således, at beskæringen bliver større jo mere det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger aktiverne ganget med standardrenten. Aktiverne opgøres uden de udenlandske aktier, der medregnes som følge af § 11 B, stk. 6, idet opgørelsen af disse aktiver sker samlet for de sambeskattede selskaber.

 

Eksempel: En koncern består af moderselskabet M og to danske datterselskaber A og B. Koncernen har nettofinansieringsudgifter på 25 mio. kr. og har aktiver med en skattemæssig værdi på ca. 231 mio. kr. (hvorved renteloftet er på 15 mio. kr.). Der skal som følge heraf ske en beskæring af nettofinansieringsudgifter på 5 mio. kr. Det erindres, at beskæringen maksimalt kan nedsætte nettofinansieringsudgifterne til 20 mio. kr.

 

M ejer kun aktierne i A og B og har således ingen aktiver, der medregnes efter § 11 B, stk. 5 og 6, (renteloftet for M er således 0) og har nettofinansieringsudgifter på 10 mio. kr.

A har aktiver med en skattemæssig værdi på 150 mio. kr. (hvilket giver et renteloft på 9,75 mio. kr. for A) og har nettofinansieringsudgifter på 8 mio. kr.

 

B har aktiver med en skattemæssig værdi på ca. 81 mio. kr. (hvilket giver et renteloft på 5,25 mio. kr. for B) og har nettofinansieringsudgifter på 7 mio. kr.

 

Rentebeskæringen skal således fordeles mellem M og B. As nettofinansieringsudgifter er mindre end As renteloft – derfor skal der ikke ske nogen beskæring af As nettofinansieringsudgifter.

 

M skal have beskåret (10/11,75 x 5 mio. kr.) ca. 4,25 mio. kr. og B skal have beskåret (1,75/11,75 x 5 mio. kr.) ca. 0,75 mio. kr.

 

Formålet med ændringsforslaget er at tilnærme fordelingen af beskæringen til den fradragsbeskæring, som det enkelte selskab ville have oplevet, hvis det havde været et selvstændigt selskab.

 

Til nr. 11

Det følger af den foreslåede § 11 B, stk. 9, at kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Hvis et livsforsikringsselskab er sambeskatningens administrations­selskab, bør fremførslen kunne foretages hos livsforsikringsselskabet. Dette foreslås præciseret med ændringsforslaget til § 11 B, stk. 10.

 

Til nr. 12

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 7, om nedsættelse af grundbeløbet ved beskatningsperiode på mindre end 12 måneder finder tilsvarende anvendelse ved beregningen af fradragsbegrænsning efter EBIT-reglen.

 

Til nr. 14

Det er i lovforslaget foreslået, at en eventuel rentebeskæring efter EBIT-reglen skal fordeles forholdsmæssigt efter hvordan bruttofinansierings­udgifterne er fordelt. Dette kriterium kan indebære, at et selskab, som ikke har nettofinansierings­udgifter, får beskåret sin fradragsret.

 

Det foreslås, at en eventuel rentebeskæring i stedet skal fordeles forholdsmæssigt efter hvordan nettofinansierings­udgifterne er fordelt.

 

Til nr. 15

Livsforsikringsselskaber er undtaget fra renteloftsbestemmelsen. Livsforsikringsselskaber er i en særlig situation, idet de i høj grad er egenkapitalfinansierede og underlagt tilsyn med hensyn til, at aktiverne matcher forpligtelserne overfor kunderne. Desuden tilhører aktiverne i et livsforsikringsselskab kun formelt set selskabet, reelt er langt hovedparten af aktiverne og det afkast, de giver anledning til, grundlaget for de fremtidige ydelser i form af pensioner og forsikringsydelser.

 

Livsforsikringsselskaber bør af samme grunde fritages for EBIT-reglen. Den foreslås derfor, at EBIT-reglen ligeledes skal indeholde en undtagelse for livsforsikringsselskaber.

 

Til nr. 16

Det foreslås, at den såkaldte ”66 pct. regel” fortsat finder anvendelse, når det udbyttegivende datterselskab er ejet i mindre end et år og er hjemmehørende i Danmark eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

 

Den såkaldte ”66 pct. regel” i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, medfører, at det udbyttemodtagende selskab kun skal medregne udbyttebeløbet med 66 pct. I lovforslaget blev det foreslået, at bestemmelsen kun skulle omfatte situationer, hvor det udbyttemodtagende selskab ejede mindre end 15 pct. (fra og med 2009 10 pct.) af aktiekapitalen.

 

Dette forslag indebar imidlertid en stramning i de situationer, hvor det udbyttemodtagende selskab ejer mere end 15 pct. af aktiekapitalen, men hvor udbyttet ikke er skattefrit som følge af, at aktierne ejes i mindre end et sammenhængende år.

 

Det foreslås, at den såkaldte ”66 pct.” regel fortsat finder anvendelse, når det udbyttegivende datterselskab er hjemmehørende i Danmark, i EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatnings­overenskomst med Danmark, eller når det udbyttegivende selskab er omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A. Herved omfattes tillige situationer, hvor det udbyttemodtagende selskab ejer mere end 15 pct. af aktiekapitalen, men hvor udbyttet ikke er skattefrit som følge af, at aktierne ejes i mindre end et sammenhængende år, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i f.eks. Sverige.

 

Til nr. 17

Energinet Danmark har skiftet navn til Energinet.dk. Navnet foreslås derfor rettet i lovforslaget.

 

Til nr. 18

Inden for en koncern kan det forekomme, at flere danske selskaber, der indbyrdes har et moder-/datterselskabsforhold, opfylder betingelserne for at skulle medregne (en andel af) et udenlandsk selskabs CFC-indkomst.

 

I det gældende regelsæt er det i denne situation alene det danske selskab, der direkte eller indirekte ejer den største kapitalandel i det udenlandske selskab, der udløser CFC-beskatning, som skal medregne en andel af indtægterne i CFC-selskabet ved indkomstopgørelsen. Hvis moderselskabet og datterselskabet har en lige stor kapitalandel, medregnes indkomsten hos moderselskabet.

 

Det foreslås, at den gældende retstilstand opretholdes og kodificeres. Det bemærkes, at hvis et dansk datterselskab medregner CFC-indkomst fra eksempelvis et udenlandsk CFC-selskab, indgår denne CFC-indkomst ikke i bedømmelsen af, om det danske datterselskab selv er et CFC-selskab.

 

Til nr. 19

Med lovforslaget foreslås indført en ”aktivtest” i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2. Dette sker med henblik på at lette vurderingen af, om der skal ske CFC-beskatning

 

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at finansielle aktiver er defineret som de aktiver, hvis afkast er finansielt (CFC-indkomst). Eventuelle renteindtægter af varedebitorer er CFC-indkomst og dermed en finansiel indkomst. Dette betyder, at varedebitorer skal anses for at være et finansielt aktiv i relation til aktivtesten.

 

Dette kan imidlertid medføre, at de finansielle aktiver i en lang række produktions- og salgsselskaber vil overstige 10 pct. af de samlede aktiver, hvorved de ikke fritages via aktivtesten. Formålet med aktivtesten er imidlertid, at datterselskaber, der alt overvejende har karakter af driftsselskaber udelukkes fra CFC-beskatning.

 

Det foreslås derfor, at uforrentede fordringer på varedebitorer og uforrentet gæld til varekreditorer undtages fra CFC-aktivtesten. Det er en forudsætning, at der er tale om datterselskabets egne varedebitorer og –kreditorer. 

 

Til nr. 20

Det foreslås, at CFC-dispensationsmuligheden for bank-, forsikrings- og realkreditvirksomhed ligeledes gælder for danske datterselskaber.

 

Til nr. 21

Det fremgår af den foreslåede § 32, stk. 1, nr. 1, at bedømmelsen af, om datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end ½ af datterselskabets samlede indkomst foretages på baggrund af indkomsten i indkomståret, dvs. uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår.

 

Det foreslås præciseret i § 32, stk. 4, at danske datterselskabers egen indkomstopgørelse – før fremførsel underskud fra tidligere indkomstår – skal anvendes ved opgørelsen af deres CFC indkomst og deres samlede skattepligtige indkomst.

 

Til nr. 22

I det gældende regelsæt og det fremsatte lovforslag vil der kunne ske dobbeltbeskatning i en situationen, hvor et dansk moderselskab f.eks. har ejet et hollandsk holdingselskab i mindre end tre år, og holdingselskabet har ejet et operativt ungarsk selskab i mindre end tre år, og det danske moderselskab ønsker at sælge aktierne i det hollandske holdingselskab. Først beskattes moderselskabet efter aktieavancebeskatningsloven, fordi aktierne i holdingselskabet har været ejet i mindre end tre år. Dernæst beskattes moderselskabet efter selskabsskattelovens § 32, stk. 10, fordi holdingselskabet skal anses for at have solgt aktierne i det ungarske operative selskab, som har været ejet i mindre tre år.

 

Det foreslås, at dobbeltbeskatningen fjernes ved, at der gives creditlempelse for beskatningen af moderselskabet (i eksemplet: salget af aktierne i det hollandske holdingselskab) i beskatningen efter § 32, stk. 10.

 

Til nr. 23

Aktieavancebeskatningslovens § 45 indeholder en overgangsregel vedrørende avance ved salg af aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006 og som sælges efter en ejertid pÃ¥ mindre end 3 Ã¥r. Ved salg af aktier efter en ejertid pÃ¥ mindre end 3 Ã¥r, skulle en avance efter den gamle aktieavancebeskatningslov beskattes som kapitalindkomst. I visse tilfælde er en beskatning som aktieindkomst imidlertid hÃ¥rdere end beskatning som kapitalindkomst. Overgangsreglen skal imødegÃ¥ denne stramning af beskatningen.

 

Ved den foreslåede forhøjelse af skatten af aktieindkomst udover 100.000 kr. (2007) fra 43 pct. til 45 pct. vil en beskatning som kapitalindkomst i personer bosat i visse kommuner give en lavere skat for så vidt angår den del af aktieindkomsten, der skal beskattes med 45 pct., selv om der skal betales mellemskat af kapitalindkomsten.

 

I lovforslaget foreslÃ¥s derfor en tilføjelse til aktieavancebeskatningslovens § 45. Det foreslÃ¥s derfor, at aktieavancer kan overføres til beskatning fra aktieindkomst til kapitalindkomst i det omfang, de omhandlede gevinster ligger over den nye progressionsgrænse i aktieavancebeskatningslovens § 8 a, og kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget for topskat. Det bemærkes, at den ændrede udgave af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 45 kun har betydning for indkomstÃ¥ret 2008.

 

Om en beskatning som aktieindkomst eller som kapitalindkomst er hårdest i de tilfælde, hvor skatteyderen skal betale mellemskat af kapitalindkomst, men ikke topskat, og hvor aktieindkomst skal beskattes med 45 pct., afhænger af kommune- og kirkeskatteprocenten i skatteyderens bopælskommune.

 

Efter de for indkomståret 2007 gældende kommune- og kirkeskatteprocenter har SKAT konstateret følgende:

 

For medlemmer af folkekirken er summen af bundskatten på 5,48 pct., mellemskatten på 6,0 pct., sundhedsbidraget på 8,0 pct., og kommune- og kirkeskatten lavere end 45 pct. i 41 kommuner, og højere end 45 pct. i 59 kommuner. (De 2 kommuner, der har 2 forskellige skatteprocenter, dvs. Furesø og Ringkøbing-Skjern kommuner, er i denne forbindelse anset som 2 x 2 kommuner).

 

For ikke-medlemmer af folkekirken er summen af bundskatten pÃ¥ 5,48 pct., mellemskatten pÃ¥ 6,0 pct., sundhedsbidraget pÃ¥ 8,0 pct., og kommuneskatten lavere end 45 pct. i 80 kommuner, og højere end 45 pct. i 20 kommuner (jf. ovenfor vedrørende Furesø og Ringkøbing-Skjern kommuner).  

 

Det foreslås derfor, at den foreslåede udvidelse af § 45 kun finder anvendelse, når bundskatten på 5,48 pct., mellemskatten på 6,0 pct., sundhedsbidraget på 8,0 pct., og kommune- og evt. kirkeskatten er lavere end aktieindkomstskatten på 45 pct.

 

Til nr. 24

Overgangssaldoen efter forslaget til § 45 A i aktieavancebeskatningsloven opgøres som summen af det efter stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007.

 

For unoterede aktier opgøres efter stk. 4, 1. pkt., det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.

 

Størrelsen af et selskabs regnskabsmæssige egenkapital afhænger blandt andet af den regnskabspraksis, selskabet har valgt ved værdiansættelsen af dets aktiver, herunder anlægsaktiver og kapitalandele i datterselskaber og associerede selskaber.

 

Hvis et selskab, der ved regnskabsaflæggelsen hidtil har værdiansat aktiver til kostpris, ændrer regnskabspraksis og opskriver  aktiverne til dagsværdi (markedsværdi), vil selskabet alt andet lige få en større regnskabsmæssig egenkapital.

 

Med ændringsforslaget søges det sikret, at aktionærer i selskaber, der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse allerede havde aflagt årsregnskab for regnskabsåret 2006, ikke ved opgørelsen af overgangssaldoen stilles anderledes end aktionærer i selskaber, der på fremsættelsestidspunktet endnu ikke havde aflagt årsregnskab for dette regnskabsår, og som dermed ved en ændring af selskabets regnskabspraksis ved opskrivning af aktiver havde mulighed for at opnå en højere overgangssaldo. Det forudsættes dog i den forbindelse, at aktionærerne ikke afstår aktierne i selskabet i regnskabsåret 2007.

 

Ændringsforslaget indebærer, at en aktionær i et selskab, der inden fremsættelsen af lovforslaget havde aflagt årsregnskab for regnskabsåret 2006, får mulighed for at forhøje sin overgangssaldo, hvis selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ændrer regnskabspraksis og opskriver et eller flere af de aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006. Aktionærens overgangssaldo forhøjes i givet fald med den del af de foretagne opskrivninger, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.

 

Til nr. 25

Med ændringsforslaget præciseres det, at investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede  investeringsforeninger, der den 1. januar 2007 i medfør af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9, indgår i overgangsordningen. Dette indebærer, at sådanne investeringsforeningsbeviser indgår ved opgørelsen af overgangssaldoen. Da beviserne efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3, nr. 3, behandles som børsnoterede aktier, medregnes de ved opgørelsen af overgangssaldoen efter den foreslåede bestemmelse i § 45 A, stk. 3.

 

Til nr. 26

I lovforslaget foreslÃ¥s en ændring af ligningslovens § 16 A sÃ¥ledes, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderÃ¥r, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte, nÃ¥r det modtagende selskab er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark,

 

-         og ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen (10 pct. fra og med 2009).

-         og ejer mindre end 15 pct. af aktiekapitalen (10 pct. fra og med 2009), men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstÃ¥s tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.

 

Det modtagende selskab bliver med forslaget begrænset skattepligtig af udbytterne.

 

Tilsvarende regler foreslÃ¥s i ligningslovens § 16 B, nÃ¥r aktier sælges til det udstedende selskab i det kalenderÃ¥r, hvor det udstedende selskab opløses.

 

Forslaget skal forhindre, at reglerne om begrænset skattepligt på udbytter omgås. Reglerne vil i det gældende regelsæt kunne omgås ved at likvidere det danske holdingselskab i stedet for at udlodde udbytter fra holdingselskabet. Ved likvidationen bevares kontrollen med de underliggende selskaber og likvidationsprovenuet behandles som en aktieavance, som ikke er omfattet af begrænset skattepligt.

 

Det foreslÃ¥s opstramningen tillige gælder for selskaber, der ejer mindre end 15 pct. (10 pct. fra og med 2009) og er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, nÃ¥r selskabet er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.

 

Til nr. 27

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, jf. ændringsforslag nr. 7, finder tilsvarende anvendelse på perioden fra 1. juli til udløbet af indkomståret for indkomståret 2007.

 

I 2007 kan selskaber ved beregningen af renteloftet kun medregne aktiverne i forhold til, hvor stor en del perioden fra 1. juli til udløbet af indkomståret for indkomståret 2007 udgør af et kalenderår. Grundbeløbet i § 11 B, stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende. Sidstnævnte del fandtes allerede i det fremsatte lovforslag. Nedsættelsen af grundbeløbet gælder også ved beregningen af beskæring efter EBIT-reglen.

 

Det kan i den forbindelse nævnes, at nettofinansieringsudgifterne i indkomståret skal periodiseres efter de alm. periodiseringsregler til henholdsvis perioden før 1. juli 2007 og perioden efter 1. juli 2007.

 

Til nr. 28

I henhold til lovforslagets § 14, stk. 3, har de foreslåede rentebegrænsningsregler virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007. Reglerne indebærer, at der ved beregningen af loftet for rentefradrag skal ske en opgørelse af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver. Fordi de aktiver, som opgøres efter § 11 B, stk. 5, fastsættes den skattemæssige værdi ultimo indkomståret. Der er derfor ikke behov for særlige regler for opgørelsen af den skattemæssige værdi af sådanne aktiver på tidspunktet for reglernes ikrafttræden den 1. juli 2007.

 

For de aktier i koncernforbundne selskaber, der kan medregnes ved opgørelsen af renteloftet efter den foreslåede § 11 B, stk. 6, føres imidlertid en løbende saldo over anskaffelsessummerne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige regler for værdien til brug for opgørelsen af saldoen den 1. juli 2007 for de aktier, der er erhvervet før dette tidspunkt.

 

Ved fastsættelsen af reglerne må der nødvendigvis tages et vist hensyn til, at selskaberne ikke uden stort besvær kan fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at anvende de foreslåede opgørelsesregler tilbage i tid. Omvendt bør det også sikres, at de aktier, der erhvervet inden reglernes ikrafttræden ikke medregnes uden sammenhæng med reglernes formål og indhold. Det gælder så meget mere, når der forløber en periode fra lovforslaget forventes vedtaget, til reglerne træder i kraft.

 

På den baggrund foreslås for det første, at værdien af aktier, der er anskaffet i indkomståret 2007 (eller senere), opgøres efter de foreslåede regler i § 11 B, stk. 6. Når erhvervelsen er sket så kort tid inden reglernes ikrafttræden må det formodes, at virksomhederne har adgang til de nødvendige oplysninger. Samtidig undgås ”hamstring” af udenlandske selskaber inden den 1. juli 2007.

 

For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, foreslås, at anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 fastsættes med udgangspunkt i aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. For at bevare en sammenhæng til reglernes indhold og formål foreslås det dog, at den skattemæssige anskaffelsessum reduceres med:

1. udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006,
2. værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og
3. med udlodninger, tilskud osv. foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil 1. juli 2007, som nedsætter anskaffelsessummen efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8.

 

Med disse korrektioner af den skattemæssige anskaffelsessum vurderes det, at der dels er taget hensyn til selskabernes mulighed for at skaffe de nødvendige oplysninger, dels er sørget for, at de samme aktiver ikke medregnes to gange i renteloftet

 

For at sikre at der ikke medregnes en urealistisk høj værdi af aktier i selskaber, som reelt er tomme, foreslås, at den regnskabsmæssige værdi af aktierne ved udløbet af den seneste regnskabsår inden 1. juli 2007 anvendes ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007, hvis denne værdi er lavere end anskaffelsessummen efter reglerne beskrevet ovenfor.

 

Til nr. 29

Lovforslagets § 3, nr. 4, ændrer omregningsfaktoren i aktieavancebeskatningslovens § 11 som følge af den foreslåede nedsætte af selskabsskattesatsen. Ændringen er derfor tillagt virkning fra indkomståret 2007, jf. lovforslagets § 14, stk. 5. Ved fejl er der imidlertid også henvist til ændringen i § 14, stk. 4. Denne fejlhenvisning fjernes med ændringsforslaget.

 

Til nr. 30

Der er tale om rettelse af en fejlhenvisning. I det fremsatte lovforslag henvises alene til § 11, nr. 3, - det burde være § 11, nr. 3-6 (justeringerne af beløbssatserne i tonnageskatteloven).

Bilag 1

Ændringsforslaget sammenholdt med det fremsatte lovforslag

 

5. Efter § 11 A indsættes: Ӥ 11 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstÃ¥rets nettofinansieringsudgifter alene fradrages i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstÃ¥rets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb pÃ¥ 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses kurstab altid for at være beskÃ¥ret først. --- Stk. 4. Selskabets nettofinansieringsudgifter bestÃ¥r af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter: 1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorer m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgÃ¥r dog ikke. 2) Provisioner og lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de modsvarende skattepligtige provisioner. 3) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab pÃ¥ fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab pÃ¥ fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke. Tab og gevinst pÃ¥ udlÃ¥n medregnes ikke, nÃ¥r den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, og medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C. Gevinst og tab pÃ¥ kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab pÃ¥ terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v. 4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt. Hvis leasinggiver og leasingtager er sambeskattede, elimineres sÃ¥vel finansieringsudgiften hos leasingtager som finansieringsindtægten hos leasinggiver. 5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afstÃ¥else af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige afstÃ¥elsessummer vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.             Stk. 5. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgøres ved indkomstÃ¥rets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgÃ¥r med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgÃ¥r med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgÃ¥r i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstÃ¥et ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomstÃ¥ret uden fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun i det omfang, aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 Ã¥r. Aktiverne medregnes dog altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A. Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes endvidere 20 pct. af anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgÃ¥r i sambeskatningen. 1. pkt. gælder ikke for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C. Erhvervelse ved kapitalforhøjelser sidestilles med erhvervelser fra koncernforbundne selskaber. Anskaffelsessummen nedsættes forholdsmæssigt med den del, som den regnskabsmæssige værdi pÃ¥ anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og fast ejendom i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af datterselskabet, udgør af selskabets samlede aktiver. Anskaffelsessummen nedsættes endvidere med efterfølgende udlodninger og tilskud fra det pÃ¥gældende selskab eller selskaber, hvori det pÃ¥gældende selskab ejer aktier, til andre koncernforbundne selskaber. Ved køb og salg af aktier i løbet af indkomstÃ¥ret medregnes anskaffelsessummen kun i forhold til den del af indkomstÃ¥ret, som selskabet har ejet aktierne. Ved afstÃ¥else af aktier nedsættes fortrinsvis anskaffelsessummen for aktier omfattet af 1. pkt. Nedsættelsen sker forholdsmæssigt med den gennemsnitlige anskaffelsessum for de pÃ¥gældende aktier. Udlodninger og tilskud efter 5. pkt. sidestilles med salg. Hvis anskaffelsessummen for aktier omfattet af 1. pkt. bliver negativ, fremføres det negative beløb til modregning i senere anskaffelsessummer for aktier i samme selskab.                                                                                                                                                                         Stk. 7. Selskaber, der indgÃ¥r i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. IndgÃ¥r det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, jf. §§ 31 og 31 A, finder stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse pÃ¥ de sambeskattede selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgÃ¥r i sambeskatningen i hele indkomstÃ¥ret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderÃ¥r. Finansieringsindtægter og -udgifter, jf. stk. 4, mellem de sambeskattede selskaber indgÃ¥r ikke i opgørelsen. Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, reduceres selskabernes fradragsberettigede bruttofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. Stk. 8. Fradragsbeskæring efter stk. 1-7 foretages efter en eventuel fradragsbeskæring efter § 11. Stk. 9. Hvis et selskab i et indkomstÃ¥r fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskÃ¥rne kurstab, herunder valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre efterfølgende indkomstÃ¥r. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber. Stk. 10. Stk. 1-9 omfatter ikke livsforsikringsselskaber.               § 11 C. Den skattepligtige indkomst før netto­fi­nansie­ringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstÃ¥rets fradrags­berettigede nettofinansieringsudgifter til grund­beløbet efter § 11 B, stk. 3. Er den skattepligtige indkomst før nettofinansierings­udgifter negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsud­gifter ikke overstige beløbet i 2. pkt. BeskÃ¥rne nettofinansieringsudgifter efter 1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstÃ¥r. Stk. 2. Selskaber, der indgÃ¥r i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskat­tede selskaber. Finansieringsindtægter og ­–ud­gif­ter mellem de sambeskattede selskaber indgÃ¥r ikke i opgørelsen. Hvis der foretages fradrags­beskæring, reduceres selskabernes fradrags­berettigede bruttofinansieringsudgifter forholds­mæs­sigt. BeskÃ¥rne finansieringsudgifter frem­føres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de frem­førselsberettigede finansieringsudgifter forholds­mæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.     7. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1.pkt.: ”Dette gælder dog kun, hvis det udbytte­modtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2.”             8. § 13 E affattes sÃ¥ledes: Ӥ 13 E. Ved sambeskatning af Energinet Danmark anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet Danmarks elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark, for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.”     12. § 32 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 32. Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, er et moderselskab for et selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moder­selskabet ved indkomstopgørelsen medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, nÃ¥r beløbet er positivt. Et moderselskab medregner ikke det positive beløb, i det omfang dets eget moder­selskab er skattepligtigt efter 1. pkt. af den samme andel af aktiekapitalen. Det er en forudsætning for beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til stede: 1) Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5, i indkomstÃ¥ret udgør mere end ½ af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pÃ¥gældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele. 2) Datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomstÃ¥ret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstÃ¥s aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5. Opgørelsen foretages pÃ¥ baggrund af de regnskabsmæssige værdier, dog med­regnes immaterielle aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5, nr. 6, til de handelsmæssige værdier. Aktiver, hvis afkast er skattefrit, indgÃ¥r ikke i opgørelsen. Ved bedømmelsen finder nr. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse. 3) Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler. 4) Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i § 13 F. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A. SkatterÃ¥det kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemme­hørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. SkatterÃ¥det fastsætter vilkÃ¥r for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstÃ¥r. --- Stk. 4. Ved opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst anvendes datter­selska­bets egen indkomstopgørelse. Ved opgørelse af et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradrags­berettiget tab beregnes pÃ¥ grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Væl­ger datterselskabet i et indkomstÃ¥r med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgør­es, anvendes § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pÃ¥gældende indkomstÃ¥r, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skatte­pligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstÃ¥r. Hvis datterselskabet medregner for­tje­neste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis datterselskabet ved indkomst­opgørelsen efter udenlandske regler er indtrÃ¥dt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes ogsÃ¥ i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunk­terne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse. --- Stk. 11. Der gives nedslag for datterselskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter, som datterselskabet ville betale, hvis det blev beskattet efter et territorialprincip svarende til princippet i § 8, stk. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste pÃ¥ aktiver og passiver efter stk. 10, gives der nedslag for den skat, som datterselskabet kunne være pÃ¥lignet af fortjeneste pÃ¥ aktivet eller passivet, hvis det var afstÃ¥et pÃ¥ samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat pÃ¥ indkomst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 10 pÃ¥ tilsvarende mÃ¥de som efter 3. og 4. pkt.	Til § 1   1) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 B, stk. 1, 3. pkt., og § 11 B, stk. 9, 1. pkt., ændres ”kurstab” til: ”kurstab pÃ¥ fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven”                                           2) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 3, 2. pkt., indsættes efter ”der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke”: ”, og hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes eventuel gevinst ikke”   3) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 3, 4. pkt., indsættes efter ”som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter”: ”, herunder i sambeskattede selskaber,”.                 4) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 4, udgÃ¥r 2. pkt.               5) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede § 11 B, stk. 4, nr. 5, ændres ”fradragsberettigede tab” til: ”udnyttede tab”.   6) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede § 11 B, stk. 4, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer: ”6) Uanset nr. 1-5 indgÃ¥r finansieringsindtægter og –udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.”   7) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede § 11 B, stk. 5, 8. pkt., indsættes efter ”uden”: ”indkomstÃ¥rets”.                                                                             8) Den under nr. 5 foreslÃ¥ede § 11 B, stk. 6, affattes sÃ¥ledes: "Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgÃ¥r i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Anskaffelses­summen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4.-5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med henblik pÃ¥ indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen pÃ¥ tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af 5 gange den indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der indgÃ¥r i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med: Handelsværdien pÃ¥ anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede selskab. Handelsværdien pÃ¥ anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Værdien af efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. AfstÃ¥elsessummen for aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Dette gælder dog ikke, hvis aktierne afstÃ¥s til et selskab eller fast driftssted, der indgÃ¥r i sambeskatningen. AfstÃ¥s aktierne til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstÃ¥ende selskab. AfstÃ¥elsessummen fratrækkes værdien af det afstÃ¥ede selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Indirekte afstÃ¥else gennem afstÃ¥else af et sambeskattet selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med salg til handelsværdien. AfstÃ¥elsessummen for virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. AfstÃ¥s virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstÃ¥ende selskab. AfstÃ¥elsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger kontanter m.v. og afstÃ¥elsessummer, der har nedsat saldoen efter nr. 2, 4 og 5. Udlodninger af udbyttepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgÃ¥r i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab. Tilskud fra det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgÃ¥r i sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgÃ¥r i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det tilskudsgivende selskab."   9) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 B indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: ”Stk. 7. Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomstÃ¥ret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderÃ¥r. Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.”   Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.   10) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 B, stk. 7, der bliver stk. 8, udgÃ¥r 5. og 6. pkt. og i stedet indsættes:   ”Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt pÃ¥ baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.”                                                           11) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 B, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes som 2. og 3. pkt.: ”Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskÃ¥rne kurstab, jf. stk. 9. De beskÃ¥rne kurstab kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster.”   12) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 C, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter Ӥ 11 B, stk. 3”: ”og stk. 7, 2. pkt”.                           13) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 C, stk. 2, udgÃ¥r 3. pkt.   14) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 C, stk. 2, 4. pkt. ændres ”bruttofinansierings­udgifter” til: ”nettofinansieringsudgifter”.   15) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede affattelse af § 11 C indsættes som stk. 3: ”Stk. 3. Stk. 1-2 omfatter ikke livsfor­sik­rings­selskaber. Livsforsikrings­selska­ber kan som admi­ni­strationsselskab i en sambeskatning frem­føre beskÃ¥rne nettofinansie­rings­udgifter. De be­skÃ¥rne nettofinansierings­udgifter kan ikke mod­regnes i livsforsikrings­selskabets indkomst.”       16) Nr. 7 affattes sÃ¥ledes: ”7. I § 13, stk. 3,  indsættes efter 1. pkt.: ”Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, pÃ¥ Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatnings­overenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning efter § 31 A.”   17) Nr. 8 affattelse sÃ¥ledes: Ӥ 13 E. Ved sambeskatning af Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk, for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.”     18) I den under nr. 12 foreslÃ¥ede affattelse af § 32, stk. 1, udgÃ¥r 2. pkt. og i stedet indsættes: ”Ejes den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller indirekte af flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab, der ejer den største direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber ejer lige store andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab.”                                             19) I den under nr. 12 foreslÃ¥ede affattelse af § 32, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 4. pkt.: ”Uforrentede fordringer pÃ¥ varedebitorer m.v. og uforrentet gæld til varekreditorer m.v. indgÃ¥r ikke i opgørelsen.”                                 20) I den under nr. 12 foreslÃ¥ede affattelse af § 32, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter ”Det er en betingelse, at”: ”datterselskabet er dansk eller at”.                                   21) I den under nr. 12 foreslÃ¥ede affattelse af § 32, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter ”datterselskabets egen indkomstopgørelse”: ”uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstÃ¥r”.                                                                               22) I den under nr. 12 foreslÃ¥ede affattelse af § 32, stk. 11, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum: ”Endvidere gives der nedslag i beskatningen af fortjeneste efter stk. 10 for den skat, som moderselskabet betaler som følge af aktieoverdragelsen.”
10. I § 45 indsættes som stk. 6: ”Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Ved overførsel efter 1. pkt. kan der dog maksimalt overføres sÃ¥ stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 7 ikke overskrides.”   11. Efter § 45 indsættes: ”Overgangssaldo § 45 A. --- Stk. 4. For unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsÃ¥ret 2006. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den skattepligtige ved en afstÃ¥else af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse pÃ¥ aktier, der den 1. januar 2007 var omfattet af bestemmelserne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, § 22 eller § 44, eller pÃ¥ andele i foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.”	Til § 3   23) I den under nr. 10 foreslÃ¥ede affattelse af § 45, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.: ”Det er en forudsætning for overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i personskattelovens § 8a, stk. 2, 2. pkt., overstiger summen af den skattepligtiges skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 8 samt skatteprocenten ved beregning af indkomstskat til kommunen og eventuel kirkeskat.”                             24) I den under nr. 11 foreslÃ¥ede § 45 A, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: ”Hvis selskabet ved aflæggelsen af Ã¥rsregnskabet for regnskabsÃ¥ret 2007 ved en ændring af regnskabspraksis efter bestemmelserne i Ã¥rsregnskabsloven opskriver aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsÃ¥ret 2006, forhøjes det efter 1. pkt. opgjorte beløb med den del af de foretagne opskrivninger, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsÃ¥ret 2006.”     25) I den under nr. 11 foreslÃ¥ede § 45 A, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:  ”Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 1-4 anvendelse pÃ¥ investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, hvis investeringsforeningen den 1. januar 2007 i medfør af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afstÃ¥else af omsættelige beviser for indskud i foreningen ved opgørelsen af  den skattepligtige indkomst medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.”
1. I § 16 A, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt. : ”Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderÃ¥r, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres eller ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderÃ¥rene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct.”           2. I § 16 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter ”endeligt opløses”: ”, medmindre det afstÃ¥ende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatnings­overenskomst med Danmark, og ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, eller ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderÃ¥rene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct.”	Til § 8   26) De under nr. 1 og 2 foreslÃ¥ede indsættelser i § 16 A, stk. 1, og § 16 B, stk. 3, affattes sÃ¥ledes:   ”1. I § 16 A, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.: ”Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderÃ¥r, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverens­komst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderÃ¥rene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct.”   2. I § 16 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter ”endeligt opløses”: ”, medmindre det afstÃ¥ende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemme­hørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstÃ¥ende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderÃ¥rene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct.”
Stk. 3. § 1, nr. 5, og § 11, nr. 1 og 2, har virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007. For indkomstÃ¥ret 2007 beregnes beløbsgrænsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, og § 11 C, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, i forhold til, hvor stor en del perioden fra 1. juli 2007 til udløbet af indkomstÃ¥ret udgør af et kalenderÃ¥r. ---                                     Stk. 5. § 1, nr. 8, 11 og 13, § 2, nr. 1-6, § 3, nr. 4-11, § 5, nr. 1-2 og 4-6 og § 9 har virkning for indkomstÃ¥ret 2008 og senere indkomstÃ¥r. Afskrivningssaldi efter afskrivningslovens § 5 ved begyndelsen af indkomstÃ¥ret 2008 fordeles forholdsmæssigt pÃ¥ saldiene efter afskrivningslovens § 5 og § 5 C, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, efter den regnskabsmæssige værdi af aktiverne ved begyndelsen af indkomstÃ¥ret. Afskrivninger efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, 2.pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, pÃ¥ bevillinger, tilladelser eller rettigheder erhvervet inden indkomstÃ¥ret 2008 foretages pÃ¥ den uafskrevne del af anskaffelsessummen med lige store beløb over den resterende del af rettighedsperioden.   Stk. 6. § 1, nr. 9, § 2, nr. 7, § 3, nr. 4, § 4, § 5, nr. 3, § 7, nr. 2-4, § 11, nr. 3, og § 13 har virkning for indkomstÃ¥ret 2007 og senere indkomstÃ¥r.	Til § 14   27) I stk. 3 affattes 2. pkt. sÃ¥ledes: ”For indkomstÃ¥ret 2007 finder selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11 B, stk. 7, tilsvarende anvendelse pÃ¥ perioden fra 1. juli til udløbet af indkomstÃ¥ret.”   28) I stk. 3, indsættes som 4.-5. pkt.: "For aktier, der er erhvervet i indkomstÃ¥ret 2006 eller tidligere, fastsættes anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 efter reglerne i § 11 B, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige anskaffelsessum reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstÃ¥rene 2004-2006, værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomstÃ¥ret 2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomstÃ¥ret 2007 og indtil 1. juli 2007. Hvis den regnskabsmæssige værdi af aktierne ved udløbet af den seneste regnskabsÃ¥r inden 1. juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen  efter 4. pkt. anvendes denne værdi ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007."   29) I stk. 5 ændres "§ 3, nr. 4-11" til: "§ 3, nr. 5-11".                               30) I stk. 6 ændres "§ 11, nr. 3" til: "§ 11, nr. 3-6".