Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse af 2. maj 2007 fra Dansk Aktionærforening.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland

 


 

Dansk Aktionærforening har den 2. maj 2007 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg med en række bemærkninger. Disse kommenteres i det følgende.

Lovforslaget er ikke godt nok.

Regeringen ønsker med lovforslaget tvinge kapitalfonde og koncerner med selskaber i flere lande til at betale skat i Danmark. Et af midlerne er en nedsættelse af selskabsbeskatningen.

En del af finansieringen sker ved en at øge beskatningen af store aktieindkomster.

Hvis aktieindkomsterne kommer fra danske selskaber, får investor kompensation på grund af nedsættelsen af selskabsbeskatningen, men hvis der er tale om udenlandske selskaber, slår forhøjelsen fuldt igennem.

Skatteministerens kommentar:

Samtidig med en nedsættelse af selskabsskattesatsen ønskes det, at aktieindkomstskatten forhøjes tilsvarende for at fastholde den samlede beskatning af hovedaktionærer.

Hvis aktieindkomstskatten ikke forhøjes, vil det indebære, at spændet mellem beskatningen af lønindkomst (udover topskattegrænsen) og den samlede beskatning af aktieindkomst øges.

 

Skattelovgivning og EU-retten

Dansk skattelovgivning er præget af to forhold:

Ø      En lang række ændringer, der gør skattelovgivningen uforstÃ¥elig for borgerne

Ø      En manglende forstÃ¥else for EU-retten.

Den manglende forståelse for EU-retten betyder, at lovgivningen og administrationen ikke tilpasses EU-retten, før der kommer en kendelse fra EF-domstolen, der gør helt nødvendigt at ændre danske lovgivning og administration.

Det foreliggende lovforslag skyldes blandt andet dommen i Cadbury Schweppes sagen fra 12. september 2006.

Den 30. januar 2007 har domstolen afsagt dom i en sag om dansk pensionsbeskatning, som EU-Kommissionen havde anlagt mod Danmark. Den 25. april har skatteministeren meddelt, at det som følge af dommen bliver nødvendigt at ændre de nuværende pensionsbeskatningsregler.

Den 28. marts 2007 har Kommissionen afsendt en åbningsskrivelse til Danmark vedrørende danske bestemmelser om beskatning, der diskriminerer mod investeringsforeninger med hovedsæde i andre EU-medlemsstater eller i EØS/EFTA-lande.

Lovforslagets nye progressionstrin i aktiebeskatningen vil - som følge af den samtidige nedsættelse af den danske selskabsskat - virke diskriminerende over for investeringer i udenlandske selskaber.

Der er behov for en sammenhængende og fremtidssikret skattereform, hvor dansk skattelovgivning og skatteadministration gennemgås for at sikre overensstemmelsen med EU-retten og for at tilpasse skattesatserne til satserne i andre lande, i første række EU-landene.

Skatteministerens kommentar:

De foreslåede regler er ikke i strid med EU-retten.

Der er ingen forskelsbehandling i det nye progressionstrin i aktieindkomstbeskatningen. Aktieindkomst vil efter de nye regler blive beskattet med 45 pct., i det omfang aktieindkomsten overstiger 100.000 kr. Dette gælder, uanset om der er tale om en dansk eller en udenlandsk aktiebeholdning.

Overgangsordningen

Dansk Aktionærforening ser med tilfredshed, at regeringen med den foreslåede overgangsordning ønsker, at overskud, der er blevet beskattet med den hidtidige selskabsskatteprocent, men stadig ligger i selskaberne, ikke skal beskattes med den nye høje skattesats for aktieindkomst.

Forslaget om at opgøre en overgangssaldo pr. 1. januar 2007 er en praktisk løsning. Det er i praksis ikke muligt for alle landets aktieejere at foretage en opgørelse af en overgangssaldo pr. den 26. januar, hvor forslaget om et nyt progressionstrin i aktiebeskatningen blev kendt.

Skatteministerens kommentar:

Regeringen noterer sig tilfredsheden.

Beskatning af opsparing

Lovforslaget har fokus på selskabsbeskatningen, og ændringerne i beskatningen af aktieindkomst er kun en følgevirkning.

Det er usikkert, om virkningerne på selskabsbeskatningen vil slå fuldt igennem, men den forøgede beskatning af aktieindkomst vil få fuld virkning.

Dansk Aktionærforening havde hellere set et lovforslag, der havde fokus på opsparingen, og hvordan man kan stimulere opsparingslysten og ikke mindst lysten til at investere i aktier.

Skatteministerens kommentar:

Det er centralt for regeringen, at selskabsskattesystemet er robust. Dette sikres med lovforslaget.