Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse af 7. maj 2007 fra Dansk Industri (DI).

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland

 

Dansk Industri har den 7. maj 2007 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg med en række kommentarer til L 213. Disse kommenteres i det følgende:

Skatteministerens kommentar:

Den grundlæggende tanke i forslaget er, at der kun skal kunne opnås rentefradrag i et selskab i det omfang, det vedrører virksomhedens aktivi­tet. Det er imidlertid ikke muligt at se på et lån, hvad det er anvendt til. I stedet regnes baglæns på den måde, at der maksimalt kan indrømmes fradrag for renter af en gæld svarende til  investeringer vedrørende virksomheden, der ikke allerede er trukket fra i virksomhedens overskud, og som derfor skal finansieres ved enten låntagning eller indskud af egenkapital. Dette er de skattemæssige værdier.

Hvis nettofinansieringsudgifter, der beskæres som følge af renteloftet, generelt kunne fremføres, ville renteloftet alene være en periodeforskydningsregel. Nettofinansieringsudgifterne ville før eller siden kunne fradrages i den skattepligtige indkomst. Effekten af det foreslåede indgreb mod nettofinansieringsudgifter ville således miste en meget stor del af sin effekt.

De foreslåede regler i selskabsskattelovens § 11 B indeholder en bestemmelse (stk. 6), der i et vist omfang giver mulighed for, at aktier i koncernforbundne selskaber kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradrag.

Reglen er en afvigelse fra det ellers grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter, som ikke vedrører skattepligtig virksomhed. Finansieringsudgifterne bør fradrages der, hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret, og er virksomheden placeret i udlandet og ikke undergivet beskatning i Danmark, er der som udgangspunkt ingen grund til at give rentefradrag i Danmark.

Formålet med undtagelsen i stk. 6 er at gøre det muligt i begrænset omfang at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Det sker ud fra en vurdering om, at det - især midlertidigt - kan være vanskeligt at placere alle finansieringsudgifter i udlandet ved opkøb af udenlandske selskaber. Bestemmelsen har således især sin berettigelse i den periode, der kan forløbe, fra opkøbet er gennemført, til finansieringsudgifterne er placeret, hvor de retteligt hører til.

Patentskatteordningen er ikke medtaget i lovforslaget, idet lovforslaget er gjort mere målrettet.

Det er korrekt, at specielt renteloftet og CFC-beskatningsreglerne vil medføre øgede administrative byrder for de berørte selskaber/koncerner. Det er imidlertid kun et fåtal af de danske selskaber/koncerner, der vil blive berørt af forslagene.

 

Skatteministerens kommentar:

Den blotte kapitalforhøjelse udløser ikke noget finansieringsbehov, idet der blot er tale om en koncernintern ompostering. Som DI skriver, kan lokale forhold i praksis medføre, at opkøb med fordel foretages gennem et udenlandsk holdingselskab.

Jeg er derfor indstillet på at stille et ændringsforslag, der gør det muligt under visse betingelser at medregne en kapitalforhøjelse i et udenlandsk holdingselskab, når kapitalforhøjelsen foretages med henblik på holdingselskabets erhvervelse af et datterselskab.

DI skriver videre, at anskaffelsessummen ikke bør udhules ved koncerninterne omstruktureringer. Efter bestemmelsen tager renteloftet udgangspunkt i finansieringsbehovet for koncernen. Det vil derfor være naturligt at se koncernens aktieerhvervelser samlet. Med andre ord kan anskaffelsessummerne for sambeskattede selskaber opgøres på en samlet saldo for koncernen hos administrationsselskabet i sambeskatningen.

Ændringsforslaget vil give mulighed for, at de sambeskattede selskaber kan foretage omstruktureringer, uden at anskaffelsessummen påvirkes.

 

Skatteministerens kommentar:

Som nævnt ovenfor ændres bestemmelsen i § 11 B, stk. 6, således, at der foretages en samlet opgørelse af anskaffelsessummerne for de sambeskattede selskaber. Den oprindelige anskaffelsessum reduceres dermed ikke som følge af koncerninterne omstruktureringer.

 

Skatteministerens kommentar:

Jeg vil fastsætte særlige ikrafttrædelsesregler for allerede erhvervede datterselskaber. Disse ikrafttrædelsesregler skal sikre, at der er et rimeligt forhold mellem de administrative byrder og den principielt korrekte fastsættelse af anskaffelsessummen (inkl. nedsættelse som følge af allerede foretagne udlodninger m.v.).

 

Skatteministerens kommentar:

I de nye regler om sambeskatning, der blev indført med lov nr. 426 af 6. juni 2005, er sambeskatningskredsen afgrænset således, at den følger koncerndefinitionen i regnskabsreglerne. Denne løsning blev bl.a. valgt, fordi de af sambeskatningen omfattede selskaber i forvejen skulle udveksle oplysninger af hensyn til udarbejdelsen af koncernregnskabet. En stor del af oplysningerne blev således allerede udvekslet mellem selskaberne.

I L 213 anvendes koncerndefinitionen fra sambeskatningsreglerne. Konsolideringen af nettofinansieringsudgifterne og aktiverne foretages for de sambeskattede selskaber. Det er således tilstræbt, at informationsudvekslingen sker inden for den kreds af selskaber, der i forvejen har en høj grad af informationsudveksling.

Det skal i øvrigt bemærkes, at fordelingen af nettofinansieringsudgifter ændres således, at den sker på baggrund af det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter. Herved mindskes den økonomiske effekt på tværs af koncernen som følge af fordelingen yderligere.

 

Skatteministerens kommentar:

Fremførselsadgangen for beskårne kurstab i den foreslåede § 11 B, stk. 9, er en undtagelse fra hovedreglen om, at nettofinansieringsudgifter, der beskæres som følge af renteloftet, ikke kan fremføres. Den foreslåede fremførselsadgang skal muliggøre en vis udjævning af kursudsving på fordringer m.v.

Fremførselsadgangen medfører, at der gives et incitament til at omlægge renteudgifterne til kurstab, idet kurstab kan fremføres. Omlægningen kan f.eks. ske ved at udstede nul procent obligationer, hvor der ikke betales en løbende rente, til gengæld lides et kurstab. Adgangen er således en fravigelse af princippet om ligestilling af de forskellige arter af nettofinansieringsudgifter. Incitamentet til at omlægge renteudgifterne til kurstab mindskes ved, at fremførselsadgangen er begrænset til tre år.

Der er således tale om en afvejning af hensynet til udjævning af kursudsving og hensynet til indgrebets robusthed. Den rette balance er efter regeringens opfattelse en fremførselsadgang på tre år.

Hvis fremførselsadgangen blev gjort uendelig, ville der være et meget kraftigt incitament for de berørte koncerner til at omlægge beskårne nettofinansieringsudgifter til kurstab. Dette vil medføre, at renteloftet alene ville være en periodeforskydningsregel. Nettofinansieringsudgifterne ville før eller siden kunne fradrages i den skattepligtige indkomst. Effekten af det foreslåede indgreb mod nettofinansieringsudgifter ville således miste en meget stor del af sin effekt.

Endelig skal det nævnes – som også bemærket af DI – at de beskårne kurstab fremføres til modregning i de efterfølgende indkomstårs bruttokursgevinster. Dette gælder også ved eksempelvis fremførsel af at valutakurstab, der således vil kunne fremføres til modregning i koncernens samlede bruttokursgevinster (ikke kun valutakursgevinster).

 

Skatteministerens kommentar:

EBIT-modellen medfører, at koncernens skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter maksimalt kan nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter.

Det er nødvendigt med en efterfølgende fordeling af de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter, idet der skal laves en opgørelse af den skattepligtige indkomst i hvert enkelt sambeskattet selskab – dette vil ikke være muligt uden en fordeling. Det kan i øvrigt bekræftes, at fordelingen skal ske på baggrund af de enkelte selskabers nettofinansieringsudgifter (hvilket vil blive justeret ved et ændringsforslag).

Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet hos administrationsselskabet. Hvis det selskab, der har udløst beskæringen (”kildeselskabet”) forlader sambeskatningen, skal der ikke ske overførsel af de beskårne finansieringsudgifter. De forbliver i administrationsselskabets sambeskatning. Det er muligt for administrationsselskabet at kompensere for de ”mistede” finansieringsudgifter ved at yde et skattefrit tilskud i forbindelse med sambeskatningens ophør. Der kan således uden skattemæssige konsekvenser tages hensyn til evt. minoritetsaktionærer.

Skatteministerens kommentar:

De foreslåede CFC-regler vil kun berøre de færreste datterselskaber, idet det er en forudsætning, at de finansielle aktiver udgør mere end 10 pct. af de samlede aktiver. Langt de fleste datterselskaber kan herved udelukkes fra bestemmelsen.

I de få tilfælde, hvor de finansielle aktiver udgør mere end 10 pct. af aktiver, vil det for langt de fleste datterselskaber umiddelbart kunne fastslås, om datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end ½ af datterselskabets samlede indkomst. I disse tilfælde er det ikke nødvendigt med en minutiøs opgørelse af forholdet mellem CFC-indkomsten og den øvrige indkomst. Der kan foretages en CFC-beskatning af datterselskabets indkomst, hvis CFC-indkomsten udgør mere end halvdelen, og CFC-beskatning kan undlades, hvis den ikke udgør mere end halvdelen.

I de meget få tilfælde, hvor de finansielle aktiver udgør mere end 10 pct. af aktiver og der er tvivl om datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end ½ af datterselskabets samlede indkomst eller ej, er det korrekt, at der vil skulle foretages en opdeling af datterselskabets CFC-indkomst alligevel.

Hvis moderselskabet ikke beskattes af hele datterselskabets indkomst, men kun af CFC-indkomsten, er det – som i  de gældende regler – f.eks. nødvendigt at opdele fremførselsberettigede underskud og betalte skatter. Dette undgås i forslaget ved at medregne hele datterselskabets indkomst.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om en administrativ lettelse. Denne lettelse er vurderet til at veje tungere end den stramning, der ligger i forslaget. Det skal erindres, at stramningen kan undgås ved at spalte datterselskabet i to selskaber – et med CFC-indkomsten og et med den øvrige indkomst. Endvidere vil CFC-beskatningen kunne undgås ved at samle CFC-indkomsten i moderselskabet.

CFC-indkomsten indgår ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter ved beregningen af renteloftet og EBIT-modellen. Udenlandske nettofinansieringsudgifter kan indgå i opgørelsen, hvis der vælges international sambeskatning.

 

Skatteministerens kommentar:

Saldosystemet indebærer, at en række driftsmidler afskrives samlet. Der foretages således ikke en individuel vurdering af det enkelte aktivs levetid. Dette indebærer, at der for enkeltaktiver vil være skævheder i forhold til den driftsøkonomiske levetid (i såvel den ene retning som i den anden retning). Hensigten med lovforslaget er overordnet at skabe større overensstemmelse mellem de skattemæssige afskrivninger og den driftsøkonomiske levetid.

Bestemmelsen er præciseret ved, at den del af anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og edb-hardware er specifikt undtaget. Herved er en væsentlig del af de elementer i et infrastrukturanlæg, der har en kortere levetid end 20 år, specifikt undtaget fra afskrivningsstramningerne.

Det bemærkes, at det er korrekt, at el-infrastrukturanlæggene primært omfatter kabler, ledninger og master m.v. til transport og distribution af el. Anlæggene omfatter imidlertid også stationerne, der står for enden af kablet/ledningen, i det omfang den pågældende station ikke er en bygning (omfattet af bygningsafskrivning) eller et produktionsanlæg (omfattet af § 5 C, stk. 1).

Der ses ikke at være nogen grund til at lave en indfasningsperiode for afskrivningsstramningen vedrørende infrastrukturanlæg, som er en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti. Det er aftaleparternes opfattelse, at den fastsatte afskrivningssats er i bedre overensstemmelse med den reelle driftsøkonomiske levetid for de pågældende driftsmidler.

 

Skatteministerens kommentar:

Optioner og unoterede tegningsretter, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, medregnes ikke ved opgørelsen af overgangssaldoen efter den foreslåede bestemmelse i § 45 A.

Optioner indgår ikke ved opgørelsen, da de ikke behandles efter aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, men efter kursgevinstloven. Jeg mener derfor allerede af den grund, at optioner ikke bør indgå i overgangssaldoen.

Tegningsretter derimod behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Unoterede tegningsretter, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, medregnes dog ikke ved opgørelsen af overgangssaldoen. Sådanne tegningsretter bør efter min opfattelse ikke medregnes, da de ikke giver den skattepligtige en ret til en andel i selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. denne dato. Det ændrer ikke herpå, at tegningsretterne efterfølgende udnyttes. De aktier, der erhverves ved udnyttelsen, anses således for erhvervet på tidspunktet for tegningen og ikke på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten. Dette følger af bemærkningerne til § 23 i den nye aktieavancebeskatningslov, lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L 78).

Børsnoterede tegningsretter, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, medregnes ved opgørelsen af overgangssaldoen efter den foreslåede bestemmelse i § 45 A, stk. 3.

Det kan bekræftes, at en overgangssaldo ikke vil blive påvirket af, at den skattepligtige efterfølgende ombytter aktier, der er medregnet ved opgørelsen, med aktier i et andet selskab.