Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L    213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse af 1. maj 2007 fra Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen for mindre skibe.
Kristian Jensen
                                                                / Ivar Nordland
Danmarks Rederiforening har den 1. maj 2007 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg med en række kommentarer til L 213.
Skatteministerens kommentar:
Fremførselsadgangen for beskårne kurstab i den foreslåede § 11 B, stk. 9, er en undtagelse fra hovedreglen om, at nettofinansieringsudgifter, der beskæres som følge af renteloftet, ikke kan fremføres. Den foreslåede fremførselsadgang skal muliggøre en vis udjævning af kursudsving på fordringer m.v.
Fremførselsadgangen medfører, at der gives et incitament til at omlægge renteudgifterne til kurstab, idet kurstab kan fremføres. Omlægningen kan f.eks. ske ved at udstede nul procent obligationer, hvor der ikke betales en løbende rente, til gengæld lides et kurstab. Adgangen er således en fravigelse af princippet om ligestilling af de forskellige arter af nettofinansieringsudgifter. Incitamentet til at omlægge renteudgifterne til kurstab mindskes ved, at fremførselsadgangen er begrænset til tre år.
Der er således tale om en afvejning af hensynet til udjævning af kursudsving og hensynet til indgrebets robusthed. Den rette balance er efter regeringens opfattelse en fremførselsadgang på tre år.
Hvis fremførselsadgangen blev gjort uendelig, ville der være et meget kraftigt incitament for de berørte koncerner til at omlægge beskårne nettofinansieringsudgifter til kurstab. Dette vil medføre, at renteloftet alene ville være en periodeforskydningsregel. Nettofinansieringsudgifterne ville før eller siden kunne fradrages i den skattepligtige indkomst. Effekten af det foreslåede indgreb mod nettofinansieringsudgifter ville således miste en meget stor del af sin effekt.
Skatteministerens kommentar:
Sambeskattede selskaber opgør deres nettofinansieringsudgifter samlet. Det er derfor naturligt, at terminskontrakter kan sikre driften i hele den sambeskattede koncern.
Skatteministeriet er enig i, at det med fordel kan præciseres, at terminskontrakter m.v., som ikke skal medregnes som nettofinansieringsudgift, omfatter sikring af driften inden for den sambeskattede koncern.
Skatteministerens kommentar:
De foreslåede regler i selskabsskattelovens § 11 B indeholder en bestemmelse (stk. 6), der i et vist omfang giver mulighed for, at aktier i koncernforbundne selskaber kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradrag.
Reglen er en afvigelse fra det ellers grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter, som ikke er skattepligtige i Danmark, og om at finansieringsudgifterne bør fradrages der, hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret.
Formålet er således at gøre det muligt i begrænset omfang at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Det sker ud fra en vurdering om, at det - især midlertidigt - kan være vanskeligt at placere alle finansieringsudgifter i udlandet ved opkøb af udenlandske selskaber. Bestemmelsen har således især sin berettigelse i den periode, der kan forløbe, fra opkøbet er gennemført, til finansieringsudgifterne er placeret, hvor de retteligt hører til.
Der er ikke noget finansieringsbehov, når der blot foretages en kapitalforhøjelse i et udenlandske selskab, idet der blot er tale om en koncernintern ompostering. I praksis foretages opkøb imidlertid ofte gennem et udenlandsk holdingselskab.
Jeg er derfor indstillet på at stille et ændringsforslag, der gør det muligt under visse betingelser at medregne en kapitalforhøjelse i et udenlandsk holdingselskab, når kapitalforhøjelsen foretages med henblik på holdingselskabets erhvervelse af et datterselskab.
Rederiforeningen anfører, at anskaffelsessummen ikke bør bortfalde ved koncerninterne omstruktureringer. Renteloftet tager udgangspunkt i finansieringsbehovet for koncernen. Det vil derfor være naturligt at se koncernens aktieerhvervelser samlet. Med andre ord kan anskaffelsessummerne for sambeskattede selskaber opgøres på en samlet saldo for koncernen hos administrationsselskabet i sambeskatningen.
Den samlede opgørelse giver mulighed for, at de sambeskattede selskaber kan foretage omstruktureringer, uden at anskaffelsessummen påvirkes.
Jeg vil endvidere fastsætte særlige ikrafttrædelsesregler for allerede erhvervede datterselskaber. Disse ikrafttrædelsesregler skal sikre, at der er et rimeligt forhold mellem de administrative byrder og den principielt korrekte fastsættelse af anskaffelsessummen (inkl. nedsættelse som følge af allerede foretagne udlodninger m.v.).