Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L    213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse af 30. april 2007 fra Forsikring & Pension.
Kristian Jensen
                                                                / Ivar Nordland
Forsikring og Pension har den 30. april 2007 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg med en række tekniske bemærkninger. Disse bemærkning kommenteres i det følgende:
Skatteministerens kommentar:
På samme måde som med renteloftet kan livsforsikringsselskaber fritages for EBIT-reglen. Den foreslåede EBIT-regel skal derfor ligeledes indeholde en undtagelse for livsforsikringsselskaber. Dette vil indgå i et kommende ændringsforslag.
Skatteministeriet er enig i, at ejendomsdatterselskaber, der indgår i et livsforsikringsselskabs indkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 3 A, ligeledes vil være omfattet af undtagelsen for livsforsikringsselskaber.
Det pÃ¥tænkes, at den foreslÃ¥ede eliminering af â€sambeskatningsinterne†finansieringsindtægter og –udgifter fjernes fra forslaget. Elimineringen havde kun betydning for fordelingen af rentebeskæringen, idet opgørelsen af finansieringsudgifterne er en nettoopgørelse. Ved fordelingen medførte elimineringen, at koncernselskaber blev ramt forskelligt af rentebeskæringen afhængigt af, om selskabets renteudgifter m.v. var koncerninterne eller koncerneksterne. Hvis selskabets renteudgifter var koncerninterne, ville der ikke ske beskæring som følge af elimineringen. Hvis renteudgifterne var eksterne, ville der derimod ske beskæring. Dette findes ikke hensigtsmæssigt, hvorfor elimineringen fjernes fra forslaget.
Det følger af den foreslåede § 11 B, stk. 9, at kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Hvis livsforsikringsselskabet er sambeskatningens administrationsselskab, bør fremførslen kunne foretages hos livsforsikringsselskabet. Dette vil blive præciseret i et ændringsforslag til § 11 B, stk. 10.
Skatteministerens kommentar:
Der kan henvises til min besvarelse af Dansk Industris henvendelse for så vidt angår, hvorfor kurstab ikke skal kunne fremføres i mere end de foreslåede tre indkomstår.
Beskårne kurstab fremføres efter forslaget hos sambeskatningens administrationsselskab. De kan således anvendes af andre selskaber i sambeskatningen. Der kan ydes kompensation for kurstabsudnyttelsen ved at yde et skattefrit tilskud. Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 blev det gjort muligt at yde skattefrie tilskud mellem sambeskattede selskaber.
Fremførslen af kurstab beskåret af renteloftet og nettofinansieringsudgifter beskåret af EBIT-reglen sker hos administrationsselskabet. Det fremgår af lovforslaget, at beskårne kurstab/finansieringsudgifter ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne. Dette gælder såvel ved skattefrie som ved skattepligtige spaltninger.
Indgår administrationsselskabet i en fusion, succederer det modtagende selskab i fremførselsberettigede kurstab/finansieringsudgifter. De fremførselsberettigede kurstab/finansieringsudgifter bevares således.
Jeg ser ikke umiddelbart nogen begrundelse for, at skadeforsikringsselskaber i relation til reglerne om rentebeskæring skal behandles anderledes end "almindelige" selskaber. Skadesforsikringsselskaber vil derfor kunne medregne de aktieavancer, som beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. I det omfang aktieavancerne er skattefri efter aktieavancebeskatningsloven, vil de efter omstændighederne kunne pÃ¥virke selskabets fradrag for hensættelser, jf. fradragsbegrænsningsreglerne. Jeg mener ikke, at et en eventuel pÃ¥virkning af hensættelserne - hvis reelle effekt henset til fradragsbegrænsningsreglernes systematik vil være vanskelig at opgøre - skal medregnes i de foreslÃ¥ede regler om rentebeskæring.Â
Det er ikke hensigten, at der skal gives rentefradrag ved erhvervelse af faste driftssteder i udlandet. Efter de gældende regler tilsiger territorialprincippet, at renteudgifter til erhvervelse af et fast driftssted i udlandet placeres i tilknytning til de erhvervede aktiver og passiver, således at der som udgangspunkt ikke er fradrag for renteudgifterne i Danmark. Det er ikke hensigten at udvide adgangen til at opnå rentefradrag ved erhvervelse af udenlandsk virksomhed. Derfor medregnes erhvervelse af udenlandske filialer ikke ved opgørelsen af renteloftet.
Med hensyn til behandlingen af kapitalforhøjelser og koncerninterne aktieerhvervelser i relation til medregning af aktier ved opgørelsen af renteloftet henvises til min kommentar til henvendelsen fra Dansk Industri.
Det medgives, at fordelingen af fradragsbeskæringen bør foretages på baggrund af nettofinansieringsudgifterne (og ikke bruttofinansieringsudgifterne). Dette vil blive justeret ved et ændringsforslag.
Skatteministerens kommentar:
Det er korrekt, at dispensationer for CFC-beskatning, der allerede er givet, fortsat finder anvendelse.
Bestemmelsen vil ved et ændringsforslag blive justeret, således at dispensationsadgangen tillige finde anvendelse på danske datterselskaber.
Endelig kan det bekræftes, at dispensationsadgangen tillige omfatter danske selskabers faste driftssteder, jf. selskabsskattelovens § 8, og udenlandske selskabers faste driftssteder, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3.