København, d. 19. april 2007
ASP/1654
Â
Tilkendegivelse fra CVU-Rektorkollegiet om forslag om at indføre støtte til hele 1-årige masteruddannelser i udlandet i regi af lovforslag om udlandsstipendier (SU-loven)
CVU-Rektorkollegiet er blevet bedt om at kommentere overvejelser om indførelsen af økonomisk støtte til 1-årige masteruddannelser i udlandet.
Problematikken med de danske diplom-, master- og kandidatgrader er væsentlig. Det danske parallelle kompetencesystem er forskelligt fra mange udenlandske systemer, og det vil derfor være vanskeligt at forestille sig en model for udlandsstipendier uden at det danske system bliver udfordret.
Kollegiet fremfører følgende betragtninger:
- Forslaget om 1-årige masteruddannelser som uddannelsesmulighed for professionsbachelorer er umiddelbart i Bologna-processens ånd og til de studerendes og aftagernes gode. Forslaget lever på den måde op til forskrifterne om fri bevægelighed på uddannelsesmarkedet sammenholdt med en fælles terminologi for omfang og niveau.
- Det giver professionsbachelorer mulighed for at efteruddanne sig på kandidatniveau i udlandet. Det giver gode perspektiver for sektoren og en god mulighed for professionsbachelorer med hensyn til livslang læring, international akkreditering og uddannelse med en europæisk dimension.
- Det ligger naturligt i forlængelse af muligheden for at tage en 1-årig masteruddannelse som overbygning på en professionsbachelor i udlandet, at de studerende også skal have mulighed for at tage et lignende forløb på en dansk professionshøjskole, med en vægt på 60 - 90 ETCS point.
- Der er også i dag en mastermulighed ved fx DPU, som ikke har svækket diplomuddannelserne. Muligheden for at tage en overbygning på masterniveau i udlandet vil være komplementært til de danske uddannelser, herunder de danske diplomuddannelser.
- Tilbuddet om en udenlandsk 1-årig master vil være særdeles interessant for studerende, der ønsker specialiseringer, der ikke udbydes i Danmark (fx mineingeniør, fiskeri) eller hvor det er muligt at komme ind på særligt prestigefulde steder. Der eksisterer således allerede i dag 1-årige masteruddannelser i England og Tyskland, som en dansk diplomingeniøruddannelse giver adgang til.
- Inden for ingeniørområdet vil studerende, som ønsker at læse videre, normalt tage en 2-årig civilingeniøruddannelse. De danske aftagere af vores ingeniører kender i vidt omfang civilingeniøruddannelsen, mens de globaliserede virksomheder formodentlig ikke vil opfatte det som et problem at forstå udenlandske eksamener. Danske kandidater, der kommer med en udenlandsk eksamen, vil blive opfattet som et velkomment supplement, hvis kompetencerne ellers er relevante – på lige fod med øvrige ansøgere.
- Med hensyn til de ingeniørstuderendes interesse i at deltage i efter- og videreuddannelsesaktiviteter, så er interessen for de tekniske diplomuddannelser meget begrænset. Diplomingeniører ønsker videreuddannelse på kandidat- og masterniveau, dvs. en civilingeniøruddannelse eller specialiserede masteruddannelser. Diplomuddannelser benyttes til lederuddannelse og tilsvarende.
- Man kunne forestille sig, at muligheden introduceres som et forsøg, der blev evalueret efter en 2-årig periode og herefter gøres permanent eller afvikles.
Med venlig hilsen
                                                                                      
Harald Mikkelsen                                                           f. Poul Rask Nielsen
Formand                                                                        Formand for Internationalt Udvalg