Undervisningsministeriet
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
Danasvej 30
1780 København V
Sendt pr. e-mail: [email protected]
27. marts. 2007
Ref.: mgp
J.nr.:2007-4211
Høring over udkast til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Udlandsstipendium).
Hermed kommenterer C3 organisation som følger, vedrørende udkast til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Udlandsstipendium):
Etableringen af udlandsstipendieordningen, med udgangspunkt i uddannelses-taxametrene under administration af SUstyrelsen, hilses velkommen som et væsentligt skridt i retning af opfyldelsen af regeringens Globaliseringsstrategi.
Emnet har været på vores dagsorden i en årrække, og der er derfor en glæde at
kunne deltage i den afsluttende udvikling frem til det foreliggende lovforslag.
Etablering af en negativliste over udenlandske universiteter og business schools kan principielt sættes relation til berettiget omhu med anvendelse af offentlige midler, men er grundlæggende i strid med de studerendes frie studievalg. End-videre vil en sådan konstruktion være i direkte modstrid med målsætningerne
om at fremme danske studerendes internationalisering.
Under iagttagelse af det frie studievalg, kombineret med ønsket om sikkerhed
set fra de bevilgende myndigheders side, kan det være relevant at etablere en positivliste over udenlandske universiteter og business schools, som objektivt vurderet udbyder uddannelser der matcher danske krav og dermed forudsætning-erne for udlandsstipendierne. En sådan konstruktion vil også kunne bidrage til at skabe overskuelighed over det omfattende internationale uddannelsesudbud.
At sætte fokus på de skitserede snævre kredse af de bedste udenlandske universiteter og business schools vil udgøre en direkte barriere for en bred anvendelse af udlandsstipendieordningen. Med et afgrænset felt på 50 – 100
institutioner skabes umiddelbart en geografisk afgrænsning der er ude af trit
med intentionerne om internationalisering. Dette forhold ændres ikke af en europæisk supplering som skitseret.
Alene de nedennævnte akkrediteringsinitiativer på det erhvervsøkonomiske om-råde omfatter 770 universiteter, business schools og enkeltuddannelser, hvoraf EQUIS omfatter de 100, herunder de danske handelshøjskoler CBS og ASB. Begge er i øvrigt kandidater til også at deltage i AACSB og AMBA initiativerne. Gennem deltagelse i de internationale akkrediteringssystemer sikres sammen-lignelighed, kvalitet og konvergens.
Dertil kommer at omkostningsniveauet på de højest rangerende uddannelses-institutioner i forhold til udlandsstipendiernes størrelse vil sætte grænser for mulighederne, herunder stille krav om betydelig egenfinansiering. Tilsvarende skal man være opmærksom på at optagelsesbetingelserne vil kunne skabe begrænsninger som kendes i forbindelse med de øgede krav om adgangstest som eksempelvis GMAT-testen.
Anvendelse af rankinglister i forbindelse med etableringen af en positivliste kan være en af flere metoder, under hensyntagen til deres differentierede systemer, målepunkter, konsistens og sammenlignelighed. De nævnte parametre kan imidlertid udvise stor varians i forhold til det nødvendige krav om sikkerhed og stabilitet i forbindelse med administration af udlandsstipendieordningen.
Det anbefales således også at inddrage de udenlandske uddannelsesinstitutioners anvendelse af akkrediterings- og kvalitetsudviklingssystemer, eksempelvis ENAEE på ingeniørområdet, WFME på sundhedsområdet, EUROINF på informationsområ-det, ECTN på kemiområdet og AACSB-AMBA-EQUIS på det erhvervsøkonomiske område.
Ligeledes vil eksisterende studenterudvekslingsaftaler og konsortiesamarbejder mellem danske og udenlandske universiteter og business schools være et solidt fundament for at opfylde de grundlæggende krav om fagligt indhold og admini-strativ konsistens.
Endvidere vil de internationale samarbejdspartnere for den kommende danske akkrediteringsinstitution for videregående uddannelser være nærliggende res-sourcer og referencer.
Eftersom der er tale om etablering af helt nye forhold på uddannelsesfinansi-eringsområdet, foreslås at ordningen indledningsvist evalueres eksempelvis efter en 3 års periode, med mulighed for efterfølgende justeringer i forbindelse med den intensiverede internationalisering på uddannelsesområdet.
Med venlig hilsen
Povl Tiedemann
Uddannelseschef
C3 organisation.
c.c.: Â Â Â Â Â Â Â Folketingets Finansudvalg.
Folketingets Uddannelsesudvalg.
              Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi.