Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 vedrørende forslag til lov om hold af heste (L 202), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2007.

 

 

 

Lene Espersen

 

/Torben Jensen

 

Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om hold af heste (L 202):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16/4-07 fra Dansk Islandshesteforening, vedrørende L 202, jf. L 202 - bilag 4.”

 

Svar:

 

1. Dansk Islandshesteforening anfører i sin henvendelse til udvalget bl.a., at undtagelsen i lovforslagets § 6 om lofthøjden i stalden også bør finde anvendelse for islandske heste.

 

Justitsministeriet har forstået Dansk Islandshesteforenings kommentar således, at foreningen ønsker, at de administrative regler, som kan fastsættes i medfør af lovforslagets § 6, stk. 2, også skal omfatte islandske heste.

 

Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at der for stalde, som benyttes til opstaldning af bestemte typer af heste, gælder en lavere loftshøjde end angivet i bestemmelsens stk. 1. Som anført i lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse forudsættes bemyndigelsen udnyttet i forhold til staldbygninger, der alene benyttes til små heste, som f.eks. shetlandsponyer, og hvor de konsekvenser, som et krav om en loftshøjde på 2,60 m vil indebære med hensyn til ombygning mv., ikke vil stå i rimeligt forhold til den dyrevelfærdsmæssige gevinst for hestene.

 

Justitsministeriet vil i forbindelse med udarbejdelsen af de administrative regler på dette område tage særskilt stilling til, om reglerne også skal omfatte islandske heste.

 

2. Dansk Islandshesteforening finder endvidere, at bestemmelsen i lovforslagets § 16, stk. 2, om at en fold ikke må benyttes af mere end 20 heste, bør udgå, da anvendelsen af kæmpefolde til ungheste bevirker, at disse socialiseres på en god måde, og da man på hingstestationer, hvor hingstene bedækker naturligt, ofte lader disse gå med mere end 20 hopper og føl på samme tid.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at formålet med bestemmelsen i lovforslagets § 16, stk. 2, hvorefter en fold uanset dennes størrelse ikke må benyttes af mere end i alt 20 heste, er at sikre, at der ikke sker en optrædning af underlaget på folden eller visse dele af denne, der bevirker, at hestens velfærd under opholdet på folden ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses. Justitsministeriet finder således, at det er nødvendigt at indføre en bestemmelse om det maksimale antal heste, der kan benytte en fold, for at undgå for stor slitage på foldens underlag. Kravet vil i øvrigt kunne opfyldes ved at en meget stor fold opdeles i flere mindre folde, som hver især kan benyttes af op til 20 heste i alt.  

 

3. Med hensyn til lovforslagets § 19 er det Dansk Islandshesteforenings opfattelse, at det er unødvendigt at kræve, at et læskur eller bygning skal være så stort, at alle heste samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje. Det anføres i den sammenhæng, at heste af natur aldrig lægger sig ned samtidigt, men at nogle altid forbliver stående. Det er ifølge foreningens opfattelse ligeledes tilstrækkeligt, at lejet er tørt.

 

Justitsministeriet kan med hensyn til arealkravet til læskure og bygninger på fold oplyse, at dette svarer til arealkravet ved gruppeopstaldning, jf. henvisningen til § 8, stk. 1, i lovforslagets § 19, stk. 2.

 

Lovforslaget bygger pÃ¥ dette punkt pÃ¥ et forslag fra arbejdsgruppen om hold af heste, som ved fastlæggelsen af arealkravet har lagt vægt pÃ¥, at heste skal have et tilstrækkelig stort areal til rÃ¥dighed til udføre deres normale bevægelsesmønstre uden at komme til skade. Hvad særligt angÃ¥r gruppeopstaldning har arbejdsgruppen desuden lagt vægt pÃ¥, at der skal være tilstrækkelige plads til, at alle heste kan ligge ned pÃ¥ siden samtidig og bevæge sig omkring uden at skade hinanden. Arbejdsgruppen har endvidere for gruppeopstaldning fundet, at det anvendelige liggeareal i boksen mÃ¥ forventes at være 80 pct. af det samlede gulvareal. Det er pÃ¥ denne baggrund, at arbejdsgruppen har foreslÃ¥et, at arealkravet ved gruppeopstaldning for de første fire heste skal være mindst (2,0 x hestens stangmÃ¥l)² pr. hest, og at der skal være mindst (1,7 x hestens stangmÃ¥l)² for hver yderligere hest.

 

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens vurdering. Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 

 

4. Dansk Islandshesteforening oplyser endvidere, at der for så vidt angår islandske heste er tradition for selv at sko sin hest. Foreningen finder derfor ikke, at der bør fastsættes krav om, at kun personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil, kan foretage beskæring eller anlæggelse af beslag, jf. lovforslagets § 28, stk. 2.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at lovforslagets § 28, stk. 2, indeholder en   bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil. Det er således – i modsætning til forslaget fra arbejdsgruppen om hold af hestes - ikke foreslået, at et sådant uddannelseskrav skal gælde allerede fra lovens ikrafttræden. Det skyldes bl.a., at det skal sikres, at der er uddannet det tilstrækkelige antal beslagsmede til at varetage opgaven, før der gælder et sådan krav, ligesom der skal tages stilling indholdet af den faglige uddannelse til beslagsmed.

 

Der henvises i øvrigt til afsnit 14 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, idet Justitsministeriet kan tilføje, at Justitsministeriet vil inddrage Dansk Islandshesteforenings synspunkter i de videre overvejelser om udformning af administrative regler på området.

 

5. Endelig peger Dansk Islandshesteforening i forbindelse med lovforslagets § 30 på, at foreningen gennem flere år har haft sit eget uddannelsessystem – både til berider, træner og dommer.

 

Justitsministeriet kan i den sammenhæng oplyse, at det følger af lovforslagets § 30, at justitsministeren kan fastsætte krav om, at den ansvarlige for et professionelt hestehold skal besidde en relevant faglig uddannelse.

 

Lovforslaget indebærer således ikke, at der indføres et uddannelseskrav allerede fra lovens ikrafttræden, idet Justitsministeriet har fundet det rigtigst, at der – forinden et sådant krav indføres – administrativt fastsættes nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan godkendes i forbindelse med professionelle hestehold. Der er således en række uddannelsesmæssige spørgsmål, som skal afklares med de relevante myndigheder og organisationer, forinden der kan stilles uddannelsesmæssige krav til personer, der er ansvarlige for professionelle heste.

 

Der henvises i øvrigt til afsnit 15.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.