Dansk

                                                                      Islandshesteforening                                                       

                                                                                        Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet

                                                                                        Telefon 8747 5075, Telefax 8747 5074

                                                                                        E-mail: [email protected]

Til

 

Retsudvalget

                                           

 

                                                                                                                                   16. april 2007

 

 

Indsigelse mod L 202: Forslag til lov om hold af heste

 

 

Dansk Islandshesteforening har ikke været på høringslisten i forbindelse med lovforslaget.

 

Vi har i Dansk Islandshesteforenings bestyrelse behandlet L 202 på vores bestyrelsesmøde d. 15. april 2007, og vi besluttede på dette møde at kommentere og gøre indsigelse mod dele af lovforslag L 202.

 

 

Baggrund:

Dansk Islandhesteforening er i dag 2. største avlsforbund og hver 8. rytter rider islandsk hest.

 

Som organisation repræsenterer vi islandske heste og deres i ejere i Danmark, og vi er organisatorisk tilknyttet den internationale islandsheste organisation FEIF.

Siden år 1000, hvor vikingerne bragte heste med til Island, har racen været renavlet, idet det islandske Alting i år 1000 stoppede al import af dyr til landet. Den islandske hest har siden da overlevet naturens luner i det ofte barske klima.

 

Dette har i dag gjort, at den islandske hest er noget unikt. Ud over de ekstra gangarter er den også ualmindelig hårdfør og mange af dem har også et meget samarbejdsvilligt sind, der gør, at den er blevet en populær ridehest i dagens Danmark. Den islandske tradition for håndtering af heste er også værdsat og importeret i vid udstrækning.

 

I foreningen værdsætter vi, at hesten lever på en så naturlig måde som muligt og ikke som en moderne ”burhest!”. Forholdene skal afspejle så vidt muligt det, der ligner hestens naturlige / oprindelige levevis. Det betyder i praksis at hestene, som udgangspunkt, går i flokke med andre islandske heste og i løsdrift med adgang til naturligt læ eller læskur. Sygdom og skavanker som følge heraf er sjældne.

 

Vi gør derfor indsigelse mod følgende punkter i lovforslag L 202:

 

 

Kapitel 3:                  Indretning af stald.

§6.1  Loftshøjden i stalden skal være mindst 2.60 m i frihøjde over eventuelt strøelse.

Undtagelsen bør også gælde islandske heste. Begrundelse: Det er samme race, der går sammen og de er normalt mellem 1,30 og 1,50m i stang.

 

Kapitel 4:                  Adgang til fold.

§ 16. stk. 2: En fold må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste.

Der findes flere kæmpefolde, hvor ungheste går på sommergræs, og disse er op til 200 hektar. På disse folde lukkes om foråret store flokke ud og de går der helt til om efteråret. Disse folde findes fx i Mols Bjerge og i Vejlerne ude ved Hanstholm.

 

Når rigtig mange heste lukkes sammen på kæmpe arealer, deler heste sig op i mindre grupper og går altså ikke sammen i én stor flok. Der laves et hierarki og der udvikles en social rangordning, der gør, at disse socialiseres på en god og sund måde.

 

Ligeledes er der på mange af vores hingstestationer inden for islandshesteverdenen, hvor hingstene bedækker naturligt i stod med en stor flok hopper. Det betyder, at hingstene ofte går med flere end 20 hopper og føl på samme tid.

 

§ 19…….. hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje.

I naturen lægger alle dyr sig ikke ned samtidig. Det gør de islandske heste også sjældent. Der er nemlig altid nogen, der står op og sover. Det er noget, der er nedarvet fra ”urtiden”. På den måde er der altid er nogen, der skal beskytte de andre fra flokken mod overgreb fra vilde rovdyr. Det er derfor lidt omsonst at kræve så stort et gulvareal, at alle skal kunne ligge ned samtidig. Lejet behøver heller ikke nødvendigvis at være strøet, bare der er tørt og der er gode læforhold.

 

I øvrigt skal kommenteres, at islandske heste oftere går ind i skygge om sommeren om middagen, hvor der er rigtig varmt og mange insekter, mens de fint kan foretrække at stå ude i frost og snestorm.

 

Kapitel 8:                  Hovpleje og mærkning.

§28 stk 2. …..at beskæring eller anlægggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante uddannelse hertil.

Til dette vil vi kommentere, at der i vores forening er tradition for selv at sko. Mange har arbejdet på Island, hvor det, at sko sin egen hest, er et must, hvis man taber en sko under en langtur ude i vildmarken.

 

Kapitel 9.                  Uddannelse af personer, der beskæftiger sig med heste.

§30.  Til dette vil vi kommentere, at Dansk Islandshesteforening igennem flere år har haft eget uddannelsessystem, både til beridere, trænere og dommere. Uddannelsessystemet er internationalt anerkendt i FEIF. Ligeledes har vi eget ridemærkesystem.

 

 

Med venlig hilsen

 

Susie Mielby