Betænkning afgivet af Retsudvalget den 15. maj 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven
(Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget, som alle er tiltrådt af udvalget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1. behandling den 18. april 2007. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Den 12. april 2007 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (RV og SF) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (EL) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten kan støtte den del af det under A nævnte lovforslag, hvorefter advarsel skal kunne anvendes over for misbrugere under henvisning til sociale hensyn ikke kun i førstegangstilfælde, som det sker i dag, men også i gentagelsestilfælde, når brugen af de euforiserende stoffer er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længerevarende og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Men Enhedslisten er imod at sætte bødestørrelser kraftigt i vejret. Der er ikke brug for yderligere kriminalisering, men for en social og pædagogisk indsats.
 Med hensyn til det under B nævnte lovforslag bemærker Enhedslisten, at det godt kan være, at der skal indføres et egentlig forbud mod såkaldt uretmæssige mobiltelefoner i fængsler. Men efter Enhedslistens opfattelse er en dom på op til 6 måneders fængsel for uretmæssigt at have eller indføre en mobiltelefon helt ude af proportioner med forbrydelsens art.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
  1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A: »Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer. (Højere bøder i narkosager)« omfattende §§ 1, 5 og 6.
B: »Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.)« omfattende §§ 2-6.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 6
  2) Paragraffen affattes således:
Ȥ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
[Territorial gyldighed]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 6
  3) Paragraffen affattes således:
Ȥ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af § 4 ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.«
[Territorial gyldighed]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.) (L 201) deles i to lovforslag. Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelse om højere bøder i narkosager, mens den anden del (B) omfatter de øvrige forslag.
Til nr. 2
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
 Birthe Rønn Hornbech (V)  Michael Aastrup Jensen (V)  Karsten Nonbo (V)  Søren Pind (V)  Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF)  Hans Kristian Skibby (DF)  Tom Behnke (KF)  Allan Niebuhr (KF)  Simon Pihl Sørensen (S)  Per Kaalund (S)  Lissa Mathiasen (S)  Frode Sørensen (S)  Elisabeth Arnold (RV)  Simon Emil Ammitzbøll (RV)  Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
51 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
22 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
16 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
4 |
Bilag 1
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Kommenteret høringsoversigt og høringssvar |
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 201
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om samlelov, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om ændringsforslag om deling af lovforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om en uddybelse af høringsnotatets afsnit 4.4 for så vidt angår bemærkningerne i høringssvarene om ansattes brug og besiddelse af mobiltelefoner i Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om en uddybelse af høringsnotatets punkt 4.6 for så vidt angår indholdet af lovforslaget i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om initiativer og tiltag over for narkomaner og unge misbrugere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |