Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.) (L 201).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.) (L 201):

 

”Vil ministeren, hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, yde teknisk bistand til ændringsforslag, som opdeler lovforslaget i 2 lovforslag?”

 

Svar:

 

Hvis Folketingets Retsudvalg ønsker det, vil jeg som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 1 være indstillet på at fremsætte et ændringsforslag, der opdeler lovforslaget i 2 lovforslag.

 

Et ændringsforslag, som opdeler lovforslaget i 2 selvstændige lovforslag, kan affattes på følgende måde:

 

Ӯndringsforslag

 

til

 

Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.) (L 201)

 

Af…

a

 

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

 

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

 

A: ”Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Højere bøder i narkosager)” omfattende § 1, § 5 og § 6.

 

B: ”Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.)” omfattende §§ 2-6.

 

[Forslag om deling af lovforslaget]

 

b

 

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

 

Til § 6

 

2) Paragraffen affattes således:

 

Ӥ 6.

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvist for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.”

 

[Territorial gyldighed]

 

c

 

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

 

Til § 6

 

3) Paragraffen affattes således:

 

Ӥ 6.

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af § 4 ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvist for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.”

 

[Territorial gyldighed]

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1

 

Det foreslås, at forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.) (L 201) deles i to lovforslag. Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelse om højere bøder i narkosager, mens den anden del (B) omfatter de øvrige forslag.

 

 

Til nr. 2

 

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

 

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

 

 

Til nr. 3

 

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

 

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.”