|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
2. maj 2007
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 42 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 26. april 2007.   Â
Spørgsmål 42: Forhindrer SDO-loven de såkaldte teaser-lån, der kendes fra USA? Der er tale om lån med lave begyndelsesydelser, mens de er meget dyre at indfri.
Svar: Selvom der mig bekendt i dag ikke forekommer lån af den type i Danmark, der henvises til i spørgsmålet, er der ikke noget forbud mod denne form for lån. Der er derfor heller ikke noget til hinder for, at eksempelvis bankerne udbyder prioritetslån med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der i dag er en ulovfæstet praksis for, at boliglån kan indfries før tiden på rimelige vilkår, og at det er forventningen, at denne praksis vil fortsætte.
Jeg mener derfor ikke, at der er risiko for, at de nye regler om særligt dækkede obligationer vil føre til, at der introduceres lån af den type, som nævnes i spørgsmålet.
Hertil kommer, at der vil blive indført nye rådgivningsregler i bekendtgørelsen om god skik, blandt andet et krav om, at kunden skal rådgives om mulighederne for førtidig indfrielse. Dermed sikres det, at den enkelte kunde er grundigt informeret om vilkårene for det lån, som vedkommende optager. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|