NOTAT

 

Dato:

 10. april 2007

Kontor:

Udlændingelovskontoret

J.nr.:

2006/4000-80

Sagsbeh.:

DLR

 

 

 

 

 

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen)

 

1.       Indledning

Integrationsministeriet hørte ved e-mail af 28. februar 2007 en række myndigheder og organisationer over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen).

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. 10. april 2007 afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget:

 

Advokatrådet, Børnerådet, Datatilsynet, Landsorganisationen i Danmark, Red Barnet, Rådet for Etniske Minoriteter

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:

 

Beskæftigelsesministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Familiestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Byret, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. 10. april 2007 (endnu) ikke afgivet bemærkninger til lovforslaget:

 

Amnesty International, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Politidirektøren i København, Foreningen af Offentlige Anklagere, Retten i Aalborg, Retten i Odense, Retten i Roskilde og Retten i Århus.

 

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forslagene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrører de fremsatte forslag, er således ikke medtaget. Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik ved brev af 30. marts 2007.   

 

2. Generelle bemærkninger

 

Advokatrådet har anført, at Advokatrådet kan tilslutte sig, at det ved lovgivning og administrationen på området tilstræbes, at der ikke sker misbrug af au pair-ordningen.

 

Børnerådet finder, at det er positivt, at lovforslaget indebærer en styrket indsats over for misbrug af au pair-ordningen, og at au pair-personernes position og deres tryghed herved samtidig styrkes.

 

Landsorganisationen i Danmark udtaler tilfredshed med, at der gøres noget for at modvirke misbrug af au pair-ordningen. Foreningen finder, at der er behov for forslagene om karensbestemmelser og registeroprettelse.     

 

Red Barnet anfører, at Red Barnet påskønner, at der tages initiativ til en styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen.

 

RÃ¥det for Etniske Minoriteter finder lovforslaget overvejende positivt.

 

3. Indførelse af en 10-årig karensperiode som følge af vold m.v. udøvet mod en au pair-person

 

Advokatrådet anfører, at dispensationsadgangen i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 8, bør administreres således, at der kan tages hensyn til den konkret begåede kriminalitets art og grovhed, længden af den tid der er forløbet, siden forholdet blev begået, de nu foreliggende oplysninger om værtsfamilien og udlændingens forhold i øvrigt.   

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af lovforslaget, at der – uanset at den 10-årige karensperiode ikke er udløbet – skal kunne gives au pair-opholdstilladelse, hvis særlige grunde taler derfor. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den begåede kriminalitet kan tilskrives en psykisk lidelse, som værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever i mellemtiden er blevet fuldstændig kureret for, eller et nu ophørt misbrug af f.eks. alkohol eller narkotika.

 

De opregnede eksempler skal ikke betragtes som en udtømmende angivelse af dispensationsadgangens rækkevidde. Udlændingemyndighederne vil således ved afgørelsen om, hvorvidt karensperioden skal bringes i anvendelse, i hvert tilfælde foretage en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.    

 

Red Barnet finder, at personer, som er dømt for en af de i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 8, opregnede straffelovsbestemmelser, permanent bør afskæres fra at være værtsfamilie for en au pair-person. Red Barnet anfører, at dette i særdeleshed bør være tilfældet, når det gælder mindreårige.

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at længden af karensperioden på baggrund af proportionalitetsbetragtninger findes at burde fastsættes til at være 10 år. Det bemærkes i den forbindelse, at en dom for vold m.v. mod en ægtefælle eller samlever udløser en 10-årig karensperiode i relation til ægtefællesammenføring, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 10, og at en dom for vold m.v. mod et mindreårigt barn ligeledes udløser en 10-årig karensperiode i relation til familiesammenføring med børn, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 16.

 

Advokatrådet anfører, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 8, ikke bør finde anvendelse, hvis gentagelsesvirkningen af den dom, der er afsagt vedrørende værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever, var udløbet på tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven. Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 blev straffelovens bestemmelser om gentagelsesvirkning ændret, således at gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år efter strafudståelsen, mod tidligere 5 år. Til støtte for det anførte henviser Advokatrådet til princippet om, at der ikke må anvendes skærpede regler om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde i en situation, hvor gentagelsesvirkningen af en tidligere dom var udløbet i henhold til de regler gjaldt forud for ikrafttrædelsen af de skærpede regler om gentagelsesvirkning.

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 8, ikke omhandler straf eller anden retsfølge, der udløses i gentagelsestilfælde.

 

Det bemærkes endvidere, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at varetage hensynet til beskyttelsen af ansøgerens liv og personlige integritet. Det findes på den baggrund ikke betænkeligt, at også pådømt kriminalitet, der er begået inden lovens ikrafttræden – den 1. juli 2007, jf. lovforslagets § 2, stk. 1 – medfører en 10-årig karensperiode.   

 

4. Indførelse af en 5-årig karensperiode som følge af ulovlig beskæftigelse af en au pair-person

 

Advokatrådet henstiller til, at der i relation den 5-årige karensperiode åbnes for en dispensationsadgang. Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at udlændingelovens § 59, stk. 4, tillige omfatter uagtsomme overtrædelser af udlændingelovens regler om beskæftigelse af udlændinge.

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at henset til arten af den i § 59, stk. 4, omfattede kriminalitet findes der ikke at burde være mulighed for at dispensere fra karensbestemmelsen.

 

5. Indførelse af en 2-årig karensperiode ved andet misbrug af au pair-ordningen

 

Landsorganisationen i Danmark anfører, at organisationen er betænkelig ved, at karensperioden efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a kun er to år, da værtsfamilien i disse tilfælde konkret har misbrugt au pair-ordningen.  

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at karensperioden på baggrund af proportionalitetsbetragtninger findes at burde andrage to år. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a – i modsætning til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 c, stk. 8 og stk. 9 – ikke er en betingelse, at der er begået et strafbart forhold.

 

6. Oprettelse af et register over værtspersoner, der har misbrugt au pair-ordningen

 

Datatilsynet henstiller til, at de sidste to afsnit i afsnit 5 – som er indeholdt i det udkast til lovforslag, der blev udsendt i høring den 28. februar 2007 – udgår, da disse bemærkninger kan give indtryk af, at Datatilsynet er den primære klageinstans i forhold til en materiel prøvelse af, om der har været det fornødne grundlag for en afgørelse om en 2-årig karensperiode.  

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at de af Datatilsynet omtalte bemærkninger ikke er medtaget i det fremsatte lovforslag.

 

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, at afgørelsen fra Udlændingeservice om tildeling af karensperiode kan påklages til Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, og at den administrative afgørelse vil kunne indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63. Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 10, at dersom en afgørelse fra Udlændingeservice om, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf. udlændingelovens § 21 a, påklages, stilles behandlingen af en verserende ansøgning om opholdstilladelse som au pair i bero på klagesagens afgørelse. 

 

7. Forholdet til EU-retten

 

Advokatrådet anfører, at det forhold, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter, må tages som udtryk for, at de foreslåede bestemmelser ikke finder anvendelse, hvis en EU-statsborger ansøger om opholdsdokument efter EU-reglerne.  

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 c, stk. 8-10, finder anvendelse i relation til ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold. De foreslåede bestemmelser finder derimod ikke anvendelse i relation til ansøgninger om opholdsdokument efter bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).