Den sidste sag på dagsordenen var:

I september sidste år beskrev gratisavisen 24timer en række hovedrystende eksempler på, hvordan udenlandske au pair-piger blev brugt som ulovlig arbejdskraft, nogle blev endda udsat for vold af værtsfamilierne, og andre igen udsat for grove seksuelle krænkelser. Det er selvfølgelig dybt forkasteligt, og det kan vi på ingen måde acceptere. Det er også ærgerligt, at en så god ordning, som au pair-ordningen er, på den måde skal blive misbrugt. Au pair-ordningen er faktisk en rigtig god foranstaltning, hvor man kan have unge mennesker på tværs af landegrænser, kulturer og traditioner til at komme og få oplevelser og indgå i et familieliv, mange gange også på lige fod med den øvrige familie, og for de lommepenge, de så får, mens de er au pair, kan de arbejde eller hjælpe til i huset med de almindelige gøremål, der nu er i en familie og en husholdning. Det er ærgerligt, da vi jo i mange år har haft gode traditioner for au pair-ordningen, at nogle misbruger den tillid, som systemet med sådanne gode ordninger indebærer. Det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Derfor har integrationsministeren og også regeringen taget initiativ til at indkalde samtlige partier her, så vi kunne snakke om, hvordan vi kommer det misbrug, som finder sted, til livs. Det har vi så i bred enighed forhandlet og har fundet, synes jeg, nogle rigtig gode metoder til, hvordan vi kan komme det til livs, således at vi også lægger det lidt proportionalt op i forhold til det misbrug, der finder sted.
     I lovforslaget her opererer man med en 10-års-karensperiode, en 5-års-karensperiode og en 2-års-karensperiode for de værtsfamilier, som misbruger au pair-ordninger og dermed også misbruger de au pairer, der kommer til dem, hvilket jo som sagt i min indledning af talen er dybt forkasteligt. Så det skal stoppes. Man gør også det, at man vil oprette et register over værtspersoner, der har misbrugt au pair-ordningen, således at man hele tiden har styr på, hvor de brodne kar er, og dermed også kan undgå, at der finder gentagelser sted, som vi jo netop også så i gratisavisen 24timer. Det var gentagen grov udnyttelse af unge mennesker, der ellers havde søgt ind i en god ordning. Selve retssikkerheden i det her må jeg indrømme at jeg var lidt bekymret for i starten, da vi forhandlede om det her, men når jeg nu kigger på bemærkningerne, der ligger med til lovteksten, og ser, hvordan loven er sat op, har jeg ingen bekymringer. For retssikkerheden er i orden, og man kan være sikker på, at der ikke er nogen, der uberettiget bliver hængt ud i det her lovforslag. Alt i alt synes vi i Venstre, det her er et rigtig godt forslag og vil derfor også stemme for det.

Jeg er sådan set ikke tilbøjelig til at være uenig med fru Irene Simonsen, men jeg vil gerne spørge om noget andet, fordi vi jo undervejs i de her forhandlinger diskuterede mangt og meget omkring au pair-ordningen. Det, jeg gerne vil spørge fru Irene Simonsen om, er vedrørende den formodningsregel, som gælder for folk, der på den ene eller den anden måde har været i kontakt med Danmark, før de søger om au pair-ophold. Der vil jeg bare spørge fru Irene Simonsen, om fru Irene Simonsen ikke ligesom jeg synes, det er lidt mærkeligt, at hvis man på et tidspunkt har søgt om at komme til Danmark på studieophold og har fået afslag på det, så er man udelukket fra at blive au pair. Synes fru Irene Simonsen ikke, det er lidt underligt, hvis man nu gerne vil lære Danmark at kende?

Nej, det synes jeg ikke. Den formodningsregel forvaltes jo også individuelt. Jeg kender faktisk også et eksempel, som jeg dog alligevel af gode grunde ikke kan udtale mig om her på Folketingets talerstol, fordi det hører under det, der hedder fortrolige oplysninger, på, at au pair-ordningen har været misbrugt både til familiesammenføring og til studieophold og andre måder at komme til Danmark på, hvis man ellers ikke var berettiget til at komme til Danmark.
     Så jeg synes, det er i orden, at man går ind og sikrer sig her.

Nu var det jo en tidligere integrationsminister, der nærmest opfordrede folk til at bruge au pair-ordningen til at lære Danmark at kende, hvis de var kommet i klemme i familiesammenføringsreglerne. På den måde kan man sige, at det i hvert fald tidligere har været regeringens politik, at man godt måtte det. Men det, jeg er optaget af her, er, at jeg et eller andet sted synes, det er besynderligt, at man, hvis man har søgt om og fået afslag på at komme til Danmark for at arbejde eller for at studere, så ikke kan få lov til at komme hertil som au pair.

     Hvis nu man bare gerne vil lære Danmark at kende, er det så ikke nogle mærkelige regler?

Au pair-ordningen er jo oprettet for, at man kan få et ophold
i en periode i Danmark, lige så vel som mange danske unge rejser - det gjorde de i hvert fald tidligere - både til USA og til Bruxelles og til England for at blive au pair med henblik på at skulle hjem igen. Det er kun et kort au pair-ophold, hvor man bare er kort inde og lære og have nogle oplevelser i et andet land og så skal hjem igen. Hvis det skal være sådan en åbning til, at man nu pludselig kan få et varigt ophold i Danmark, så er det jo slet ikke det, au pair-ordningen er tænkt som. Jeg må så sige, at det kan være, jeg ikke udtrykker mig tydeligt nok, for jeg kan jo tydeligt se på hr. Morten Østergaards ansigtstræk, at han mener, at jeg er fuldstændig galt afmarcheret her, men det var faktisk det, jeg gav udtryk for, nemlig at hvis au pair-ordningen, som er en god ordning, skal til at misbruges og bruges til, at man nu kan komme ind og få et varigt ophold i Danmark eller få andre opholdsgrundlag her på sigt, så er det ikke meningen med au pair-ordningen, som er en god ordning.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Bjørn Medom Nielsen.

Socialdemokraterne er for brugen af au pair-ordningen. Det er en kærkommen mulighed for unge til at lære et andet lands kultur at kende. Det er en god mulighed for at tilføre danske familier mangfoldighed i deres hverdag, og ikke mindst er det en del af det internationale ungdomsliv, der også bibringer danske unge de samme fordele og kompetencer, som udenlandske unge får her i landet, samtidig med at de også i citationstegn arbejder efter gældende regler.
     Socialdemokraterne er samtidig også imod misbrug af au pair-ordningen. Den skærpede situation i hele verden med bl.a. menneskehandel og misbrug af unge på arbejdsmarkedet kaster også sine skygger over au pair-ordningen i Danmark. Denne udvikling skal vi selvfølgelig bekæmpe generelt alt det, vi kan, på udebane og i denne sammenhæng på vores egen hjemmebane. Vi skal arbejde mod misbrug, og at de bruges som billig arbejdskraft.
     Socialdemokraterne er derfor tilfredse med det tiltag, der hidtil har været taget på au pair-området med brug af bl.a. øget grad af information til værtsfamilier og au pair-personer, information på flere sprog om både rettigheder, pligter og krav. Vi er også tilfredse med de tiltag, der sikrer, at en au pair-person, som er kommet til en dårlig værtsfamilie, har mulighed for at skifte familie og færdiggøre sit ophold i Danmark. Alternativet ville have været hjemsendelse.
     Den foreslåede lovændring og de skærpelser, der ligger heri, ser vi også på med positive øjne. Samtidig er det også positivt, at regeringen i sit forberedende arbejde har lagt op til en bred forståelse mellem Folketingets partier for de foreslåede lovændringer.
     Den hidtidige lovgivning har været præget af, at sanktioner i forbindelse med misbrug af au pair-ordningen var rettet imod au pair-personen. Men med de foreslåede ændringer kommer de værtsfamilier, der har forbrudt sig imod ordningens retningslinjer eller det almindelige juridiske lovkompleks, på en helt anden måde i fokus. Det er retfærdigt, det er menneskeligt over for de unge, der kommer i klemme, det modsvarer den internationale udvikling, jeg tidligere har nævnt, og det svarer til den negative omtale, vi desværre har set af au pair-forhold i Danmark.
     Vi har bemærket os, at høringssvarene også overvejende er positive eller uden bemærkninger til det fremsatte forslag om ændringer af au pair-ordningen. Men vi er selvfølgelig indstillet på at afprøve nogle af de konkrete forslag på nogle af de kritikpunkter, der er fremkommet, når vi kommer til udvalgsarbejdet.
     For eksempel er forslaget om, at værtsfamilier har pligt til at deltage i et obligatorisk infomøde om det at være værtsfamilie interessant. Det kan være med til at styrke fokus på afviklingen af det gode værtsforløb, og det kan være med til at sikre, at eventuelle indgreb over for værtsfamilier sker på velkendt baggrund for familierne. Godt nok er der underskrevet en kontrakt, men i sager med unge indblandet kan en mundtlig fortolkning af reglerne være på sin plads.
     Ordningen med obligatorisk infomøde kunne jo i en minimeret udgave gælde de værtsfamilier, der er førstegangs au pair-familie eller de familier, der har været i et karantæneforløb. Sikringen af værtsfamiliernes retsstilling både i karensperioder og med hensyn til registreringen af værtsfamilier, der har misbrugt ordningen, vil være godt undersøgt.
     Socialdemokraterne finder det absolut nødvendigt også i relation til handlingsplanen for menneskehandel, at der sker en opfølgning på lovgivningen og dens virkning fremover.

En opfølgning på andre områder, hvor der er relationer i internationale sammenhænge mellem unge og arbejdsgivere, kan også være nødvendigt, men det handler dette lovforslag ikke om, og Socialdemokraterne vil tage selvstændige initiativer her.

     Konklusionen er, at vi er positive og opbakkende fra Socialdemokraternes side til det foreliggende lovforslag, og vi forventer, at eventuelle fremtidige ændringer og justeringer også finder sted sammen med den bredeste del af Folketingets partier.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Søren Krarup.

Dette ser ud til at være et udmærket forslag til sikring af au pair-pigers sikkerhed og tryghed i deres stilling. Når man selv har haft døtre, der har været au pair i udlandet, så har man lært at værdsætte denne fortræffelige ordning til opnåelse af fortrolighed med et andet lands liv og kultur, og det er rigtigt, at der nok ikke kan tænkes nogen bedre vej til at blive fortrolig med det fremmede lands virkelighed. At sidde med ved bordet i det fremmede hjem; at omgås børn og voksne som en slags familiemedlem; at leve med i en familie, så dermed et folks tilværelse både søndag og søgn giver virkeligt indblik i dette fremmede lands inderste følelser og fordomme.
     Men naturligvis kan denne private stilling misbruges, og lige så naturligt må den tjenendes tryghed i stillingen sikres, og det er jo hertil, at dette lovforslag skal tjene. Jeg er overbevist om, at der vil være fuld enighed i denne sal om denne sag.
     Jeg husker et forberedende møde, hvor alle detaljer i en au pair-piges forhold blev gennemgået, og hvor især min fortræffelige ven, hr. Morten Østergaard, var utrættelig i at pege på forhold, der skulle tages op til overvejelse. Så vidt jeg husker, nåede vi til farven på tapetet i det værelse, au pair-pigen naturligvis skal have stillet til rådighed, og jeg tror at turde sige, at hvis ikke dette tapet får en smuk og passende farve, så er det ikke hr. Morten Østergaards skyld. Jo, alt har betydning, når vi vil hjælpe de unge piger til et godt og udbytterigt ophold i vort lille fædreland.
     Det siger sig selv, at vi først og fremmest må sikre dem imod misbrug og udnyttelse. De karensperioder, der indføres i lovforslaget, kan være vanskelige at bedømme, men umiddelbart synes det mig rimeligt, at man på denne måde deler dem op i en 10-årig karensperiode for groft misbrug eller direkte vold og en 5-årig karensperiode for mindre alvorligt misbrug, mens den 2-årige karensperiode finder anvendelse ved mindre misbrug og forseelser.
     Vi har intet at indvende. Vi har måske heller ikke alt for mange erfaringer som baggrund for indvendinger. Vi accepterer forslaget i respekt for de mere indsigtsfuldes viden og erfaring og vil være villige til at godkende en hvilken som helst tapetfarve, som hr. Morten Østergaard måtte finde det passende at foreslå, ligesom vi også siger ja til oprettelse af et register over de værtspersoner, som ikke har levet op til deres ansvar over for den au pair-pige, der har været i deres hjem. Kort sagt, forslaget synes os indlysende, velovervejet og meget grundigt i sine detaljer, og vi siger ja til det.

Tak til hr. Krarup, og så bliver det fru Henriette Kjær som næste ordfører.

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, som vi støtter fra Konservatives side. Men jeg må dog sige, at jeg er lidt ked af, at det egentlig er nødvendigt at fremsætte det, for det er jo drønærgerligt, at en så god ordning som au pair-ordningen i flere tilfælde er blevet misbrugt, og at vi nu skal stramme op. Det beklager jeg meget, for jeg synes, det er et godt princip, at unge mennesker, typisk inden de begynder på et studie eller skal ud at arbejde, har mulighed for at komme ud og få nogle gode oplevelser og se noget af verden og komme til nogle andre lande, end de ellers ville have mulighed for at komme til.

     Så jeg beklager faktisk, at vi skal stå og behandle lovforslaget, men jeg støtter det hundrede procent, og det gør vi i Det Konservative Folkeparti, fordi vi gerne vil slå fast, at der altså ikke her er tale om, at man sådan kan ansætte en hushjælp gennem au pair-ordningen. Det er en kulturel udveksling, hvor man har et ungt menneske boende, som selvfølgelig kan se efter børnene og sørge for noget vasketøj i løbet af dagen, men som ellers skal indgå som en del af familien og respekteres, som var det familiens egen unge pige, altså som et medlem af familien.
     Derfor bliver vi altså nødt til at lave nogle ret skrappe sanktioner mod dem, der lader pigerne arbejde flere timer om dagen, undlader at give dem en fridag, og selvfølgelig, det er jo helt naturligt, skal man da også straffes, hvis man direkte udøver vold eller andet mod de her piger.
     Så et godt forslag, men lidt ærgerligt, at vi skal bruge tid på behandle den slags.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, derfor bliver det hr. Morten Østergaard som ordfører.

Au pair betyder sådan lidt frit oversat: på lige vilkår, og det kan man bestemt ikke sige, at de historier, som er baggrund for den proces, der nu nærmer sig sin afslutning, gav udtryk for. Det var jo gratisavisen 24timer, der den 11. september sidste år beskrev en lang række historier, hvorfra jeg bare vil fremdrage tre eksempler:
     Eksempel nr. 2: En russisk pige boede i et rum sammen med familiens dyr. Det omfattede aber, hunde og katte. Det lignede en zoo, siger Marina Andersen fra au pair-bureauet Dansk Kultur. Tre piger nåede at bo hos familien; alle stoppede inden for 3 måneder. En klar misligholdelse af kontrakten, som på det tidspunkt ingen konsekvenser havde for familien, selv om pigerne sagde op på stribe.
     En au pair-pige fra Rusland arbejdede hos en familie og blev tvunget til at gå i gammeldags tjenestepigeuniform og arbejde fra 7 til 21.30. Hun måtte skrive under på en kontrakt om, at hun ikke ville fortælle om forholdene. Også det kunne familien gøre på samlebånd; dog var arbejdstiden naturligvis alt for lang, også i forhold til de gældende kontrakter.
     Endelig et fjerde eksempel: En filippinsk au pair-pige på Frederiksberg skulle arbejde 12-13 timer om dagen med at støbe fundament i kælderen. Pigen blev fyret, da den var færdig efter nogle måneder. Det var rent slavearbejde, siger Peter Naedas, formand for Den filippinske Forening.
     Det er altså sådan nogle eksempler, som er baggrunden for, at vi nu har haft både samråd og et par forhandlingsmøder og nu står med et lovforslag foran os. Vi støtter lovforslaget. Vi synes, det er godt, at der også med hensyn til retssikkerheden på området bliver skabt, hvad man kunne kalde lige vilkår, altså en balance, så det ikke længere alt sammen er på au pair-pigens risiko, hvilket altså betyder, at det ikke fremover er sådan, at hvis man misligholder en kontrakt med en au pair-pige, som så siger op, kan man hente en ny den næste dag.
     Nu er der for det første og måske vigtigste basis for, at au pair-pigen kan få lov at blive i Danmark og finde en ny familie. Det betyder, at nogle vil fortælle om de slette forhold, de har været udsat for. Og for det andet, at hvis nogle vælger at bryde kontrakten eller tilskynder til ulovligt arbejde eller endnu værre nærmer sig brugen af vold og den slags ting, så falder der også en bom for, at man kan fortsætte trafikken med at hente au pair-piger til landet.
     Det er meget, meget fornuftigt, og særlig den lille karenstid, altså den, der drejer sig om, at man ikke overholder den aftale og de vilkår, som au pair-pigen er kommet til Danmark på, synes vi har været vigtig og har vi kæmpet lidt for i forhandlingerne. For vi synes faktisk, at selv om det kan lyde tilforladeligt, at man bor sammen med familiens dyr, og det ligner en zoo, og at det måske kan være hyggeligt nok, hvis man kan lide dyr, så er det vigtigt, når tre piger, der måske har rejst fra den anden side af jorden for at komme hertil, siger op på baggrund af, at forholdene ikke er, som de er lovet, og hvis man ikke kan leve op til det, så kan man altså ikke regne med at kunne få au pair-piger til landet.
     Vi vil dog foreslå én ændring, som jeg håber, vi kan finde tilslutning til. Vi er blevet opmærksomme på, at man først skal søge om adgang til Danmark, efter man har fået bevilget au pair-opholdstilladelsen, hvilket betyder, at uret så at sige begynder at tikke. Hvis der går en måned med at få papirerne i orden, er det faktisk kun 17 måneders ophold, man kan få i Danmark.
     Derfor vil vi foreslå, at det fremover bliver sådan, at de 18 måneder starter fra det øjeblik, man rent faktisk kommer til Danmark, og ikke at man først får tilladelse, og den derefter gælder inklusive den tid, man skal bruge på at få sit visum og alt muligt andet.
     Derudover synes vi, at det er vigtigt at sætte en lille smule fokus på nogle af ting, som ikke er omfattet af de ændringer, vi har lavet den her gang, og det drejer sig bl.a. om den her berømte formodningsregel, som altså gør, at folk, som f.eks. har fået afslag på studieophold i Danmark, ikke kan få et au pair-ophold.

     Det er der for os ikke meget mening i. Vi synes, det er fint, at folk gerne vil lære Danmark at kende; vi synes, det er fint, at nogle gør det som et studieophold, at nogle gør det på anden vis som turister, og at nogle altså gør det som au pair. Vi kan altså simpelt hen ikke se, at det skulle være nogen stor forbrydelse mod den danske stat, at man en gang har fået afslag på et studieophold, så det skulle forhindre en i at få et au pair-ophold. Derfor synes vi, at der er grund til at kigge på den her formodningssag.
     Endelig ville jeg jo gerne til sidst kunne sige, at vi var glade for den aftale, vi havde fået med integrationsministeren - en bred aftale om den her revision af au pair-reglerne - men jeg ved ikke rigtig, om der er en aftale, for det endte jo ikke med et møde, som vi egentlig havde aftalt, men med, at vi fik et lovforslag til gennemsyn. Derfor ved jeg ikke, om jeg kan bryste mig af at have en aftale med ministeren om en revision af au pair-reglerne.
     Grunden til, at det måske ikke bare er ment i spøg, som det måske lyder, er jo, at der også ud over de ting, der fremlægges i lovforslaget, har været diskuteret en lang række ting i forbindelse med en effektiv kontrol og andre ting, som kan være væsentlige at holde sig ajour med. Så jeg håber, at ministeren vil give udtryk for eller indtryk af, at der er en aftale, for nu vi alligevel har forhandlet så langt, er der jo ingen grund til at stoppe før målstregen.

Jeg skal bede ordføreren blive stående. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Krarup.

Jeg lytter altid til hr. Morten Østergaards strømmende veltalenhed med dyb interesse og også somme tider dybt imponeret.
     Når jeg nu har hørt hans tale her, hvor han jo meddeler os, at han ved de møder, hvor vi sad en flok sammen og mere eller mindre forhandlede det, der nu ligger som et lovforslag, kæmpede for at opnå noget vedrørende karensperioden på 2 år, bliver jeg først meget betaget af den dramatiske stemmeføring, men dernæst får jeg lyst til at spørge: Hvem kæmpede hr. Morten Østergaard imod?
     Var der nogen, der var modstandere af det lovforslag, som foreligger her? Min erindring er, at det i vid udstrækning var i enighed, at man nåede frem til det. Så jeg stiller spørgsmålet til hr. Morten Østergaard: Hvem kæmpede hr. Morten Østergaard imod?

Nu er det vel god skik kun at sige, hvad man selv siger til den slags forhandlinger. Jeg konstaterer bare, at det tog flere møder for os at få tilvejebragt det tilstrækkelige grundlag til, at vi kunne få det her igennem, fordi der var en almindelig skepsis med hensyn til, at det jo var en slags administrativ straf. Derfor er vi bare glade for, at det lykkedes, for vi synes heller ikke, at det skal være gratis at overtræde kontrakten med au pair-pigen, heller ikke selv om man ikke begår noget kriminelt i straffelovens forstand.

Jeg kan ikke lade være med at sige til hr. Morten Østergaard, at det danske sprog har man jo faktisk for, at man skal prøve på at udtrykke, hvad man mener. Og er det ikke lige lovlig drastisk at bruge ordet kæmpe om en almindelig snak, hvor alle stort set har været enige? Ville det ikke også være en fordel for debatten i dette Ting, om man brugte sproget til at tale præcist og ikke udkastede kampsituationer, hvor de ikke eksisterer?

Hvis vi taler om at udtrykke sig præcist, så tror jeg vist, hr. Søren Krarup må have en usædvanlig livlig fantasi. Hvad angår det, hr. Søren Krarup sagde i sin ordførertale, mener jeg ikke på noget tidspunkt at have talt om farven på tapetet
i au pair-pigernes værelser. Det kan man sige måske heller ikke er et præcist indtryk af forhandlingerne. Jeg konstaterer, at det også lykkedes at få en 2-årig karenstid for overtrædelser bare af aftalen med au pair-pigen. Det er vi glade for. Og vi er glade for, at vi tog os den tid, det krævede at få det igennem.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Steen Gade.

Jeg vil sige, at det er et område, som har trængt til at blive kigget efter, og det er det så blevet. Vi synes, at der er kommet et godt lovforslag ud af det. Så det er et klart fremskridt, og vi støtter det.
     Hvis jeg skulle fremhæve en del af det, også fordi jeg måske ikke synes, så mange andre har gjort så meget ud af det, tror jeg faktisk, at registeret kan vise sig at være den vigtigste del af det - og viden om, at der findes sådan et register. Jeg tror, at det har nogle forebyggende funktioner at vedtage det her.
     Et eller andet sted er det jo så alligevel heller ikke sådan et lovforslag, der for alvor sikrer, at der ikke sker misbrug af ordningen, eller sikrer, at au pair-personen altid bliver behandlet ordentligt og får de vilkår, som vedkommende skal have. Der er lovgivningen jo kun en hjælp, kan man sige, men jeg tror, at den er nødvendig.

     Jeg synes, vi bør kigge området efter inden for en nærmere tidsfrist, hvor vi vurderer, hvordan det her har virket, og hvordan området i øvrigt udvikler sig, for i en verden med så stor mobilitet, er der jo nok nogle, der ville fristes til at misbruge ordningen, selv om vi har indført den her slags bestemmelser.

Ja tak. Og den næste ordfører er hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Baggrunden for det lovforslag, vi behandler her, er jo desværre, at vi har set mange eksempler på endog meget grov udnyttelse af au pair-ordningen. Måske er det en understregning og en illustration af, at ikke alle personer i dette såkaldte lykkesamfund har forstået, at man skal behandle andre mennesker ordentligt.
     Vi har desværre set eksempler på, at folk, der har haft au pair-personer i deres brød, på en lang række punkter har behandlet dem dårligt. Det gælder ikke alene med hensyn til løn, med hensyn til, hvor meget arbejde de skulle yde, med hensyn til boforhold. Vi har også set eksempler på nogle, der er blevet udnyttet og chikaneret på allergroveste vis.
     Derfor er det godt, at vi med det lovforslag, vi har her, har fået nogle klare retningslinjer for, hvad det er for nogle rettigheder, man har som au pair-person. Det er godt, at vi har fået nogle klare bestemmelser for, hvordan straf bliver fulgt op med en karensperiode. Det er godt, at vi har fået en ordning, hvor overtrædelser af bestemmelserne i udlændingelovgivningen om au pair-ordningen også kan føre til en karensperiode. På den måde er vi efter min mening kommet et skridt i den rigtige retning med henblik på at beskytte de mennesker, der kommer til landet på au pair-ordningen, mod misbrug.
     Det er også godt, hvis vi kan sikre en effektiv underretning af, information til de mennesker om, hvad det er for rettigheder, de har, og endnu bedre, hvis vi også gør dem
i stand til at varetage deres egne interesser og stå på deres rettigheder. På den måde vil vi kunne undgå misbrug af au pair-ordningen, og på den måde vil au pair-ordningen kunne bruges positivt, for der er også positive sider ved au pair-ordningen. Så alt i alt kan man sige, at det forslag, vi har liggende, er et fremskridt i forhold til situationen i dag. Jeg er enig med de ordførere, der tidligere har sagt, at vi så må følge op og se på, hvordan det udvikler sig; se på, om der fortsat finder et misbrug sted, som gør, at der er brug for flere forbedringer for at sikre de au pair-personer, som kommer her til landet.

Ja tak. Den næste er integrationsministeren.

Jeg vil egentlig godt sige, at jeg faktisk er ked af at være nødsaget til at fremsætte et lovforslag som det her. Og det er ikke, fordi der er en opposition, der har presset en minister til at fremsætte noget, som ministeren eller regeringen er uenig i, for jeg er fuldstændig enig i, at det her er nødvendigt. Det er desværre nødvendigt.
     Det er vigtigt, at vi får værnet om vores au pair-ordning, som er en utrolig god ordning og en rigtig god mulighed for unge mennesker til at komme ud og lære et andet land og et andet samfund at kende. Disse unge mennesker skal vi selvfølgelig sikre bliver behandlet ordentligt, også hvis der skal lovgivningsændringer til at sikre, at de får en god oplevelse under deres au pair-ophold i Danmark.

     Fra regeringens side vil vi ikke finde os i, at au pair-ordningen bliver undergravet af misbrug af ordningen til mange andre formål - også med det resultat, at en række unge au pair-personer, det er ofte piger, bliver misbrugt. Derfor er det her lovforslag desværre nødvendigt. Jeg er omvendt glad for, at der så er meget bred enighed om, at det her er nødvendigt, og om måden, vi gør det på.
     Derfor ligger der, som det også blev nævnt, her et lovforslag, hvor vi indfører en 10-årig karensperiode for en værtsfamilie, hvis den ene har fået dom for vold, voldtægt eller andet inden for straffelovens rammer. Det er altså en karensperiode i forhold til at få en ny au pair-person. Vi indfører en 5-årig karensperiode, hvis man har været skyldig
i ulovligt arbejde i forbindelse med en au pair-persons ansættelse, og en 2-årig karensperiode, hvis man har misbrugt eller brudt den au pair-kontrakt med de regler, der i øvrigt er for overhovedet at kunne få en au pair-person til Danmark og til sin familie. Og endelig er der det nævnte register. Derudover har jeg allerede sikret en udvidelse af au pair-personens mulighed for at søge en ny familie, for det er rigtigt, at det hidtil har været sådan, at den eneste konsekvens af brud på en au pair-kontrakt eller et ophør af kontrakten var, at au pair-personen skulle udrejse. Nu har au pair-personen mulighed for at blive i landet i en kortere periode og se, om vedkommende kan få en ny og forhåbentlig bedre familie. Endelig er der allerede taget initiativer til en øget og forbedret information over for både værtsfamilierne og au pair-personerne i form af informative pjecer, i form af møder og i form af en bedre kontrakt, som klart og tydeligt beskriver, hvad betingelserne er, så man ikke, når man underskriver kontrakten, kan være i tvivl om, hvilke betingelser der er grundlaget for, at man overhovedet får tilladelsen til au pair-opholdet, og at værtsfamilien får en au pair-person til landet. Det er sådan set blot hr. Morten Østergaard - det er der jo ikke så meget nyt i - der giver anledning til nogle bemærkninger. Hr. Morten Østergaard vil have en ændring, for han siger, at uret tikker, inden man er kommet til Danmark. Det vil jeg sådan set godt selv være med til at afklare, for opholdet er opholdet, så skal vi ikke prøve sammen at få afklaret den problemstilling? Med hensyn til formodningsreglen vil jeg godt sige, at den jo bliver brugt til at foretage en konkret vurdering af, om der er grund til at formode, at en ansøgning som au pair egentlig ikke handler om at komme hertil som au pair. Så vidt jeg er orienteret, er det ikke en ny regel. Det er jo ikke en, der bliver indført her. Det er en, der har eksisteret i mange år. Når hr. Morten Østergaard så er lidt i tvivl, om der er en aftale, vil jeg sige, at det jo har været sådan, at lovforslaget, inden det blev sendt i høring, havde været hos alle ordførerne med ønsket om bemærkninger. Der var ikke nogen bemærkninger overhovedet. Vi har jo også haft nogle stille og fredsommelige drøftelser, og det har jeg taget som udtryk for, at vi nu var enige om det grundlag, for ellers har der været muligheder for - det er også det, der blev givet udtryk for - at sige til, hvis man havde indsigelser. Og hvis der havde været det, ville jeg selvfølgelig have vurderet, om der var grundlag for at mødes igen. Men da der slet ikke var nogen bemærkninger og vi har rigeligt med møder her i Folketinget, så mente jeg, at jeg måtte betragte det sådan, at jeg nu faktisk havde ramt et lovforslag, hvor der var enighed om alle elementerne, og derfor blev det sendt i høring. Derfor vil jeg da betragte det - det er jo ikke et stort forslag, der kræver en stor aftaletekst - som at der var enighed om, at det var de her elementer, der var enighed om, og som jeg også har indtryk af har dækket faktisk alle de ønsker, der har været på området for at imødekomme den her meget kedelige situation og de her meget kedelige historier, som vi desværre har hørt og set på au pair-området.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.