|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad L 197 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 26. april 2007.
Spørgsmål:
â€Hvilke hensyn taler efter ministerens opfattelse imod, at en uledsaget mindreÃ¥riges repræsentant skal samtykke, for at en eftersøgning efter forældrene iværksættes.â€
Svar:
Det er regeringens standpunkt, at det som udgangspunkt er i barnets interesse, at forældrenes identitet er kendt, og at forældrene findes med henblik på at genforene barn og forældre i hjemlandet.
Barnets samtykke skal altid søges indhentet. Opnås samtykke ikke, vil repræsentantens samtykke søges indhentet. Repræsentanten, der skal støtte og vejlede barnet, kan i den forbindelse naturligvis også tale med barnet om spørgsmålet om eftersøgning af forældrene.
Det afgørende skal dog ikke være, om der foreligger samtykke, men om eftersøgning af forældrene er i barnets interesse, og barnets og repræsentantens oplysninger om baggrunden for, at barnet ikke vil give samtykke, vil indgå ved vurderingen af, om eftersøgning af forældrene vil være i barnets interesse.
Det bemærkes, at denne ordning er i overensstemmelse artikel 10, stk. 4, litra c, i EuroparÃ¥dets konvention om indsatsen mod menneskehandel, hvorefter staterne skal forsøge alt for at lokalisere et handlet barns familie, nÃ¥r dette er i barnets interesse. Efter konventionen er det sÃ¥ledes ogsÃ¥ afgørende, om eftersøgning er i barnets interesse, ikke om der foreligger samtykke.Â