Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 196) Forslag til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 2. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 8:

”Vil ministeren redegøre for økonomien bag L 196, herunder hvad gennemsnitsprisen er for den enkelte elev, og hvordan prisen fordeler sig på de forskellige grupper af unge?”

 

Svar:

De samlede amtslige udgifter til målgruppen i 2006 er opgjort til 587 mio. kr. Det er skønnet, at den årlige tilgang til uddannelsen vil udgøre 1.364 unge. Gennemfører alle et treårigt forløb, vil elevbestanden blive 4.092 årselever.

 

Da udgiftsniveauet med udgangspunkt i det særlige tilbud i Fyns Amt er opgjort til 175.000 kr. pr. årselev, vil det svare til en bruttoudgift på 716,0 mio. kr. Fraregnes for en forventelig udslusning på ca. 8 procent af elevbestanden, fås den i lovforslaget angivne nettoudgift på 72,0 mio. kr. (2006 prisniveau).

 

Der er tale om en gennemsnitsbetragtning, og der er samtidig tale om individualiserede uddannelsesforløb. Det er derfor ikke muligt at give oplysninger om udgiftsniveauet for forskellige grupper af unge. Ud fra de oplysninger, som amterne har givet om de hidtidige tilbud, kan udgifterne udgøre fra godt 100.000 kr. til op imod 400.000 kr. pr. årselev.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder