Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

I forbindelse med behandlingen af (L 196) Forslag til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 26. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 4:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26. april 2007 fra KL, jf. L 196 - bilag 8.”

 

Svar:

Jeg har følgende bemærkninger til henvendelsen af 26. april 2007 fra KL:

 

Som det fremgår af notatet om høringssvarene til lovforslag nr. L 196, der er oversendt til udvalget den 13. april 2007, har de indkomne bemærkninger til § 3, stk. 1, givet anledning til at overveje, om der kan findes en tydeligere formulering af § 3, stk. 1, således at det klart fremgår, at alle udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov har mulighed for at deltage i en ungdomsuddannelse.

 

Det er dog en forudsætning, at det kun er unge, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse - eventuelt med udstrakt specialpædagogisk støtte - der skal tilbydes en ungdomsuddannelsen efter denne lov, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

 

Jeg vil fremsætte ændringsforslag, hvor ordene ”og har forudsætninger for at følge uddannelsen med udbytte” udgår af lovforslagets § 3, stk. 1. Desuden vil jeg foreslå, at en tilsvarende sætning i lovforslagets § 2, stk. 1, også udgår.

 

KL har peget på, at det med den individuelle tilrettelæggelse vil være svært at danne hold på 6, som lovforslaget lægger op til.

 

Jeg skal hertil bemærke, at den anvendte forudsætning om gennemsnitlige holddannelser på 6 elever svarer til forudsætningerne i Fyns Amts tilbud. I den forbindelse skal det understreges, at der er tale om en generel budgetteringsforudsætning; dvs. at det har været en forudsætning, som amtet har lagt til grund for bevillingstildeling til de enkelte skoler for hele året.

 

I de perioder, hvor elever er i praktiklignende forløb, har skolen kun be­grænsede eller slet ingen udgifter til disse elever, hvilket muliggør, at skolens ressourcer kan anvendes til de øvrige elever, herunder til mindre holddannelser. Eleverne undervises derfor ikke i gennemsnit under hele forløbet i hold af 6 elever.

 

KL har desuden peget på, at der mangler sammenhæng mellem intentionerne i lovforslaget og den økonomi, som er afsat til gennemførelsen af loven.

 

Jeg ikke enig heri og kan henvise til notatet om de økonomiske bemærkninger i lovforslag nr. L 196, der blev oversendt den 13. april 2007 til Folketingets Uddannelsesudvalg som bilag 2 til høringsnotatet.

 

Efter lovforslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., opfordres Ungdommens Uddannelsesvejledning til i nødvendigt omfang at inddrage andre sagkyndige fra kommunen eller fra andre kommuner, herunder pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget.

 

Grunden hertil er, at det ikke kan forventes, at Ungdommens Uddannelsesvejledning besidder dyb og specialiseret viden om hvert enkelt handicapområde, og det vil derfor være naturligt at medinddrage særligt sagkyndige i vejledningsprocessen.

 

Jeg vil også gøre opmærksom på, at det fremgår af § 2, stk. 2, i det fremsatte lovforslag (L 171) om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love, at ”Vejledningen skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.”

 

Dette lovforslag, der er en del af udmøntningen af ”Aftale om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden” fra 20. juni 2006, fastslår, at alle vejledere i fremtiden skal have en professionsbacheloruddannelse eller en diplomuddannelse i vejledning.

 

Diplomuddannelsen er pr. 1. januar 2007 udbudt på en række centre for videregående uddannelser og indeholder blandt andet modulet ”Vejledning af børn, unge og voksne med særlige behov”.

 

Formålet med dette modul er, at den studerende får viden om og forudsætninger for at kunne yde vejledning om uddannelse og erhverv af børn, unge og voksne, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte.

 

Jeg er enig med KL i, at fristen for kommunernes gennemførelse af loven er  snæver.

 

Jeg finder dog ikke grundlag udskyde ikrafttrædelsesdatoen, idet jeg skal bemærke, at der i dag tilbydes tilsvarende ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne. Ungdomsuddannelsen er derfor ikke en ny uddannelse, men der vil med lovens vedtagelse blive fastsat fastere rammer for blandt andet indhold og omfang af ungdomsuddannelsen.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder