Undervisningsministeriet

Den 21. maj 2007

 

 

 

 

 

 

 

Notat om høringssvarene til ændringsforslag til L 196 - Forslag til lov ungdomsuddannelse for unge med særlig behov ________________________________________________________________________________

 

I. Baggrund

Efter ønske fra Folketingets Uddannelsesudvalg er ændringsforslaget til L 196 sendt i høring den 16. maj 2007.

 

Ved høringsfristens udløb den 21. maj 2007 er der modtaget 14 høringssvar. Bilag 1 indeholder en fortegnelse over, hvilke myndigheder og organisationer der har afgivet høringssvar.       

 

Nedenfor redegøres for hovedindholdet af høringssvarene i relation til ændringsforslaget. Der kan i øvrigt henvises til de enkelte høringssvar, der er fremsendt til Folketingets Uddannelsesudvalg.

 

Ud over bemærkninger til ændringsforslaget er der nogle høringssvar, der henviser til de tidligere fremsendte bemærkninger om lovforslaget. For så vidt angår disse bemærkninger henvises til notatet om høringssvarene til L 196, der er fremsendt den 13. april 2007 til Folketingets Uddannelsesudvalg.

                                

II. Ændringsforslag nr. 1 og 2 (Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov)

Center for Ligebehandling af Handicappede, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Landsforeningen LEV, Landsforeningen Ligeværd og Socialpædagogernes Landsforbund er enige i ændringsforslaget.

 

Børne- og Kulturchefforeningen finder, at præciseringen af retskravet ligger langt ud over, hvad amtskommunerne tidligere har tilbudt. Dette vil øge udgiftsniveauet.

 

KL peger på, at præciseringen gør lovteksten mere tydelig. Efter KL’s opfattelse kan retskravet imidlertid medføre, at ungdomsuddannelsen bliver givet til unge, som ikke har forudsætninger for at følge ungdomsuddannelsen med udbytte. Retskravet vil efter KL’s opfattelse også øge søgningen til uddannelsen og dermed yderligere bryde Undervisningsministeriets økonomiske forudsætninger for uddannelsen.

 

Bemærkninger:

Med lovforslaget har det været hensigten, at udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov får et krav på en ungdomsuddannelse efter denne lov under forudsætning af, at de unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Alle unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har dermed mulighed for at deltage i en ungdomsuddannelse.

 

Efter lovforslagets § 4, stk. 2, 2. pkt., skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene udarbejde en individuel uddannelsesplan, der skal tilpasses den enkelte unges særlige forudsætninger og behov. Der skal således ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen tages hensyn den enkelte unges forudsætninger. Alle udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov kan dermed deltage i ungdomsuddannelsen.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er optagelsen på de tidligere amtskommunale ungdomsuddannelsesforløb sket efter en vurdering af, om den enkelte unge havde forudsætninger for at følge det pågældende ungdomsuddannelsesforløb med udbytte. Med lovforslaget vil der ikke være mulighed for at afvise unge bortset fra de unge, der har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

 

Unge, der ikke modtager tilbud om en ungdomsuddannelse efter denne lov eller ikke modtager et tilfredsstillende tilbud, kan indbringe sagen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.   

 

KL peger på, at ændringsforslaget betyder, at de økonomiske forudsætninger for lovforslaget ikke er realistiske. Det må imidlertid fortsat lægges til grund for lovforslaget, at målgruppen for uddannelsestilbuddet ikke ændres, og at der derfor ikke kan forventes yderligere merudgifter som følge af ændringsforslaget. Den aktivitets- og udgiftsmæssige usikkerhed, der er knyttet til lovforslaget, vil blive opfanget af den efterregulering af det kommunale bloktilskud, der forventes at skulle ske som opfølgning på den foreløbige regulering for L 196, der optages på bloktilskudsaktstykket i 2007.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

 

III. Ændringsforslag nr. 3 og 4 (Præcisering af reglerne om finansiering m.v. af uddannelseselementer, der leveres af frie kostskoler, produktionsskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner)   

 

1. Center for Ligebehandling af Handicappede, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Landsforeningen Ligeværd og Socialpædagogernes Landsforbund finder, at i det omfang ordinære forløb indgår i ungdomsuddannelsen, burde uddannelsen i alle tilfælde finansieres gennem statsligt taxametertilskud. De almindelige bestemmelser om finansiering af uddannelser indebærer, at det er kommunen, der skal betale svarende til det statslige taxametertilskud, hvis den pågældende uddannelsessøgende hører til den persongruppe, der er omfattet af betalingslovens ordning, dvs. forrevalidender, revalidender og ikke-forsikrede ledige.

 

Der bliver blandt andet peget på, at betalingsloven vil begrænse mulighederne for at lade de unge deltage i ordinære forløb på de omhandlede skoler, hvis kommunerne skal afholde de fulde udgifter herved. 

 

Bemærkninger:

L 196 har ikke haft til hensigt at ændre på den gældende ordning med hensyn til finansiering af ungdomsuddannelserne. Det følger heraf, at det er kommunen, der skal betale svarende til det statslige taxametertilskud, hvis en forrevalidend, revalidend eller ikke-forsikret ledig skal deltage i ordinær uddannelse. Betalingsloven har til hensigt til at sikre, at der er parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar for de persongrupper, der er omfattet af loven. Derved bliver kommunen ansporet til at se på relevansen af en uddannelse eller aktivitet frem for på, hvem der afholder udgiften hertil.

 

Betalingsloven sikrer, at de ansvarlige myndigheder ikke vil lade hensyn til finansieringen indgå i vurderingen af tilbud, der enten er statsligt finansieret, eller som myndigheden selv skal finansiere. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis en bestemt ungdomsuddannelse fritages og kunne bevirke en ikke tilsigtet brug af ordningen.

 

Det er i øvrigt forudsat i de økonomiske beregninger for L 196, at uddannelsen efter L 196 finansieres af kommunerne.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

 

2. Folkehøjskolernes Forening i Danmark bemærker, at såfremt unge med særlige behov også har ordblindhed som handicap, vil betalingslovens bestemmelser ikke blive anvendt.

 

Bemærkninger:

Det er korrekt, at betalingslovens bestemmelser ikke gælder for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Det medfører imidlertid ikke, at betalingslovens bestemmelser ikke finder anvendelse på anden undervisning for en ordblind, hvis vedkommende hører til den personkreds, der er omfattet af betalingsloven. Hvis eksempelvis en ordblind, der er under revalidering, skal deltage på en ordinær uddannelse, vil betalingsloven finde anvendelse.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

 

3. Vedrørende bemærkningen fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark om åbenhed bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at en ung med særlige behov deltager i et kursus på en folkehøjskole, såfremt kurset er åbent for alle. Kurser, der særligt tilrettelægges for en gruppe unge med særlige behov, vil derimod ikke kunne udløse statstilskud.

 

Foreningen finder, at de nuværende institutioner, der er organiseret som satellitter under voksenspecialuddannelsescentrene, kan blive selvstændige fremover. Ændringsforslaget vedrører ikke disse institutioner, idet de er omfattet af begrebet ”værksteder og andre institutioner”, jf. nr. 6 i udkast til ny § 5, stk. 1. Der er tale om institutioner, som ikke skal godkendes af Undervisningsministeriet, men kan godkendes af kommunerne.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

 

4. Efterskoleforeningen peger på en uoverensstemmelse vedrørende efterskolernes mulighed for at tilbyde undervisning m.v. efter ændringsforslaget til L 196. Foreningen spørger endvidere til alderskravet for deltagelse i ordinær aktivitet på efterskole indtil ungdomsuddannelsesniveauet.

 

Bemærkninger:

Det er korrekt, at der i bemærkningerne til ændringsforslag ad nr. 5, 2. afsnit, ved en fejl er medtaget efterskolerne vedrørende deltagelse i ordinære forløb. Efterskolerne kan ifølge forslaget til ny § 5, stk. 1, nr. 1, ikke udbyde ordinære forløb, da efterskolerne ikke har til opgave at udbyde ungdomsuddannelse. Dette foreslås præciseret i tillægsbetænkningen.

 

Reglerne om dispensation for unges deltagelse i skoleundervisningen på efterskoler ændres ikke. Elever, der er fyldt 18 år, kan derfor i særlige tilfælde medregnes i tilskudsgrundlaget i henhold til § 13 i lov om frie kostskoler.