Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. maj 2007
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Justering af den øvre grænse for hjælp (loftet) til modtagere af kontanthjælp m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1. behandling den 19. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 12. marts 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 185. Den 28. marts 2007 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 11. og 18. april 2007 sendte beskæftigelsesministeren yderligere høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 anonym skriftlig henvendelse.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af  et mindretal (S, SF og EL), tiltrådt af <>:
  1) Nr. 1 affattes således:
1.   I § 25, stk. 2 indsættes efter 2. pkt.:
»En ægtefælle, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1-3, og som har ret til fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 4, omfattes ikke af nedsættelsen. En ægtefælle, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1-3, og som har en psykisk sygdom eller kræft, er ligeledes undtaget fra nedsættelsen.«
[Undtagelsen skal omfatte psykisk syge og personer med kræft]
  2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 25 b, stk. 3, indsættes som nr. 3 og 4:
»3) personer, der har en psykisk sygdom, og
4)  personer, der har kræft.«
[Undtagelsen skal omfatte psykisk syge og personer med kræft]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene indebærer, at lovforslaget kommer til at omfatte psykisk syge og personer med kræft.
 Charlotte Antonsen (V)  Ulrik Kragh (V) fmd. Tina Nedergaard (V)  Marion Pedersen (V)  Jens Vibjerg (V)  Bent Bøgsted (DF)  Colette L. Brix (DF)  Lars Barfoed (KF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Thomas Adelskov (S)  Hüseyin Arac (S)  Jytte Andersen (S) nfmd. Anne‑Marie Meldgaard (S)  Lone Møller (S)  Elisabeth Geday (RV)  Ole Sohn (SF)  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 195
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 |
Yderligere høringssvar, fra beskæftigelsesministeren |
3 |
Yderligere høringssvar fra beskæftigelsesministeren |
4 |
Anonymiseret henvendelse af 19/4-07 |
5 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
6 |
Tidligere omdelt henvendelse vedrørende kontanthjælp til syge |
7 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 195
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om kommentar til anonymiseret henvendelse af 19/4-07, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |