Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 27. april 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L 194), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 7:

”Der udbedes en oversigt over udviklingen i sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen”

 

 

Endeligt svar:

I tabellen ses sagsbehandlingstiden opgjort i måneder på forskellige afgørelsestyper for nye arbejdsskadesager afsluttet i 2004, 2005, 2006 og i perioden januar til marts 2007.

 

Tabel. Sagsbehandlingstiden opgjort i måneder på forskellige afgørelsestyper

MÃ¥neder

E-tab og evt. mén

Kun mén

Ingen erstatning

Afvist

Anden afgørelse

Gennemsnit

2004

22,4

15,1

6,9

5,0

2,5

7,3

2005

26,3

15,6

7,6

5,1

3,0

8,5

2006

26,4

13,9

6,4

4,6

3,3

7,4

Jan.-marts 2007

25,7

13,6

7,9

5,5

3,3

8,1

 

Sagsbehandlingstiden afhænger af afgørelsestypen. Afgørelser med erhvervsev­ne­tab og/eller méngodtgørelse kræver en mere omfattende sagsbehandling end andre sager eksempelvis med indhentning af lægeerklæringer og oplysninger fra arbejdsgiver, kommune eller andre parter.

 

Da langt hovedparten af sagerne enten er anerkendte sager uden erstatning eller af­viste sager, svinger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid mellem 7,3 måned og 8,5 måned for alle afsluttede nye arbejdsskadesager i perioden.

 

Arbejdsskadestyrelsen arbejder målrettet med at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det er Arbejdsskadestyrelsens mål, at 90 pct. af sagerne med udgangen af 2007 er afsluttet inden for 1 år, og at ingen sager er over 2 år gamle. Det vil alt andet lige indebære, at udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil variere henover året.

 

 

 

Arbejdsskadestyrelsen offentliggør tal for sagsbehandlingstiden m.v. på sin hjemmeside. Tallene bliver opdateret månedligt.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen