Beskæftigelsesministeriet

Arbejdsskadestyrelsen

Internationalt og Politisk Sekretariat

Æbeløgade 1

2100 København Ø

 

Att.: Preben K. Hansen

 

 

Den 4. januar 2007

J.nr. 3947.269   [24.TEL.OTN]  MR/ck

 

 

 

DSI’s mindretalsudtalelse til arbejdsskadeudvalg 2005

DSI har været repræsenteret i Arbejdsskadeudvalget 2005, og vil i den anledning henvise til DSI’s mindretalsudtalelse:

 

”Der er med dette udvalgsarbejde taget nogle skridt i den rigtige retning. Men der er efter DSI’s opfattelse ikke gjort tilstrækkeligt for at afdække mulighederne for at forbedre sammenhængen mellem reglerne i arbejdsskadesikringsloven (ASL) og erstatningsansvarsloven (EAL).

 

Det gælder både i forhold til, hvilke betingelser en tilskadekommen skal opfylde for at have ret til en bestemt erstatningsydelse og i forhold til reglerne for udmåling. Disse såkaldte ”differencesager” skaber således i betydeligt omfang retstvister, og når et erstatningsansvar enten er anerkendt eller pålægges, er opgørelsen af kravene meget komplicerede.

 

Det er for de tilskadekomne helt uforståeligt, at der er så markante forskelle. Det giver en unødig kompliceret behandling af sagerne og udgør et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem for den almindelige borger, der ikke kan gennemskue reglerne. Det mener DSI, der bør tages hånd om i denne sammenhæng. DSI finder det ubegrundet, at man ikke i højere grad tilstræber ens erstatningsfastsættelse uanset om man er kommet til skade på arbejde, i trafikken eller på hospitalet.

 

Det er efter DSI’s opfattelse muligt at pege på en række ændringer, som vil mindske antallet af differencesager og samtidig opnå en mere ensartet og forståelig erstatningsfastsættelse. Med disse forslag vil de eneste forskelle herefter være, at der efter ASL ikke ydes godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

 

Det drejer sig om:

(1)  Ensarte kapitaliseringsregler.

(2)  Ophævelse af den nuværende reduktion af erstatningen efter ASL med 20 % (den såkaldte ”4/5-regel).

(3)  Ophævelse af årslønsmaksimummet (i 2006 på 396.000 kr.), der bør erstattes af det erstatningsmaksimum for erhvervsevnetab, der er gældende efter EAL.

4)   Der bør indføres en regel, som sikrer, at erstatningen for erhvervsevnetab efter de to love udmåles på samme tidspunkt, således at der ikke alene af den grund opstår en forskel.

5)   At skabe bedre sammenhæng mellem de to love ved at gennemføre lovændringer af reglerne i ASL vedrørende erstatning for tab af forsørger både i forhold til efterlevende ægtefælle/samlever og til børn. Det er efter DSI’s opfattelse klart uhensigtsmæssigt, at retten til forsørgertabserstatning (og overgangsbeløb) ikke er betinget af samme forhold, og at erstatningen udmåles forskelligt.

6)   Enkle justeringer, der ændrer reglerne for erstatning for behandlings- og helbredelsesudgifter, så der heller ikke vedrørende disse poster opstår en forskel. ”

(august 2006)

 

Kapitalfaktorer

I forhold til kapitalfaktorer har DSI yderligere bemærkninger. DSI er tilfreds med de ændrede principper for ASL, men gennemføres de samme ændringer ikke for EAL opnås ikke den tilsigtede og ønskede sammenlignelighed af reglerne.

 

Anmeldelsesfrist

DSI ser frem til, at kravene om dispensation fra anmeldefristen lovfæstes, og er enig i, at det 4. krav ikke skal bortfalde. DSI ser derimod ikke nogen legitim grund til at de mennesker, der i dag er berørt af en tvivlsom administrativ praksis, ikke skal have de samme muligheder for at få tilkendt evt. berettiget erstatning. Som det rigtig står i bemærkningerne (side 11): ”Regeringen finder det vigtigt at de tilskadekomne og efterladte opnår den erstatning mv. efter arbejdsskadesikringsloven, som de er berettigede til.”

 

DSi vil derfor opfordre til straks at lade praksis afspejle den kommende regel.

 

Forebyggelse af skader og arbejdsfastholdelse

DSI er tilfreds med, at der tages en række tiltag for at sikre bedre arbejdsfastholdelse af skadesramte og for at sikre en bedre forebyggelse. DSI mener, det er nødvendigt at følge området tæt og løbende samle op på gode erfaring og formidle disse videre til relevante aktører i ”systemet”, men også systemets rådgivere, hvor DSI’s medlemsorganisationer er medtænkt, som det er formuleret i lovforslagets bemærkninger.

 

Med venlig hilsen

Stig Langvad

formand