Betænkning afgivet af Boligudvalget den 10. maj 2007

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger

(Opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeri m.v.)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1. behandling den 11. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 14. marts 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 102. Den 29. marts 2007 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L 193 – bilag 1.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget glæder sig over, at regeringen endelig har erkendt urimeligheden i, at lejere i den almene sektor skal betale for boliger, der ikke bliver bygget.  S og SF vil støtte ethvert tiltag fra regeringens side, der mindsker eller gør op med denne urimelighed. Det fjerner dog ikke S’ og SF’s modstand mod, at regeringen og DF samt RV har lagt særskat pÃ¥ lejernes penge langt ud i fremtiden.

S og SF finder det ganske urimeligt, at det er lejerne, der via deres huslejebetaling skal betale en væsentlig andel til nybyggeri af almene boliger, plejehjemsboliger og de nye friplejehjemsboliger. Det øger bevidst uligheden i samfundet, en ulighed, som står i skærende modsætning til vores ønske om et samfund med sammenhængskraft, ønsket om en velfungerende almen sektor til gavn for de mange lejere og et velfærdssamfund, vi kan være bekendt. Det er liberalismens sande ansigt, som vi må tage kraftig afstand fra.

Hver gang der tvangsudskrives penge fra lejerne i en almen bolig, er det en omfordeling, hvor lejerne aflaster statskassen. Rent faktisk taler vi om en omfordeling, som lejerne alene må betale, på omkring 10 mia. kr., hvilket svarer til ca. 19.000 kr. pr. lejer. Denne særskat pålægger regeringen de mennesker, som har de dårligste økonomiske muligheder i vores samfund, de mennesker, som ikke har muligheden for at købe deres egne boliger, og de mennesker, som typisk må leve på kontanthjælp, førtidspension eller folkepension. Det er de mennesker, flertallet finder skal aflaste statskassen, samtidig med at vi hører finansministeren sige, at vi snart er så rige, at vi kan købe hele verden.

Vi ved fra regeringens egne rapporter, at der samtidig er et renoveringsbehov i de almene boliger pÃ¥ omkring 160 mia. kr., svarende til omkring 17.000 kr. pr. lejer over de næste 20 Ã¥r. Det vil sige, at havde regeringen valgt ikke at tage lejernes penge fra Landsbyggefonden, var der rigeligt med penge til de nødvendige renoveringer af boligerne i den almene sektor. S og SF skal dybt beklage, at regeringen sammen med DF og RV finder, at det er rimeligt, at lejerne betaler – via en særskat – for nybyggeri af almene boliger og for nybyggeri af plejehjemsboliger, som alle, inklusive direktørfruen, der kommer fra sit store parcelhus med masser af friværdi, kan fÃ¥ glæde af.

Regeringens, DF’s og RV’s mest markante bidrag har været at tage fra de fattigste og give til de rigeste. En politik, der har sat ny rekord i udsættelser af lejere – herunder familier med børn – i en sådan grad, at disse udsættelser i flere kommuner er steget med over 50 pct. under den borgerlige regering.

S og SF ønsker en ny, retfærdig boligpolitik, hvor der bliver investeret i den almene sektor til gavn for lejerne, således at uligheden mindskes i det danske samfund.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at for at undgå overophedning i byggeriet med mangel på arbejdskraft lægges der i lovforslaget op til, at fristen for bygherrens indsendelse af ansøgning om godkendelse af byggeriets anskaffelsessum udvides fra 9 til 15 måneder for tilsagn givet i 2006. Der foreslås endvidere, at den nuværende opgørelsesmetode vedr. Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtten ændres, så Landsbyggefonden ikke kommer til at betale til boliger, der aldrig bliver opført. Det mener vi i DF er positivt, da det er forkert at betale for noget, man ikke får.

I perioden 2006-2010 udskydes opgørelsen derfor af Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtten til nybyggeri, så den endeligt foretages 1. oktober i det andet år efter tilsagnsåret. Grundlaget for opgørelsen af ydelsesstøtten er de godkendte anskaffelsessummer forud for den fysiske påbegyndelse (skema B).

I det omfang der ikke er registreret en godkendt anskaffelsessum forud for påbegyndelsen, anvendes anskaffelsessummen på tilsagnstidspunktet fortsat. (skema A).

Den ændrede opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet indebærer mindre indtægter for staten i 2008 for tilsagnsåret 2006 på 454 mio. kr.

Dette vil medføre en reduktion i Landsbyggefondens samlede bidrag for 2006 på 454 mio. kr.

Samtidig foreslås det, at de renter og inflationsforudsætninger, der skal anvendes ved beregningen af ydelsesstøtten for det enkelte tilsagnsår, skal være de forudsætninger, der er anvendt i forbindelse med den vedtagne finanslov for det andet år efter tilsagnsåret. 

Da Landsbyggefondens indtægter i en årrække ikke kan dække fondens udgifter til renoveringsstøtte til den sociale og forebyggende indsats, til driftsstøtte og medfinansiering af nybyggeriet vil lovforslaget endvidere give Landsbyggefonden mulighed for at optage statslån.

Baggrunden for lovforslaget er, at der er givet tilsagn til statslig ydelsesstøtte til et meget stort antal almene boliger i 2006, i alt 9.900 boliger. Det høje antal boliger skyldes bl.a. den plejeboliggaranti, som vi i DF er glade for at have medvirket til.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte, at Landsbyggefonden ikke skal finansiere boliger, der ikke bliver bygget. EL kan støtte, at den endelige opgørelse for Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtte til nybyggeri udskydes, sÃ¥ den først foretages 1. oktober i det andet Ã¥r efter tilsagnsÃ¥ret, som det foreslÃ¥s gældende for Ã¥rene 2006-2010. ForhÃ¥bentlig betyder det, at tyveriet fra Landsbyggefonden mindskes.

Men EL kan ikke støtte, at Landsbyggefonden overhovedet skal finansiere nybyggeri. Det er lejernes renoveringsmidler, som regeringen, DF og RV i en politisk aftale i efterÃ¥ret har tyvstjÃ¥let til at finansiere nybyggeri. De penge burde selvsagt bruges til renovering af de eksisterende lejeboliger – ikke til at finansiere nybyggeri, der er en samfundsopgave, som burde finansieres over skatten. Det er ulighedsskabende, at regeringen lader lejerne finansiere nybyggeri. Det burde være indlysende for alle, at man ikke skal lade de mindre formuende betale for de kommende byggerier, som jo kommer alle i Danmark til gode.

Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at »Landsbyggefondens indtægter vil i en årrække ikke kunne dække fondens udgifter til renovationsstøtte, til den sociale og forebyggende indsats, til driftsstøtte og til bidrag til nybyggeriet.«. Derfor vil regeringen nu med dette lovforslag give Landsbyggefonden lov til at optage statslån. Det er nødvendigt for at dække nogle af de huller, der er kommet på grund af regeringens tyveri af lejernes penge i Landsbyggefonden. For det er essensen i forslaget: Det er et plaster til at skjule det blødende sår, regeringen har påført alle lejere.

I efteråret blev der indgået en aftale mellem regeringen, DF og RV om at tage 1,6 mia. kr. over de næste fire år fra Landsbyggefonden, og det kom oveni, at den borgerlige regering hvert år har finansieret store dele af sin finanslov ved at stjæle fra lejerne. I september viste en omfattende embedsmandsrapport, at der mangler renovering af lejeboligerne svarende til et beløb på mellem 59 og 163 mia. Det skal sammenholdes med, at Landsbyggefonden de næste 6 år kun vil kunne støtte renoveringer for i alt 14, 4 mia. kr.

EL vil gerne støtte, at der bliver lavet en løsning til at rette op på det enorme problem, regeringen, DF og RV har skabt. Men det er en utilstrækkelig løsning at give Landsbyggefonden lov til at optage statslån, til at bøde på det tyveri, regeringen, DF og RV har lavet. Dette lovforslag vil komme til at legitimere tyveriet. Faktisk er lovforslaget en forudsætning for, at regeringen kan fortsætte tyveriet. Et sådant redskab vil vi ikke være med til at give dem i hånden.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Marion Pedersen (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Kurt Kirkegaard (V) Â  Hanne Severinsen (V) Â  Søren Pind (V) Â  Anita Knakkergaard (DF) Â  Mia Falkenberg (DF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Lissa Mathiasen (S) fmd.  Vibeke Grave (S) Â  Jytte Andersen (S) Â  Hüseyin Arac (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Charlotte Fischer (RV) Â  Pernille Frahm (SF) Â  Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	22		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	16		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11		Uden for folketingsgrupperne (UFG)	3

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 193

Bilagsnr.	Titel
1	Høringsnotat og høringssvar, fra socialministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4	1. udkast til betænkning
5	2. udkast til betænkning
6	3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 193

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om, at ministeren bedes fremsende en opgørelse over, til hvilke boliger og hvor meget der igennem tiden er blevet betalt fra Landsbyggefonden, men som ikke er blevet opført, til socialministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm., om ministeren kan give en garanti for, at det med lovforslaget bliver sådan, at der ikke vil blive anvendt penge fra Landsbyggefonden til boliger, der ikke bliver opført, til socialministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag til L 193 således, at spørgsmål 2 kan opfyldes, til socialministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om ministerens kommentar til ændringsforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå