Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 190 - Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven (Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1-7 af 13. april 2007.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 1: Ministeren bedes redegøre for, hvorledes udbetalinger fra KODA, Gramex og Copy-Dan beskattes, herunder om der betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvorledes beløbene lønoplyses (som B-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag eller som B-indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag)?

Svar: Udbetalinger fra KODA, Gramex og Copy-Dan til selvstændigt erhvervsdrivende indgår i virksomheden. Dermed beskattes udbetalingerne på lige fod med anden virksomhedsindkomst, ligesom de indgår i grundlaget for beregning af  arbejdsmarkedsbidrag.

Udbetalinger fra KODA, Gramex og Copy-Dan til en person, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, beskattes som personlig indkomst. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne, da det ikke er et vederlag for personligt arbejde, men et vederlag for at anvende eller udnytte en immateriel rettighed.

Udbetalinger fra KODA, Gramex og Copy-Dan indberettes som B-indkomst, hvoraf der ikke trækkes arbejdsmarkedsbidrag. Udbetaleren kan ikke vide, om modtageren er selvstændigt erhvervsdrivende eller ej. Selvstændigt erhvervsdrivende skal således på selvangivelsen medregne det udbetalte beløb til virksomhedens resultat, hvoraf der beregnes arbejdsmarkedsbidrag.

Dansk Kunstnerråd har i deres høringssvar foreslået at udvide ordningen til at omfatte andre kunstneriske indtægter, der i lighed med biblioteksafgifter er relateret til brugen af et værk – og ikke en særlig arbejdsindsats – som f.eks. indtægter fra Koda, Gramex og udstillingsvederlag. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er lovforslaget en udmøntning af regeringsgrundlaget. Regeringen har i denne sammenhæng valgt at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter.

                     

Spørgsmål 2: Ministeren bedes redegøre nærmere for de anslåede udgifter til systemtilrettelser hos SKAT (3,3 mio. kr.), herunder om dette vedrører varige systemtilrettelser, der kan bruges i mange år, eller kun vedrører midlertidige rettelser, der kun kan bruges indtil SKATs nye personsystem tages i brug?

Svar: SKAT har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig:

”En implementering af forslaget skønnes at medføre omkostninger til systemændringer på 3,3 mio.kr.

Ændringerne vedrører SKATs personrettede systemer, som er en del af systemmoderniseringens tredje fase, som er i planlægningsfasen.

Den overvejende del af ændringerne vil ske i beregningsdelen af personsystemerne. Denne del af systemerne tegner til at bestå, også efter systemmoderniseringen er gennemført, hvorfor SKAT vil få gavn af de gennemførte ændringer på såvel kort som lang sigt.”

 

Spørgsmål 3: Ministeren bedes nærmere begrunde, at det er rimeligt at bruge 3,3 mio. kr. til systemtilrettelser, når det vedrører lovændringer, der kun giver skattelettelser på ca. 4 mio. kr. årligt til forfattere?

Svar: Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget og skal ses som et led i regeringens kulturpolitik. Regeringen har valgt bl.a. at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter. I den forbindelse er det nødvendigt med systemtilrettelser, således at ingen forfattere kommer til at betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægter fra biblioteksafgifter, uanset om de anvender virksomhedsordningen. Omkostningerne til systemændringer er i øvrigt en engangsomkostning, mens lovforslaget sikrer forfatterne skattelettelser hvert år fremover.

 

Spørgsmål 4: Kan ministeren bekræfte, at indførelsen af den særlige godtgørelsesordning i arbejdsmarkedsfondslovens § 10 A betyder en yderligere komplikation af skattesystemet?

Svar: Ja. På trods af de ulemper, ordningen kan have for skattelovgivningen, anser regeringen lovforslaget som et vigtigt led i at forbedre forfatternes og kunstnernes vilkår. For de forfattere, der anvender virksomhedsordningen, har det af tekniske grunde været nødvendigt at indføre en godtgørelsesordning.

 

Spørgsmål 5: Ministeren bedes oplyse, hvor mange forfattere og skabende kunstnere, der for indkomstårene 2003-2005 har brugt den særlige udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere i Afsnit IIB i virksomhedsskatteloven, samt hvor store beløb, der er opsparet på de særlige indkomstudligningskonti?

Svar: SKAT har oplyst, at de senest opdaterede tal viser, at der i 2003 var 20 personer, der indskød beløb på den særlige udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere. Ved udgangen af indkomståret 2003 udgjorde indskuddene ca. 2,1 mio. kr. I 2004 brugte i alt 35 personer ordningen. Samlet stod der ca. 4,4 mio. kr. ved udgangen af indkomståret 2004. I 2005 var der i alt 45 personer, som brugte ordningen. Samlet stod der ca. 5,4 mio. kr. ved udgangen af indkomståret 2005.

 

Spørgsmål 6: Hvad er årsagen til, at forfattere og kunstnere, der bruger den særlige udligningsordning for kunstnere, ikke kan bruge den almindelige virksomhedsordning?

Svar: For god ordens skyld skal jeg indledningsvis præcisere, at det ikke er fordi, at forfattere og kunstnere bruger den særlige udligningsordning for kunstnere, at de ikke kan bruge den almindelige virksomhedsordning.

Den særlige udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere i virksomhedsskattelovens § 22 d blev etableret i 2003 ud fra et særligt hensyn til de kunstnere, der ikke kan bruge den almindelige virksomhedsskatteordning, fordi de ikke skattemæssigt anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

Anvendelse af virksomhedsskatteloven forudsætter, at den person, der ønsker at gøre brug af reglerne i virksomhedsskatteloven – både den almindelige virksomhedsskatteordning og kapitalafkastordningen - er selvstændigt erhvervsdrivende. Forud for etableringen af den særlige udligningsordning for kunstnere i virksomhedsskattelovens § 22 d indeholdt (og indeholder) virksomhedsskatteloven i § 22 b en helt generel konjunkturudligningsordning, der kan anvendes af alle personer uanset erhvervstype - forudsat at de kan anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Skattemæssigt opdeler man traditionelt udøvelsen af indtægtskabende aktiviteter i følgende hovedformer: selvstændigt erhvervsdrivende, lønmodtagere og den såkaldt ”3. gruppe på arbejdsmarkedet”. Den ”3. gruppe på arbejdsmarkedet” udgøres af fysiske personer med indtægtskabende aktiviteter, der hverken kan karakteriseres som lønmodtagere eller som selvstændigt erhvervsdrivende, og omfatter bl.a. honorarmodtagere.

For at blive anset som selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig henseende kræves, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Selvstændig erhvervsvirksomhed er herudover normalt kendetegnet ved, at den erhvervsmæssige virksomhed udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, samt at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang.

De forfattere og udøvende kunstnere mv., hvis aktiviteter ikke opfylder kriterierne for, at de kan anses som selvstændigt erhvervsdrivende med deres kunstneriske virke, kan således ikke bruge virksomhedsskattelovens almindelige bestemmelser, men har altså mulighed for at bruge den konjunkturudligning i virksomhedsskattelovens § 22 d, som er tilvejebragt netop af hensyn til dem.

 

Spørgsmål 7: Ministeren bedes nærmere redegøre for, hvornår forfattere og kunstnere kan bruge virksomhedsordningen, og i hvilket tilfælde dette ikke er tilfældet, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.1., der forudsætter, at halvdelen af de årlige biblioteksafgifter tilfalder forfattere, der bruger virksomhedsordningen?

Svar: Som det fremgår af svaret på spørgsmål 6 kan forfattere og kunstnere, der anses som selvstændigt erhvervsdrivende med deres kunstneriske aktiviteter anvende den almindelige virksomhedsskatteordning og kapitalafkastordningen i virksomhedsskatteloven. Der henvises til redegørelsen i svaret på spørgsmål 6 om, hvornår man skattemæssigt anses som selvstændigt erhvervsdrivende.