Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 190:
Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven og ligningsloven. (Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 21/3 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lad mig sige det med det samme: Venstre støtter med stor glæde det forslag, der her er fremsat af skatteministeren. Det har til formål at forbedre vilkårene for kunstnere og forfattere. Det støtter vi, og det er vi glade for. Det giver kunstnere og forfattere en yderligere mulighed for at kunne koncentrere sig om at skabe deres kunst til glæde for os alle sammen.
     Forslaget her vil sikre, at kunstnere skattefrit kan modtage en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, på samme måde som hvis man havde modtaget en hædersgave fra det offentlige eller en offentlig fond. Samtidig indeholder forslaget et element om, at arbejdsmarkedsfondsloven ændres, sådan at biblioteksafgift ikke medregnes til grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag. Forfattere og andre, som anses for selvstændige erhvervsdrivende, skal således ikke længere betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægter fra biblioteksafgifter.
     Det er med til at sikre det økonomiske fundament og grundlaget for forfattere og kunstnere, og det er med til at give dem nogle tryggere vilkår, så de kan skabe stor kunst til glæde for os alle sammen. Det er med til at øge pluralismen, mangfoldigheden og dynamikken i vores samfund. Det hilser vi i Venstre med stor tilfredshed.
     Samtidig lægger dette lovforslag op til at øge samarbejdet mellem kunstnerne, den kunstneriske verden og erhvervslivet. Det er et tema, som har ligget denne regering på sinde igennem mange år, og som vi har set adskillige eksempler på. Også det finder vi positivt. Det er med til at udvikle dynamikken i vores samfund, og det er med til at bringe to verdener sammen, som traditionelt set ikke altid har haft så meget at sige hinanden.
     Dette forslag baner vejen for et tættere samarbejde mellem den kunstneriske verden og erhvervslivet og vil bidrage til, at der kommer flere midler ind til kunst og kultur. Også det er positivt.
     Fra Venstres side kan vi tilsige forslaget fra skatteministeren, L 190, vores fulde støtte.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Dermed er næste ordfører hr. John Dyrby Paulsen.

Nu kan man jo godt høre på Venstres ordfører, at han er tidligere formand for Kulturudvalget, og jeg deler da den entusiasme, som vi ser her, for kulturen og kunstnernes ve og vel. Den tror jeg ikke der er mange der ikke deler i den her sag.
     Men vi må sige, at med det her forslag er det jo kulturpolitik ind ad bagdøren eller i hvert fald via Skatteudvalget. Og selv om jeg har stor tiltro til os skattefolk, så må man sige, at kulturpolitik nok ikke er det, vi er allerbedst til. Og derfor må jeg sige, at intentionerne og støtten, der er i forslaget, og håndsrækningen til kunstnerne deler vi til fulde, men vi synes ikke helt, at det er den rigtige måde at gøre det på.
     Vi synes i virkeligheden, man burde tage den pose penge, der her er sat af, og give direkte til kunstnerne. Vi synes måske også i virkeligheden, at den beskedne pose penge, der er tale om, ikke rækker, og at man skulle lave en større pakke. Man skulle se på kunstnernes forhold generelt, altså sådan noget som pensionsordninger, sådan noget som a-kasse-forhold og lignende, og prøve at tage det ind i en større pakke og se på de samlede forhold for kunstnerne frem for at lave det her lille, det er vel nærmest sådan et lille show, så man kan sige, at man støtter kunstnerne.
     Så vores opfordring skal være, at man ser det hele i en samlet pakke, gerne sådan at man tager de midler, der er sat af i det her lovforslag, og giver dem direkte til kunstnerne,
f.eks. ved at forhøje biblioteksafgiften. Det ville være meget mere direkte. Det ville være meget mere synligt. Og så kunne man for min skyld også tage de 3,3 mio. kr., der er sat af til systemtilretninger i det her lovforslag, og give dem til kunstnerne og lade dem komme kunstnerne til gode frem for sådan en tilretning på skatteområdet, der i virkeligheden lidt er en glidebane og i virkeligheden er noget rod. Så vores opfordring skal være at støtte intentionen, men tage det her lovforslag af bordet og give pengene direkte til kunstnerne. Det synes vi ville være en aldeles glimrende idé.

Der er lige et spørgsmål, kan jeg se. Det kommer i sidste øjeblik, men bedre sent end aldrig. Hr. Kim Andersen.

Jamen sig mig - jeg kan næsten ikke tro mine egne ører - er det, jeg hører her fra den socialdemokratiske ordfører, at Socialdemokratiet ikke vil støtte det forslag her, at man ikke vil komme kunstnere og forfattere i møde med nogle mere sikre økonomiske rammevilkår? Er det virkelig det, som ordføreren står og siger her i Folketingssalen, nemlig at Socialdemokratiet ikke vil hjælpe kunstnere og forfattere i det her land med nogle rimeligere økonomiske rammevilkår? Det parti, som gennem årtier har slået sig til ridder på at være kunstens og kulturens førende parlamentariske parti med tætte relationer og politikudvikling, står det her og siger, at et fremkommeligt forslag fra VK-regeringen om at forbedre kunstens og kulturens økonomiske vilkår skal tages af bordet og man ikke vil støtte det? Er det det, jeg hører? Er det et samlet Socialdemokrati, der kan stå bag sådan en melding?

Jeg er glad for, at ordføreren ikke altid tror sine egne ører, for det var faktisk lige nøjagtig det modsatte, jeg sagde. Jeg siger faktisk, at det her er show off, det er ikke nok. Der skal meget mere til. Vi ønsker at støtte de danske kunstnere på en meget mere effektiv, meget mere ordentlig og mere gennemgribende måde. Og vi synes egentlig ikke, at det her lovforslag gør den store forskel. Tag dog pengene og giv dem direkte gennem bibliotekspengene. Det kunne man jo lige så godt.
     Så det er ikke et spørgsmål om intentionen i det her, det er mere et spørgsmål om, hvordan man gør det. Så vi er overhovedet ikke imod, at man støtter kunstnerne. Vi er heller ikke imod, at man støtter kunstnerne med de penge, der er lagt til i forslaget her. Man må også hjertens gerne, som jeg sagde, tage de 3,3 mio. kr., man vil bruge på systemændringer i det her forslag, og give dem til kunstnerne, og man må også tage mere. Det her er bare ikke måden at gøre det på. Så vi er ikke uenige om intentionen, vi er heller ikke uenige om, at man skal støtte kunstnerne - man behøver bare ikke gøre det på den her måde.

Nu er der jo i denne regerings tid givet flere midler til kunsten og kulturen end nogen sinde tidligere, også mange flere penge, end da Socialdemokratiet indgik i regeringer. Nu har det jo nærmest været kendetegnende for det her land, at man har haft socialdemokratiske kulturministre eller skatteministre gennem årtier, og der har man altså ikke formået at skabe de økonomiske rammer for kunsten og kulturen, som denne regering har kunnet. Og vi har heller ikke set, at man har kunnet forbedre rammevilkårene på en måde, som det her lovforslag er udtryk for.
     Er det alene bittersurhed, der gør, at Socialdemokraterne afviser det her forslag? Er det, fordi man ikke selv har kunnet finde ud af at fremsætte det, at man er imod det? Er det virkelig Socialdemokratiet, der er kommet dertil, at det er alt eller intet? Hvis man ikke kan få et eller andet abstrakt beløb, som man ikke engang sætter tal på her, så vil man ikke være med til forbedringer, der af pragmatisk vej forbedrer vilkårene for kunsten og kulturen her i landet? Det må jeg sige, det er virkelig et stilskifte
i den socialdemokratiske kulturpolitik. Men det måtte jo også komme på et tidspunkt.

Jeg må sige til hr. Kim Andersen, at selv om man er ivrig, er man nødt til bare sådan nogenlunde at overholde taletiderne. Så er det ordføreren.

Det er jo fantastisk - at svinge sig op til de der niveauer. Det, der er det korte af det lange, er jo, at vi hjertens gerne vil være med til at støtte kunstnere, og vi vil hjertens gerne være med til at støtte kulturen. Vi siger bare, at den her måde at gøre det på ikke er den rigtige. Man kunne sagtens gøre det på en anden måde, og så kunne man lade være med at bruge 3,3 mio. kr. på systemtilretning. Brug da dem på kunstnerne i stedet for, og gør det så ordentligt med en ordentlig pakke, der batter noget, i stedet for sådan nogle småting som det her. Men pengene vil vi hjertens gerne bruge til kunstnerne - hjertens gerne.

Jeg bliver nu altså også nødt til at svinge mig op til at spørge, om hr. John Dyrby Paulsen har læst det her forslag. For jeg forstår, at hr. John Dyrby Paulsen mener, at man skal give pengene bare på en anden måde, nemlig give dem direkte. Jamen er det ikke lige nøjagtig det, man gør, når det handler om, at biblioteksafgiftspengene skal gives direkte uden arbejdsmarkedsbidrag? Er det ikke at give pengene direkte til kunstnerne? Det er det ene spørgsmål, jeg gerne vil have et svar på fra hr. John Dyrby Paulsen.
     Og det andet, jeg vil høre om, er, at jeg forstår, at det her ikke er en sag for Skatteudvalget, men hr. John Dyrby Paulsen kan da ikke være uenig i, at det er en sag for Skatteudvalget, når det er sådan, at hædersgaver skattemæssigt skal behandles, uanset om de kommer fra en offentlig institution eller fra en privat virksomhed til en kunstner. Det må da være en sag for Skatteudvalget, når det handler om skattefrihed.

Ja, det er klart, og det bliver det altid for Skatteudvalget. Men det, der er pointen, er jo, at det her er kulturpolitik, det er støtte til kulturen og til kunstnerne, og det støtter vi fuldt. Vi vil meget gerne være med, og vi vil også meget gerne være med til mere, men direkte at give til kunstnerne ved at give et arbejdsmarkedsbidrag og i øvrigt regne det ind som en forskudsskat, der giver en tilbagebetaling, det er da en besynderlig måde at gøre det på. Man kunne da lige så godt forhøje bibliotekspengene direkte, det ville have nøjagtig - nøjagtig - samme effekt, man behøvede bare ikke at bruge 3,3 mio. kr. til systemtilretninger. Giv dog dem til kunstnerne i stedet for!

Jeg har jo altså også den ære at være kulturordfører, og jeg har ved flere lejligheder høret Socialdemokraternes kulturordfører, hr. Mogens Jensen, sige, at der skal flere penge til kulturen. Nu står hr. John Dyrby Paulsen som skatteordfører for Socialdemokratiet og siger: Nej, vi vil ikke være med til at give flere penge til kulturen, for det er ikke sket på den rigtige måde.
     Er det her virkelig clearet af med hr. Mogens Jensen og det samlede Socialdemokrati, at man ikke vil være med til at give penge til kulturen?

Nu har jeg fire gange forsøgt at forklare, at vi meget gerne vil give flere penge til kulturen, og nu skal jeg forsøge at forklare det endnu en gang, så også De Konservative kan forstå det. Der er fuldstændig enighed mellem hr. Mogens Jensen, Socialdemokraternes kulturordfører, og mig. Vi vil gerne give flere penge til kunstnerne, vi vil gerne give flere penge til kulturen, og jeg sagde flere penge, og jeg sagde til kunstnerne, og jeg sagde til kulturen, og vi mener det. Der er bare ingen grund til at lave en besynderlig skatteindretning, som i øvrigt koster 3,3 mio. kr. at gennemføre. Tag dog de penge, og giv dem til kunstnerne i stedet, så er vi med.

Jeg tror, jeg siger tak til ordføreren. Der er vist ikke flere spørgere nu i denne omgang. Så bliver det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Jeg skal se, om vi kan få debatten tilbage, så den også handler om det andet element i lovforslaget. Lovforslaget, der er fremlagt her, indeholder nemlig også et andet element end det, som herrerne fra V, K og S lige har diskuteret, nemlig forslaget om, at kunstnere, som modtager hæderspriser fra private firmaer, skal have lov til at være skattefri af dem.
     I forvejen er reglerne sådan, at kunstnere, som modtager hæderspriser fra offentlige midler eller fra fonde, er skattefrie af de udlodninger, de så får herfra, og skatteministeren foreslår så, at de også skal være skattefri af hæderspriser, der stammer fra private firmaer. Det er et element, som vi godt kan støtte. Vi synes, det er helt fint, at de hæderspriser, som kunstnere modtager, er skattefrie, uanset hvor pengene stammer fra. Selvfølgelig skal der være den kontrol, at der ikke er nogen modydelse, sådan at hædersprisen faktisk træder i stedet for et honorar, som jo skal være skattepligtigt. Men det går jeg ud fra at man fra SKAT og skattemyndighedernes side vil drage omsorg for ikke foregår. Elementet, som lige blev debatteret under den forrige ordfører, vil jeg så også tage fat på. Det er elementet om, at forfattere, som modtager biblioteksafgift og altså har det som en indtægt at modtage biblioteksafgifter, skal være fri for at betale arbejdsmarkedsbidrag af pengene. Det er egentlig et element, vi undrer os lidt over. Vi kan godt se, at regeringen ønsker at støtte forfattere økonomisk på denne her måde, og det kan der også være mange gode grunde til. Vi undrer os bare lidt over metoden, at man så fritager en bestemt indtægtsform fra en beskatning, som alle andre mennesker, som har indtægter fra en form for arbejde, betaler. Så vi undrer os over, hvorfor det lige præcis er forfattere, der skal være fritaget, hvorfor det arbejde, som postbude eller jord- og betonarbejdere udfører, ikke er lige så godt og måske også fortjener den samme belønning ved at være fritaget for en eller anden form for skat. Så derfor skal jeg sige, at jeg fra Dansk Folkepartis side ikke kan give noget tilsagn om at støtte lovforslaget i dag.

Der er vist ikke nogen spørgsmål, så vidt jeg kan se. Hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

Formelt set står jeg her som mit partis skatteordfører, men jeg er også mit partis kulturordfører, og det er i virkeligheden mest i den sammenhæng, jeg er glad for at få lov til at stå her med det her forslag. For det er jo godt for kunstnerne, at de kommer ud af den forvirring, der har været omkring hædersgaver. Hædersgaver, der er givet af det offentlige eller af kulturelle fonde, har været skattefrie, mens hædersgaver givet af erhvervsvirksomheder har været skattepligtige.

     Der kommer der nu her en ensretning, sådan at hædersgaver til kunstnere er skattefrie. Det er selvfølgelig klart, at man ikke bare kan kalde et beløb en hædersgave, hvis det er en løn, og det er jeg sikker på at skattemyndighederne er i stand til at håndtere ud fra de regler, som de i øvrigt har brugt i mange, mange år på det her område.
     Det andet i forslaget er, at man sidestiller en forfatter med at være selvstændigt erhvervsdrivende med hensyn til at betale arbejdsmarkedsbidrag, sådan at når bibliotekerne udbetaler bibliotekspenge, er forfatterne fri for arbejdsmarkedsbidrag. Det er godt for kulturen, og det er godt for Danmark, når vi bringer to verdener sammen og giver mulighed for, at erhvervsvirksomheder og kunstnere kan lave et samarbejde.
     Det Konservative Folkeparti bakker varmt op om forslaget.

Tak. Den næste ordfører er hr. Poul Erik Christensen.

Det Radikale Venstre vil gerne støtte kunstnere, kulturen, forfattere. Vi mener, at det tilfører befolkningen meget inspiration og meget glæde.
     Jeg vil også rose regeringen for, at man tager det op at støtte netop denne gren, dog vil jeg sige, at jeg synes, det er en lidt besynderlig måde, man gør det på. Jeg vil støtte hr. John Dyrby Paulsen i, at det alt andet lige jo var nemmere, at man blot forhøjede biblioteksafgiften med de 8 pct. frem for for en lille specifik gruppe at fjerne arbejdsmarkedsbidraget. Men lad det være. Hvis det er regeringens måde at gøre det på, så kan Det Radikale Venstre godt støtte den del også.
     Hvad angår kunstneres skattefrie hædersgaver, synes jeg også, at det er fint, at man inddrager erhvervslivet som donor til det. Jeg vil bare gerne i lovforslaget have specificeret, under hvilke kriterier disse donationer, disse hædersgaver kan gives. Det skal jo ikke være således, at man kan give en hædersgave for månedens børnetegning. Der skal være en eller anden form for kvalitet i det, man foretager sig. Enten skal det være kunstnere, der er anerkendte på en eller anden måde, eller også skal der være nogle kriterier for, at det kun er fonde, der kan udbetale det.
     Jeg synes, det er forkert, hvis enhver erhvervsvirksomhed, stor eller lille, kan give et beløb og derefter trække det fra i skat, og så kan modtageren få det skattefrit. Jeg vil gerne meget nøje have specificeret, hvilke virksomheder det kan handle om.
     Men Det Radikale Venstre vil gerne gå positivt ind i forhandlinger om det med afdækning af de stillede spørgsmål.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Poul Henrik Hedeboe.

SF er meget interesseret i, at der kommer en bedre støtte til kunstnere. Det her forslag er en mulighed. Vi kan godt følge en hel del af Socialdemokratiets argumenter om, at det kunne gøres på en anden måde. Det så vi gerne. Vi så gerne den direkte forhøjelse af biblioteksafgiften i stedet for det, der er lagt op til i forslaget.
     Vi har nogle spørgsmål om hædersbevisningerne fra virksomheder. Der skal vi være lidt opmærksomme på, at det ikke er en smart, anderledes måde at udbetale løn på. Vi skal sørge for, at der kommer en sådan afgrænsning. Og vi skal vel også sørge for, at der er et kunstnerisk niveau. Der er sådan lige to måder, man skal kvalitetsvurdere det på.
     Men i SF er vi godt klar over, at der er et begrænset antal chancer for at få lov at støtte kunstnerne. Her kommer vi med en vis portion midler, muligheden er der nu, og det slår vi til på. Så det går vi positivt ind i.
     Vi så det gerne gjort på en anden måde. Vi er også parate til at kigge området mere efter, og det kunne godt være, at der også var andre områder, der skulle kigges på. Det er der så ikke mulighed for med det her forslag. Og derfor forholder vi os på den måde.
     Så vi går konstruktivt og positivt ind i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Jeg vil gerne starte det her indlæg med at rette en fejltagelse. Da Venstres ordfører, hr. Kim Andersen, før sagde, at der aldrig var givet så mange penge til kulturen, som der er givet under den nuværende regering, var det forkert. For at undgå enhver debat om, hvilke tal vi skal bruge, kan man tage Kulturministeriets egne tal: Der er i dag færre penge i kulturbudgettet, end der var, da regeringen trådte til.
     Man prøver godt nok at skjule det, ved at man har taget nogle penge fra andre ministerier, f.eks. fredningsmidler og portostøtte, og puttet fra et ministerium over i Kulturministeriet, og man har lavet en aftale, hvor man har sagt, at Danmarks Radio og TV 2 af deres penge, dem, de havde
i forvejen, skulle give flere penge til dansk film. Der kommer altså ikke flere penge, ved at man flytter dem fra en kasse til en anden. Det er allerhøjst kreativ bogføring, som den her regering jo er dygtig til, og som den tidligere i historien også har været dygtig til. Det ved vi jo fra skatteministeren, dengang han hed hr. Anders Fogh Rasmussen. Kreativ bogføring er man dygtig til, men realiteterne er altså, at man har skåret i kulturbudgetterne, lige siden man kom til, og at der på kulturens område er fjernet flere hundrede millioner kroner, siden den her regering overtog magten. Det er realiteten. Så vil jeg sige om selve forslaget, at vi naturligvis er for, at man støtter kulturen, det er indlysende, men vi er ikke meget for den metode, man anvender her. Vi kunne diskutere, om det er korrekt, og vi kunne måske være gået med til, at arbejdsmarkedsbidraget ikke skal trækkes fra bibliotekspengene. Men den anden del, nemlig det, at visse udbetalinger til kunstnere skal være skattefri, var vi imod, også dengang det blev indført vedrørende hædersbevisninger fra det offentlige og fra offentlige fonde. Derfor er vi det selvfølgelig også i det her tilfælde, hvor det udvides til at omfatte private hæderspriser. Det er vi, fordi vi synes, at det er en rigtig dårlig måde at gøre det på. Jeg synes også, det er skidt for skatteministeren at få flere fradrag at rode med i sit ministerium, for det er jo alle de her fradrag og undtagelser fra de almindelige regler, der gør, at skattereglerne i Danmark er så indviklede, som de er, og giver skatteål så gode muligheder, som det er tilfældet. Nu kalder jeg ikke kunstnere for skatteål. Jeg siger bare, det er en uskik, at man laver det med at støtte alle mulige formål, herunder kulturen, via skattevæsenet i stedet for at gøre det via Kulturministeriet med direkte tilskud i stedet for fradrag. Direkte tilskud har den fordel, at man kan sige, at man gerne vil støtte et bestemt formål. Jeg er enig med hensyn til nogle af dem, hr. Dyrby Paulsen nævnte: a-kasse for kunstnere, mulighed for støtte til unge kunstnere i stedet for her, hvor det er virksomheder, der bestemmer, og hvor det også typisk vil være de mest velaflagte kunstnere, der får støtten via skattereglerne. Så vil jeg meget hellere have, at vi går over i Kulturministeriets regi og ser, hvem der skal have støtte, og hvilke formål der skal have støtte. På den måde kan vi styre pengene meget mere målrettet og kontrollerbart. For når man ved, hvem man giver støtte, og til hvilke formål man giver støtte, er det også meget nemmere bagefter at finde ud af, hvad man har fået for pengene, i stedet for støtte via fradrag, hvor pengene i virkeligheden forsvinder helt ud af statsregnskabet, og hvor det er meget vanskeligere at kontrollere, hvad pengene bruges til. Så vil jeg til sidst sige, at det jo var interessant at se Dansk Folkeparti gå imod forslaget, men åbenbart at ville tillade, at det bliver gennemført. Det er interessant, fordi vi så mange gange har hørt Dansk Folkeparti i alle mulige andre sammenhænge sige: Det er os, der er en del af regeringens flertal, og det er os, der har stemt for finansloven. Og det er brugt til at nedlægge veto mod en lang række forslag. Det har jeg meget ofte syntes var meget irriterende, meget forkert og blokerende for fornuftige flertal i Folketinget på næsten alle de områder, hvor vi har set Dansk Folkeparti bruge den pedal, den bremseklods. Men her har man altså valgt ikke at gøre det. Det er jeg principielt set tilfreds med, men det er dog underligt, at Dansk Folkeparti i dag ikke gør krav på, at det er deres penge og derfor siger:
Dem må I ikke bruge, når vi er imod. Men det er ikke den form for argumentation, vi bruger, og det er ikke den, vi synes skal bruges. Det er de mere principielle ting omkring det skattepolitiske. Kom med kulturministeren og et forslag om penge, der skal føjes ind på kulturbudgettet, og vi skal støtte det hver eneste gang.

Tak til ordføreren, og så er det skatteministeren, der skal have ordet.

Jeg ville jo gerne, hvis jeg kunne have startet med en lige så flammende og varm tale som hr. Kim Andersens, men da jeg ikke har slået mine folder i så mange år i Folketingets Kulturudvalg, bliver det nok en mere jordnær tale ud fra det mere skattetekniske.
     Allerførst vil jeg sige, at jeg godt kan forstå, at der er nogle, der undrer sig over, hvordan man laver afgrænsningen vedrørende hædersgaver. Hvad er hædersgaver? Jeg tror, det var den radikale ordfører, der brugte udtrykket: Kan man få en hædersgave for månedens medarbejdertegning?
     Til det vil jeg bare sige, som det også står i forslagets bemærkninger, at hædersgaver ikke er noget nyt begreb. Hædersgaver kender vi allerede i dag, for hædersgaver, der uddeles af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde eller lignende her i landet eller i udlandet, er skattefri. Så vi kender altså allerede i dag til skattefri hædersgaver.
     Vi udvider egentlig ikke, hvad det er, der kan være skattefrit, men vi udvider, hvem der kan være afsender af den hædersgave, som så bliver skattefri. Jeg indrømmer gerne, at det på det kulturelle område kan være svært at lave afgrænsninger, men de afgrænsningsproblemer kender vi allerede i dag, og det, der er spørgsmålet fremadrettet, er, at der nu er en kategori af støtteydere til dansk kulturliv, som bliver større, og det synes jeg man skulle glæde sig over.
     Til dem, der stiller spørgsmålet, om man ikke skulle have givet støtten mere direkte i stedet for, viljeg sige, at det undrer mig lidt, for den mest direkte støtte må vel være at lade folk beholde de penge, de får, i stedet for at vi tager dem ind i skat og deler dem ud bagefter. Det ville ikke undre mig, at der, hvis vi hentede pengene ind i skat og delte dem ud igen, ville være både noget administration og bureaukrati i forbindelse med arbejdet med at hente ind og dele ud. Det ville i hvert fald ikke være fuldstændig uhørt, hvis der var et vist papirarbejde i en sådan uddeling.
     Derfor er det engangsbeløb, der er i forslaget til at lave de nødvendige systemtilretninger for, sådan set en engangsudgift, som skal måles op imod, hvad ekstraudgiften ville være, hvis man skulle have lavet den indirekte støtte, nemlig at vi først henter alle pengene ind i skat, og der så sidder nogle og beslutter, hvem de skal deles ud til efterfølgende.
     Derfor mener jeg faktisk, at forslaget, som ligger her, er den mest direkte måde at skabe gode vilkår for danske kunstnere på, og jeg håber sådan set også, at man nu vil stå ved skåltalerne i de forskellige partier, og at man, når man siger, at man ønsker at støtte kunstnere, så rent faktisk også gør det, når man får muligheden for det.
     Jeg har stor respekt for SF's ordfører, der siger: Vi ville egentlig have valgt en anden måde, hvis vi kunne vælge selv, men når der nu er en mulighed for at støtte kunstnerne, vil vi også støtte den mulighed.
     Til slut skal jeg sige noget om begrundelsen for, at biblioteksafgifter bliver fritaget for arbejdsmarkedsbidrag. Det er sådan i dag, at man som kunstner, der har skrevet en bog, jo får en indtægt fra den bog i form af de royalties, der bliver udbetalt i takt med det salg, der er. Den royalty, den indtægt er arbejdsmarkedsskattepligtig i dag og vil fortsat være det. En biblioteksafgift er en afgift, som ikke er pr. styk eller pr. udlån eller andet, men sådan set er et vederlag for det, skal vi sige, brud på copyrighten til produktet, man har lavet. Derfor mener jeg, at det ligger meget godt i tråd med de undtagelser, der måtte være for arbejdsmarkedsbidrag, at også biblioteksafgiftsforfattere er indeholdt i listen over personer, som ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag.
     Jeg håber, at vi i løbet af udvalgsarbejdet kan overbevise de partier, som har været skeptiske, eller de partier, der endnu ikke er helt afklarede, så vi kan få et samlet Folketing til at være med til at skabe bedre forhold for kunstnerne i Danmark. Jeg glæder mig i hvert fald over, at der tegner sig et flertal, og jeg håber, at flertallet vokser i løbet af udvalgsbehandlingen.

Det var jo en imponerende varm tale af en minister for et forslag, som ikke er ministerens eget, men et, ministeren er sendt i byen med, og som jeg er sikker på man aldrig havde fundet på af sig selv ovre i Skatteministeriet. For der er ingen tvivl om, at der, når vi taler om afgrænsning - det er jo beskrevet meget godt i bemærkningerne
- altså er tale om en afgrænsning, hvor det skal være en hæderspris. Det må ikke være en gave. Det kan være vanskeligt, det må man jo indrømme.

     Om det er en hæderspris eller en gave, skal man nu til at skelne imellem, og det kan man gøre nogenlunde tilforladeligt, når det er det offentlige eller en offentlig fond, der uddeler prisen, for så kender man afsenderen, det er nemlig en selv, og kan selvfølgelig sørge for, at der er orden i reglerne. Men det bliver da uendelig meget vanskeligere og i virkeligheden en stor kontrolopgave at skulle gå ud og kontrollere, at det, når en virksomhed giver en pris til kunstner, er en pris og ikke en gave.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er nødvendigt, at vi på det her område er opmærksomme i den aktuelle ligning for at sikre, at der ikke sker et skred på området. Men det er en opmærksomhed, vi i forvejen har på området, og det er en opmærksomhed, som vi har, når det drejer sig om hædersgaver, der f.eks. er ydet af kulturelle fonde. Det er den samme opmærksomhed og den samme problemstilling vedrørende afgrænsning, som vi også vil få med forslaget her.
     Vi vil bare have en bredere kreds, der kan yde støtte til danske kunstnere, og det er jeg glad for.

Netop fordi det bliver en bredere kreds, en meget bredere kreds, der i hvert fald muligvis kan bruge reglerne, så bliver kontrolopgaven jo også meget større. Det giver sig selv. Det er altså i en situation, hvor man allerede i forvejen har belastet skattevæsenet på en måde, så 3 mia. kr. er flydt ud af statskassen, på grund af at man har måttet slække på kontrolopgaverne.
     Det sker på et tidspunkt, hvor vi stadig væk ved, at multinationale selskaber og andre store selskaber, herunder kapitalfonde, gør, hvad de kan for at slippe for at betale skat, og oven i købet kører store kampagner imod skatteministeren og forsøget på at få lidt penge hjem fra de her selskaber.
     I den situation, hvor man i forvejen har svært ved at klare opgaven, påfører man åbenbart med et stort smil sig selv en ny opgave på det her område, hvor det havde været meget klogere at undgå sådan en skattefradragsmulighed og i stedet for have øget kulturbudgettet.

Jeg kunne ikke helt skelne, om det var en ros for at gøre noget omkring kapitalfonde eller en kritik for ikke at gøre nok på andre områder, men det var måske en sammenblanding af tingene.
     Jeg må sige, at hr. Frank Aaen jo starter med at begå den fejl at blande reguleringen af skattepligtig indkomst og skatteprovenu sammen. Det er en forståelig og undskyldelig fejl fra hr. Frank Aaens side, for hr. Frank Aaen har tilsyneladende kun læst forsiden af Jyllands-Posten i lørdags, men ikke side 2 i tirsdags, hvor der var en rettelse, og hvor Jyllands-Posten beklagede, at de havde taget fejl af reguleringen af skattepligtig indkomst og det eventuelle skattemæssige provenu, der måtte være.
     Der, hvor artiklen i det hele taget tager fejl, er, at den ikke tager højde for, at vi gennem den indsats, vi laver, har sikret, at der kommer flere penge i statskassen i form af skatteindtægter i 2006 end i noget tidligere år i danmarkshistorien.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.