Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 188) Forslag til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 13. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
â€Kan ministeren bekræfte, at MVU-institutioner med en bestand pÃ¥ mellem 500 og 1000 studerende har et betydeligt mindre frafald end større institutioner, jf. bilag 8. Vil ministeren samtidig redegøre for, hvilke overvejelser notatet giver ministeren anledning til, herunder hvilke overvejelser ministeren gør sig for at sikre, at de enkelte udbudssteder fÃ¥r incitamenter til gennem en særlig uddannelsesprofil at tiltrække og fastholde studerende?â€.
Svar:
Lovforslagets formål er at fremme globaliseringsaftalens målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse. Det forudsætter øget rekruttering og højere gennemførelsesprocent bl.a. gennem styrkelse af kvaliteten på de videregående uddannelser. Det er vigtigt, at professionshøjskolerne imødekommer nye uddannelsesbehov på arbejdsmarkedet, og det er vigtigt, at de studerende kan se et tydeligt beskæftigelsesperspektiv, så motivationen for at gennemføre en uddannelse øges.
Tallene i bilag 8 om forholdet mellem institutionsstørrelse og frafald viser tilsyneladende en sammenhæng. Jeg mener imidlertid ikke, at det er institutionsstørrelsen, men snarere en række andre faktorer, der har betydning, f.eks. elevgrundlag, geografisk uddannelsesdækning, beskæftigelsesperspektiver, fastholdelsesinitiativer på institutionerne, herunder mentorordninger.
Â
Institutionsstørrelse har betydning i forhold til styrkelse af tværfaglighed og mulighed for at udvikle nye og bedre tiltag. De nuværende mange små institutioner og faglige miljøer, der ofte fokuser på én bestemt profession og et afgrænset erhvervsområde, mangler grundlag for at kunne udvikle uddannelser, der kan imødekomme den øgede kompleksitet i opgaveløsningen på arbejdsmarkedet.
Professionshøjskolerne vil med deres størrelse og en stærkere ressourcemæssig basis have bedre forudsætninger for at udvikle nye initiativer og uddannelser, som på sigt vil medvirke til at realisere målsætningen om, at flere unge får en videregående uddannelse
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.