Udkast til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. - høringsoversigt

Dansk Industri

Dansk Industri er positiv overfor, at virksomheder får mulighed for at foretage udbetalinger via Nemkonto.

Dansk Industri er dog skeptisk overfor, hvorvidt erhvervslivet kan opnå en årlig besparelse på mindst 200 mio. kr. årligt. Dansk Industri er ligeledes bekymret for, om Nemkontoordningen vil medføre tab af rentedage for virksomhederne.

Forsikring og Pension har skønnet, at deres medlemmer vil kunne spare 100 mio. kr. årligt. Økonomistyrelsen har skønnet, at øvrige brancher vil kunne reducere deres omkostninger med et tilsvarende beløb. Besparelserne skønnes, at kunne realiseres ved reduceret brug af checks samt mindre administration med indsamling og vedligehold af kontonumre. 

Det er korrekt, at brug af Nemkontoordningen betyder et ekstra mellemled, men det er væsentligt at fremhæve, at Nemkontoordningen ikke betyder tab af rentedage, idet betalingerne ikke effektueres tidligere end i dag. Derimod skal betalingerne gøres klar og sendes til Nemkonto tidligere, end når der i dag sendes betalinger til afvikling. Der skal derfor generelt påregnes en ekstra dag til Nemkontosystemets behandling af betalingsordrer.

I øvrigt skal det anføres, at anvendelse af Nemkontosystemet er frivillig

Datatilsynet

Datatilsynet henstiller, at ordet ”altid” udgår i de specielle bemærkninger til § 5 a, stk. 3. (nu stk. 4 i forslaget).

Lovforslaget er rettet i overensstemmelse hermed.

Datatilsynet anbefaler, at der i bemærkningerne til § 5 a, stk. 3 (nu stk. 4 i forslaget) indsættes en sætning om, at persondatalovens grundregler om saglighed og proportionalitet skal iagttages. Tilsynet foreslår flg. formulering af en sådan sætning: ”Herudover medfører persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, at en privat dataansvarlig, der alene begrunder sit ønske om behandling af personnummer i mulighederne for at anvende NemKonto, kun må indsamle og registrere oplysninger om personnumre med dette formål, hvis der er grund til at forvente, at der kommer et beløb til udbetaling til den pågældende person”.

Datatilsynets forslag til formulering, er nu indsat i forslagets bemærkninger til § 1, nr. 2, ad § 5 a, stk. 3 (nu stk. 4 i forslaget).

Datatilsynet går ud fra, at forslaget vil medføre, at de private dataansvarlige videregiver oplysninger om de udbetalinger, der skal foretages, til Økonomistyrelsen, som er dataansvarlig for Nemkontoordningen.
I det omfang den private dataansvarlige er underlagt persondataloven, er det Datatilsynets umiddelbare vurdering, at videregivelsen til Økonomistyrelsen vil kunne ske inden for rammerne af persondatalovens regler. Datatilsynet lægger herved vægt på, at personer kan undgå denne videregivelse ved at meddele den private udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på modtagerens Nemkonto, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 2 (nu stk. 3 i forslaget).

Datatilsynet gør imidlertid opmærksom på, at videregivelsen fra en række private dataansvarlige, herunder forsikringsselskaberne, ikke er reguleret af persondataloven men af lov om finansiel virksomhed.

Finansministeriet er opmærksom på, at videregivelse fra en række private dataansvarlige, ikke er reguleret af persondataloven, men af lov om finansiel virksomhed. Det er derfor i bemærkningerne til den foreslåede nye § 5 a, stk. 3 (nu stk. 4 i forslaget), tilføjet, at et samtykke skal opfylde kravene til samtykke efter persondataloven eller lov om finansiel virksomhed for så vidt angår afgivelse af samtykke overfor en virksomhed, der er reguleret af lov om finansiel virksomhed.

Datatilsynet gør opmærksomhed på, at forslaget vil medføre, at Økonomistyrelsen, som er dataansvarlig for Nemkontoordningen, vil komme i besiddelse af oplysninger om udbetalinger, som private dataansvarlige foretager til private personer.

Datatilsynet går ud fra, at denne øgede registrering hos en offentlig myndighed af oplysninger om personers eventuelt private forhold vil ske under iagttagelse af persondataloven.

Datatilsynet foreslår, at det overvejes at omtale Økonomistyrelsens registrering af oplysninger om de private virksomheders udbetalinger i loven.

Persondataloven vil naturligvis blive overholdt i forbindelse med registreringer af oplysninger om udbetalinger fra private udbetalere.  I den anledning er det i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2, ad § 5 a, stk. 1, præciseret, at udbetalingerne fra de private udbetalere vil blive systemmæssigt registreret (logget).

Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens øvrige bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, som lovforslaget vil medføre hos såvel de private dataansvarlige som Økonomistyrelsen. Tilsynet fremhæver særligt persondatalovens regler om de registreredes rettigheder, herunder reglerne i lovens §§ 28 og 29 om oplysningspligt overfor de personer, som der behandles oplysninger om. Tilsynet forudsætter at disse regler iagttages af såvel de private dataansvarlige som Økonomistyrelsen.

Datatilsynet går ud fra, at Økonomistyrelsen inden ændringernes ikrafttræden indsender ændringer af sin anmeldelse af Nemkontoordningen til Datatilsynet.

Økonomistyrelsen vil som vilkår for privates tilslutning til Nemkontosystemet betinge, at den enkelte betalingsmodtager underrettes om, at betalinger fremover indsættes på modtagers NemKonto, forinden behandling af privates udbetalinger iværksættes. Underretningen skal opfylde persondatalovens § 29. Herudover skal underretningen tillige oplyse modtager om, at udbetaling til modtagers Nemkonto ikke finder sted, hvis modtager har meddelt udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på Nemkonto.

De fornødne ændringer til anmeldelsen af Nemkontoordningen vil blive fremsendt til Datatilsynet inden behandlingen af privates udbetalinger iværksættes.  

Multidata

Multidata finder det positivt, at formålet med lovforslaget er at stille Nemkontosystemets faciliteter til rådighed for private virksomheders udbetalinger, herunder løn- og gageudbetalinger og dermed forenkle administrationen omkring betalingsafviklingen i lighed med, hvad der er gældende for de offentlige myndigheder.

Multidata opfordrer Finansministeriet og Økonomistyrelsen til at overveje, om der kan etableres et alternativt eller supplerende tilbud til private virksomheder i form af en reduceret udgave af Nemkontosystemet. En udgave, der giver samme administrative forenklinger for virksomhederne, uden, at der bliver ændret på de nuværende betalingskanaler og tidsterminer.

Det opregnes en række fordele ved en sådan forenklet model, herunder:

·         Begrænset ændring i betalingsafsenders udbetalingssystemer

·         Nuværende tidsterminer kan overholdes under hensyn til gældende aftaler - herunder de overenskomstbestemte aftaler for udbetaling af løn og gager.

 

Finansministeriet forstår modellen således, at den private udbetaler ikke bruger hele betalingsformidlingen i Nemkontosystemet, men kun en begrænset del. Den private udbetaler sender alene en fil med identifikation af kommende betalingsmodtagere til Nemkontosystemet. Nemkontosystemet påfører kontooplysning for hver modtager. Den private udbetaler modtager filen retur fra Nemkontosystemet og forestår selv den videre betalingsafvikling.

Finansministeriet vil undersøge om der måtte være aftalemæssige, tekniske, juridiske, herunder personbeskyttelsesmæssige forhold eller andre forhold, der hindrer en sådan løsning og i givet fald, om og hvorledes disse evt. kan løses.

Finansrådet

Finansrådet støtter initiativer, der letter private virksomheders administrative byrder og ser derfor positivt på private virksomheders adgang til at anvende Nemkontosystemet.

Finansrådet anfører, at private virksomheders adgang til Nemkonto systemet ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til pengeinstitutternes løsninger. Dette bør fremgå af lovforslagets bemærkninger om de erhvervsøkonomiske konsekvenser for at sikre, at de er fyldestgørende.

Det er et generelt princip, at der ikke må vedtages regler m.v., der forvrider konkurrencen. Det bemærkes, at Konkurrencestyrelsen, som har haft forslaget til høring, ikke har haft nogen bemærkninger i den anledning.

Det anføres, at de private virksomheder fortsat skal have mulighed for at aflevere betalingstransaktioner til eget pengeinstitut, af hensyn til sikring af lige konkurrencevilkår. Et pengeinstitut eller et pengeinstitutejet selskab vil herefter på vegne af den private virksomhed ved opslag i Nemkontosystemet kunne komplettere betalingen og videresende transaktionen til modtagers pengeinstitut.

Det anførte forslag ligger tæt op ad forslaget fra Multidata, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil. Det skal dog understreges, at hverken private udbetalere eller disses dataleverandører, fx pengeinstitutter, vil kunne få adgang til opslag i registeret.

Finansrådet ønsker at få fastslået, at lovforslaget ikke medfører, at den af Økonomistyrelsen til enhver tid valgte operatør af Nemkontosystemet får eneret eller monopol på at konvertere CPR/CVR-numre til kontonumre. Såfremt en anden aktør måtte vurdere det hensigtsmæssigt at udbyde samme ydelse, bør Lov om offentlige betalinger ikke stille sig hindrende i vejen. Finansrådet har videre bemærket, at der i forhold til konkurrenceneutralitet også gør sig EU-retlige hensyn gældende.

Efter lov om offentlige betalinger er der oprettet et Nemkontosystem i offentligt regi. Der er ikke adgang til at udlevere oplysningerne i Nemkomkontoregisteret til andre aktører.

Nemkontosystemet i sig selv er i øvrigt omfattet af de almindelige regler om udbud.

Finansrådet anfører, at det er væsentligt at princippet om, at lov om offentlige betalinger ikke ændrer på, at vilkårene for en konto i et pengeinstitut er et privatretligt anliggende mellem den enkelte person/virksomhe-der og pengeinstituttet.

Dette princip er fortsat gældende.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er generelt meget positiv overfor forslaget. Det er af afgørende betydning, at betalingsvilkårene tager de samfundsøkonomiske gevinster med i betragtning. Et udvidet Nemkontosystem, som ikke er rentabelt for den enkelte private udbetaler, vil ikke blive anvendt. Derfor vil lovforslagets succes ligge i systemets konstruktion om betaling og nærmere bestemte vilkår.

Specifikt anfører Dansk Erhverv, at prisen for at anvende systemet kraftigt skal afspejle, at det bygger på et eksisterende system, som er betalt af det offentlige.

Det forudsættes, at de private udbetalere bidrager forholdsmæssigt til finansiering af omkostningerne.

Dansk Erhverv anfører endvidere, at det er vigtigt for tilliden til og dermed udbredelsen af systemet, at lovgiver tager stilling til placering af ansvar ved fejloverførsler. Det skal ikke være muligt at lave en generel ansvarsafskrivning fra hverken det offentlige, systemleverandør eller brugeres (private udbetaleres) side. Placeringen af ansvaret skal således bero på om der er tale om brugerens indtastningsfejl eller systemfejl.

Det er hensigten at udforme tilslutningsvilkårene således, at private udbetalere får samme mulighed for erstatning i tilfælde af systemfejl som offentlige myndigheder. Det skal dog bemærkes, at imødegåelse af enhver potentiel risikoforøgelse, medfører øgede omkostninger, der vil skulle afholdes af de private brugere.

Der vil i øvrigt i vilkårene blive taget stilling til, hvornår en betaling kan anses for rettidig i relation til Nemkontosystemet.

Dansk Erhvervs synspunkter vil indgå i overvejelserne om den konkrete udformning af klausulen.

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden bemærker, at det forudsættes, at private udbetalere i samme omfang som tidligere har pligt til at orientere betalingsmodtagere om udbetalingerne og grundlaget herfor.

Det kan bekræftes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre de hidtil gældende regler om underretning af betalingsmodtagerne.

Forsikring og Pension

Forsikring og Pension udtrykker sin fulde støtte til intentionerne bag lovudkastet

Forsikring og Pension noterer med tilfredshed, at reglerne for finansielle virksomheder ligeledes vil blive ændret, således at tilslutning til Nemkonto muliggøres.

Forsikring og Pension noterer sig, at betalingen for anvendelse af Nemkonto bliver transaktionsbestemt.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal privates betaling for brug af systemet kunne dække de dermed forbundne omkostninger. Den endelige betalingsmodel ligger ikke fast, men der det er korrekt, at der arbejdes med en model med en tilslutningsafgift og transaktionsbaseret afgift.

Forsikring og Pension finder, at den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 1 (nu § 5a, stk. 2 i forslaget) bør præciseres, idet det næppe kan udelukkes, at der forekommer offentlige myndigheder m.m., der har status som juridiske personer.

Forslaget er præciseret i så henseende.

Den foreslåede bestemmelse i forslagets § 1, nr. 2, til ny § 5 a, stk. 2 (nu stk. 3 i forslaget), opfatter Forsikring og Pension således, at den giver betalingsmodtager en ret til at meddele betaleren, at betalingsmodtageren ikke ønsker betalingen indsat på sin Nemkonto, og bestemmelsen pålægger betaleren en pligt til at respektere og efterkomme betalingsmodtagerens tilkendegivelse. Det er Forsikring og Pension’s forståelse af bestemmelsen, at denne ikke i sig selv påfører forsikringsselskaber og pensionsinstitutter en pligt til at orienterer betalingsmodtagere om deres ret i medfør af bestemmelsen, herunder en pligt til at orientere i forbindelse med hver enkelt udbetaling til en given kunde.

Økonomistyrelsen er fortsat dataansvarlig for Nemkontosystemet, og styrelsen skal derfor give de registrerede en underretning, der opfylder persondatalovens § 29, ved den ændrede brug af systemet, som privates tilslutning udgør. Det vil derfor i tilslutningsvilkårene for private, blive fastsat, at en privat udbetaler inden udbetalinger via Nemkontosystemet iværksættes skal give den enkelte betalingsmodtager en underretning, der opfylder kravene i persondataloven.  Meddelelsen skal gives én gang til den enkelte modtager, og herunder skal underretningen indeholde oplysning om, at modtageren til enhver tid kan vælge at modtage sin betaling på en anden konto eller på anden vis. Underretning skal derimod ikke gives i forbindelse med hver enkelt udbetaling.

Forsikring og Pension har noteret, at der ikke i forslaget er fastsat formkrav til den meddelelse, en betalingsmodtager skal give om, at udbetaling skal ske til en alternativ konto eller på anden vis.

Det er korrekt, at meddelelsesformen fastsættes af den enkelte udbetaler.

Forsikring og Pension er usikker på, fra hvornår en betalingsmodtagers meddelelse efter § 5 a, stk. 2 (nu forslagets stk. 3), har retsvirkning. Der kan gå nogen tid fra modtagelse af meddelelsen, indtil det alternative kontonummer er registreret i udbetalerens udbetalingssystem. Man anmoder derfor om, at der tages højde for denne problemstilling i bemærkningerne til bestemmelsen. Forsikring og Pension er endvidere usikker på hvilken retsvirkning det har, hvis et forsikringsselskab eller pensionsinstitut alligevel indsætter et beløb på modtagers Nemkonto. Det forudsættes at beløbet desuagtet er udbetalt med frigørende virkning. Forsikring og Pension anmoder endelig om, at der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget optages bemærkning om, at alle private udbetalere kan blive tilknyttet Nemkontosystemet og med frigørende virkning kan anvende dette i betalingsøjemed.

Finansministeriet finder ikke, at der bør fastsættes en generel frist for, hvornår en privat udbetaler er bundet af en meddelelse fra en betalingsmodtager om en alternativ udbetalingskonto. Det er således op til den enkelte udbetaler at foretage en vurdering af, hvilken frist, der skal gælde og underrette betalingsmodtageren herom. Det kan fx ske samtidig med, at der gives underretning til betalingsmodtageren efter persondataloven. Der vil endvidere i vilkårene for systemets anvendelse blive taget stilling til, hvornår en betaling kan anses for rettidig i relation til Nemkonto-systemet. Spørgsmålet om hvorvidt betaleren har betalt med frigørende virkning til betalingsmodtageren afgøres af de almindelige formueretlige regler.

Forsikring og Pension finder, at den foreslåede bestemmelse i § 5 a, stk. 3 (nu forslagets stk. 4), rummer fortolkningstvivl vedrørende forståelsen af hvor langt ”efter anden lovgivning ” rækker, herunder om der skal være sammenhæng mellem den konkrete udbetaling og den lovgivning, som hjemler adgang til at behandle personnumre.

Begrebet ”anden lovgivning” skal forstås således, at der ikke behøver at være sammenhæng mellem den konkrete udbetaling og lovhjemlen til at behandle personnumre. Det er tilstrækkeligt, at den private udbetaler i det samlede lovgrundlag for sin virksomhed har hjemmel til at behandle betalingsmodtagernes personnumre. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udbetaleren har indberetningspligt i forhold til skattemyndighederne.

En præcisering heraf er indsat i lovforslagets bemærkninger.

Forsikring og Pension forstår de foreslåede bestemmelser i § 5 a, stk. 2 og 3 (nu forslagets stk. 3 og stk. 4), således, at stk. 2 (nu forslagets stk. 3) vedrører såvel fysiske som juridiske personer, medens den betalingsmodtager, som er nævnt i stk. 3 (nu forslagets stk. 4) alene vedrører fysiske personer. Der skal således ikke indhentes tilladelse fra en CVR-registreret virksomhed om anvendelse af vedkommendes CVR-nr.

Det er korrekt, at den foreslåede § 5 a, stk. 2 (nu forslagets stk. 3), vedrører såvel fysiske som juridiske personer, medens den foreslåede stk. 3 (nu forslagets stk. 4) alene vedrører fysiske personer. Det er ligeledes korrekt, at CVR-nr. kan bruges uden at indhente den registreredes forudgående samtykke.

Forsikring og Pension anmoder om så tidligt som muligt at blive inddraget i arbejdet omkring udarbejdelsen af vilkårene for tilslutning til Nemkontosystemet, jf. den foreslåede bemyndigelse til finansministeren om fastsættelse af sådanne vilkår.

Forsikring og Pension vil - som andre brancheorganisationer -blive hørt, inden vilkÃ¥rene fastsættes.

Forsikring og Pension anfører, at den anslåede besparelse for organisationens medlemmer ikke udelukkende baserer sig på besparelser som følge af reduceret brug af checks. Besparelsen opstår også som følge af ændrede og mindre omkostningstunge forretningsgange. Forsikring og Pension foreslår derfor, at dette fremgår tydeligt af bemærkningerne.

Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret som foreslået.

Forsikring og Pension anmoder om, at der i loven, evt. som minimum ved tilføjelse til lovbemærkningerne, tages stilling til om lovens øvrige bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for private betalinger. Som eksempler anføres lovens §§ 2, 2 a og 3.

Den foreslåede lovændring skaber alene hjemmel for private udbetalere til at blive tilsluttet Nemkontosystemet og dermed kunne få kompletteret betalinger med modtagers Nemkonto. De bestemmelser i den nugældende lov, der gælder for offentlige udbetalinger, og som private udbetalere måtte finde relevante for deres udbetalinger, bør afspejles i de aftaler/vilkår, der i øvrigt gælder mellem udbetaler og modtager i det konkrete udbetalingsforhold.

Forsikring og Pension anfører, at det måske kan overvejes, om det er nødvendigt, at den private udbetaler modtager underretning om, til hvilken konto en konkret udbetaling er overført til.

Oplysningen om den konkrete udbetalingskonto gives i de retursvar, der genereres i Nemkontosystemet. En udbetalers dataleverandør kan fravælge at gøre denne information tilgængelig for udbetaler. Det skal dog anføres, at en udbetaler på anfordring skal kunne oplyse en modtager om, hvilken konto et beløb konkret er udbetalt til.

Advokatrådet

Advokatrådet henviser til sit høringssvar af 29. september 2003 afgivet i forbindelse med fremsættelsen af hovedloven. Advokatrådet kan tiltræde lovændringen, og at der i forslaget er hjemmel til, at betalingsmodtagere til enhver tid kan meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på modtagerens Nemkonto.

Høringssvaret giver ikke Finansministeriet anledning til bemærkninger.

Forbrugerrådet

Det er meget afgørende for Forbrugerrådet, at man med udvidelsen af brugen af Nemkonto til private sikrer, at der er fuldstændig identitet mellem det offentlige og det privates anvendelse af Nemkonto. Det vil sige, at de private ikke får yderligere adgang end det offentlige i dag har, og at det alene er den formelle proces omkring udbetalinger, der forenkles.

Forbrugerrådet bemærker i øvrigt, at den økonomiske fordel, forslaget måtte betyde for erhvervslivet, tillige bør komme forbrugerne til gode.

Forbrugerrådet bemærker endelig, at der generelt bør holdes øje med, om udvidelsen af brugen til private med tiden vil rejse problemer vedrørende ”privacy”.
Forbrugerrådet forudsætter endvidere, at rådet bliver hørt om vilkårene for privates tilslutning og anvendelse af Nemkontoregisteret.

Det kan bekræftes, at private udbetalere ikke får adgang til flere oplysninger om betalingsmodtagerne end det offentlige har i dag. Det er alene den formelle proces omkring udbetalinger, der forenkles.

Forbrugerrådet vil blive hørt, inden tilslutningsvilkårene fastsættes.