Den sidste sag på dagsordenen var:
15) Første behandling af lovforslag nr. L 184:
Forslag til lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. Af transport- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 14/3 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Danmark er helt i front på energiområdet. Vi har nok nogle af verdens førende forskere, vi har nogle af verdens førende virksomheder, og vi har en meget ambitiøs energipolitik i Danmark. Den præsenterede regeringen i januar måned, og den lægger på en række områder op til en massiv indsats ikke mindst omkring forskning og udvikling.
     Vi har i Danmark virksomheder, der er meget, meget langt fremme. Vindenergien vokser voldsomt, vi ser rundtomkring i verden, hvordan dansk vindenergi står rigtig, rigtig stærkt. Vi står også inden for biomasse, biobrændstoffer, energieffektivitet, energibesparelser og andre områder rigtig, rigtig stærkt.

     Det handler nu om at sikre, at vi også fremadrettet får gavn og glæde af den forskning og udvikling, der er inden for energiområdet. Derfor lægger regeringen med lovforslaget i dag op til at organisere forskningen på en ny måde i et nyt program. Opgaven er at sikre, at vi ikke alene forsker og udvikler, men at vi også giver mulighed for at demonstrere den nyeste viden og teknologi i virkelighedens verden. Det er nemlig helt afgørende, at vi ikke bare forsker og udvikler, men også demonstrerer og giver mulighed for, at virksomhederne sammen med forskningsinstitutionerne kan lave forskning, udvikling og demonstration.
     Det er et virkelig flot lovforslag, som jeg er sikker på vil komme til at betyde ganske meget og sætte gang i forskning og udvikling samt etablering af nye arbejdspladser.
     Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak. Den næste ordfører er hr. Kim Mortensen.

Nu skal vi have ministeren til at lytte efter. For kort tid siden efterlyste ministeren positive meldinger fra oppositionen. De kommer nu.
     Efter i 5 år at have iagttaget, at der er sket begrænset udvikling på hele energiområdet, herunder forsknings- og udviklingsindsatsen, lykkedes det under globaliseringsforhandlingerne at formå regeringen til at sætte flere penge af til forskning på energiområdet. Det er produktet af det, vi ser med det lovforslag, vi står med nu. Derfor kan jeg også her sige, at vi er meget positivt indstillet over for lovforslaget.
     Men vi har også skriftligt til ministeren peget på, at det her lovforslag jo behandles sent i forhold til 2007. Hvis man, som det fremgår af lovforslaget, skal have udpeget en formand og nedsat en bestyrelse, og hvis bestyrelsen skal have mulighed for at arbejde, kan vi godt forestille os, at 2007 bliver meget langt fremskredet. Derfor mener Socialdemokratiet, at vi som en del af behandlingen af det her lovforslag skal lukke op for, at vi allerede meget tidligt i 2007 kan sætte gang i nogle af de demonstrations- og udviklingsprojekter, der allerede ligger køreklare. Ministeren har modtaget forslag fra forskellige partier. Det var det ene.
     Det andet er, at vi gerne vil lægge op til, at vi får en lidt bredere og måske mere principiel diskussion om vægtningen af de midler, der skal afsættes dels til forskning, dels til udvikling og dels til demonstration, forstået på den måde, at det er vigtigt, at der stadig væk reserveres midler til den strategiske forskning, der foregår på meget lang sigt, og som vi skal leve af i fremtiden; det er også vigtigt, at der på mellemlang sigt er forskningsinitiativer; og det er vigtigt, at der er penge til de demonstrations- og udviklingsprojekter, der skal være på meget kort sigt.
     Derfor mener jeg, at vi som en del af udvalgsarbejdet med det her lovforslag skal have en mere principiel diskussion om en vægtning af, hvordan vi fordeler midlerne.
     Vi har på et tidligere tidspunkt fået et tilsagn om, at det her lovforslag behandles i sammenhæng med forhandlingerne om energistrategien. Det regner vi med stadig væk står ved magt, og derfor tror vi også, at de her ting kommer til at spille godt sammen.
     Med de forudsætninger kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak. Næste ordfører er fru Tina Petersen.

Vi har jo i dag haft en lidt sjov debat her, og nu glæder jeg mig lidt til det her forslag, som hedder L 181.
     Forslaget, vi behandler her, vil jeg sige at Dansk Folkeparti har ønsket meget længe. Det har været længe undervejs, og vi har glædet os rigtig meget til dagen i dag. Vi vil samtidig også gerne have lov til at takke ministeren for både at være lydhør over for nogle ting og også for at handle aktivt.
     Regeringen fremlagde den 19. januar 2007 sin plan til en visionær dansk energipolitik, og ligesom regeringen ønsker, håber vi i Dansk Folkeparti, at Danmark en dag kan frigøre sig fra fossile brændstoffer og dermed også de uroplagede områder som Mellemøsten. Det er et kæmpe problem med den faldende pålidelighed, der er i energiforsyningen.

     Lovforslagets emne er en ny statslig finansiering af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, forkortet EUDP.
     Som Dansk Folkeparti længe har sagt, er Danmark i front. Danmark har et solidt udgangspunkt. Vi er dygtige til at håndtere langsigtede udfordringer, og så har vi en lang erfaring på området i at udvikle og i at anvende. Alt dette gør vi nu noget ekstra for ved netop at højne vores miljø- og energiområde. Vi skal blive mere bevidste om, hvad der sker omkring os. Vi skal fortsat understøtte vækst på området. Vi skal have en høj beskæftigelse og en god konkurrenceevne. Det går den rigtige vej. Eksporten af dansk energiteknologisk viden er stærkt stigende, og den udgjorde bare i 2005 knap 40 mia. kr., en stigning på over 20 pct. i forhold til året før.
     Dansk Folkeparti har fra starten sagt, at med forskning og udvikling når vi målet, og at vi i Dansk Folkeparti også gerne vil yde vores og gerne vil afsætte de fornødne midler, der skal til.
     Med forslaget vil EUDP's særlige indsatsområder bl.a. være udvikling af biomasseteknologier og -systemer til transportsektoren, andre vedvarende energi-teknologier, brint og brændselscelleteknologier, lavenergibygninger, energieffektive løsninger som f.eks. fleksibelt energiforbrug, nye energisystemer, integration af nye teknologier, deriblandt it, bedre indvindingsmetoder for olie, gas og varme osv.
     På baggrund af den politiske aftale fra den 2. november 2006 om globaliseringspuljen er bevillingen til udbygning af dansk energiforskning og -udvikling blevet øget. Der er afsat
110 mio. kr. i år 2007, 132 mio. kr. i år 2008, 133 mio. kr.
i år 2009 og 102 mio. kr. i år 2010. Af disse midler er 50 mio. kr. pr. år afsat til et særligt udviklings- og demonstrationsprogram for bioætanol. Med forslaget her ser vi i Dansk Folkeparti muligheder for en særdeles god udvikling, som fører i den rigtige retning: i en grøn retning og til social retfærdighed. Dansk Folkeparti tilslutter sig forslaget.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

Det nye EUDP-program er en af hjørnestenene i regeringens ambitiøse energistrategi. Ved at samle midlerne til forskning, udvikling og demonstration er der basis for at styrke udviklingen af nye teknologier til glæde og gavn for miljøet og for væksten i det danske samfund.
     For Det Konservative Folkeparti er det helt centralt, at dette lovforslag sikrer en sammenhængende indsats inden for forskning, udvikling og demonstration, så de mange midler, der investeres på forskningsområdet, bliver til konkrete initiativer, der styrker miljøindsatsen og væksten i samfundet. Der er brug for, at alle gode kræfter spiller sammen.
     Derfor ser vi også med stor tilfredshed på, at lovforslaget lægger op til et styrket samarbejde mellem de offentlige og de private aktører. Netop videndeling er et af nøgleordene for at sikre den ønskede innovation. Denne gensidige inspiration kombineret med gode rammer for internationalt samarbejde er den rigtige vej at gå.
     Det er endvidere vigtigt for os at skabe forholdsvis vide rammer for EUDP-bestyrelsens arbejde. Det er klart, at den politiske prioritering skal være bærende. Det gælder bl.a. den massive indsats inden for andengenerationsbiobrændstoffer, men det skal være rimelig fleksible rammer, for at teknologier, som vi i dag kun har et perifert kendskab til, også kan tilgodeses.
     Jeg blev faktisk nærmest lykkelig, da Socialdemokraternes ordfører anlagde noget, der kunne minde om positive toner omkring den store socialdemokratiske indsats for at sikre forskningsmidler til energiområdet.

     Men jeg vil sige, at efter at have deltaget i forhandlingerne om globaliseringspuljen var det jo ikke lige det indtryk, man stod tilbage med. Der skulle der holdes godt fat i, at mange af de her midler ikke gik over til den frie forskning. Sådan var virkeligheden, og jeg synes, det er naturligt - om ikke andet så af hensyn til historikken omkring de forhandlinger - at gøre opmærksom på det. Det er bl.a. også en af årsagerne til, at vi har en stor uudmøntet reserve på netop det her område, hvor der var øremærket flere penge til energiforskningen. Men lad nu det ligge, for vi er meget tilfredse med det resultat, der ligger; jeg synes bare, at det bør nævnes - om ikke andet så til historikken.
     Vi Konservative er meget positive over for dette lovforslag, som vi finder både spændende og ambitiøst, og kan på den baggrund støtte det helhjertet.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard.

Jeg vil da gerne sige på vegne af, jeg tror, jeg kan tillade mig at sige både Socialdemokraterne og De Radikale, at det da er rigtigt, at vi hellere havde set, at der var blevet lavet en merbevilling, sådan at vi havde fået flere penge til både fri forskning og energiforskning og -udvikling. Regeringen ville kun holde sig til den samme kasse, og derfor skal vi jo så nu til at se, om vi kan finde midlerne til fri forskning andre steder. Men det er jo en diskussion, der er passé.
     Vi har været enige om, at der i hvert fald skulle penge til det her område, og derfor er vi selvfølgelig også glade for at kunne stå her i dag og sige, at vi som udgangspunkt går positivt ind i diskussionen om et nyt Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram i Danmark. Det har faktisk været en radikal mærkesag, lige siden regeringen skar det væk, da den trådte til; for det var jo det historiske i det her, at man startede med at halvere forskningen og fuldstændig udslette al udviklingsstøtte til vedvarende energi i Danmark. Det er godt, at vi nu er ved at komme på skinner igen.
     Men jeg bliver også nødt til at sige ligesom Socialdemokraterne, at vi jo sidder midt i nogle forhandlinger - der er jo forhandlinger på hele energiområdet
i øjeblikket - om forsknings- og udviklingsdelen. Det er jo sådan, at regeringen i sin strategi har lagt op til, at de nuværende 500 mio. kr., man i alt bruger på forskning i og udvikling af vedvarende energi, skal stige til 1 mia. kr. i 2010. Det er en målsætning, som vi fra radikal side støtter og synes er flot og også det rigtige niveau; det er, hvad vi kan nå at indfase på den relativt korte tid. Men det er klart, at det her jo er en del af den samlede milliard, som det bliver om et par år, og derfor er det vigtigt for De Radikale, at vi, om jeg så må sige, får aftalt en overordnet nøgle - vi skal ikke ned i detaljerne, men en overordnet nøgle - der handler om: Hvor stor en del af den milliard skal vi bruge til det, man kunne kalde meget erhvervsorienteret udvikling? Det er vi helt enige i at der skal bruges måske - et slag på tasken - 40-50 pct. til, og så skal vi have en del, som til gengæld går målrettet til helt fri forskning, som universiteterne og forskningsrådene skal have, så vi får en variation og også noget nedefra. Endelig, som Socialdemokraterne også har været inde på, og som vi er enige med Socialdemokraterne i, skal der måske også være noget til noget systemforskning i en eller anden fordeling. Den fordeling vil vi meget gerne have på plads, og det skyldes i al sin enkelhed, at Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, som der ligger forslag om her, jo bl.a. er finansieret af forskningsmidler, og vi vil være sikre på, at der også er frie forskningsmidler på det her område. Det er baggrunden for, at det vil være formålstjenligt i hvert fald at få den del af energiforliget på plads, inden vi skal til at trykke på de grønne knapper. Den anden ting er, at det jo ikke er nogen hemmelighed, at Det Radikale Venstre har foreslået - og det har heldigvis fået varm støtte fra alle partier i Folketinget - at vi meget hurtigt får taget en beslutning om at etablere nogle energibyer i Danmark. Det, der er tanken med det, er jo inden 2009, hvor vi skal være værter, at få sat gang i yderligere produktion og storproduktion af eksisterende teknologier, vise at der er et potentiale i at gå ind systematisk i en by og prøve at påvirke adfærden, prøve at bruge både eksisterende og nye teknologier og forsøge at vise, at det faktisk kan lade sig gøre i stor skala både at spare mere på energien og få mere vedvarende energi, end vi har i dag. Det vil vi gerne have i gang nu, og vi frygter lidt, at hvis vi venter til efteråret, kan vi simpelt hen ikke nå at sparke den proces i gang inden 2009 - og så meget desto mere, hvis man nu flytter den store klimakonference fra 2009 til 2008; jeg vil se det, før jeg tror det, men det er jo altså blevet foreslået af FN's generalsekretær, så det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Så skulle vi ikke tage den beslutning, så vi kan komme i gang?

     De to ting, altså en færdig fordelingsnøgle og som det andet en beslutning om energibyerne vil jeg gerne have, inden vi trykker på den grønne knap. Det vil nærmest være en forudsætning for, at vi kan gøre det.
     Til allersidst vil jeg sige, at jeg sådan set kun har et enkelt direkte spørgsmål til ministeren, som jeg håber vil høre, hvad der bliver sagt; det er ikke altid, ministeren gør det - heller ikke nu.
     Et enkelt konkret spørgsmål til ministeren: Jeg går ud fra, at forligspartierne bliver taget med på råd i forhold til udpegning af bestyrelse og formand for det her program, inden det er en realitet; den lille bekræftelse vil jeg være glad for, og også gerne en bekræftelse af, at vi forsøger at få den del af vores energiforhandlinger færdige hurtigst muligt, sådan at vi kan nå at få det på plads, inden vi skal trykke på de grønne knapper her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg vil starte med at sige på vegne af Enhedslisten, som ikke kunne være til stede, at de er positive over for lovforslaget. Det bekymrer ministeren, kan jeg høre.
     Så vil jeg sige på vegne af SF, at vi bestemt også er positive over for det her forslag. Vi synes, det er rigtig godt, at der nu endelig kommer penge til demonstrationsprojekter. Det har jo været en hjertesag for os
i mange år, og vi har kæmpet også med den tidligere minister om at få penge sat af til demonstrationsprojekter og få ændret teksten i elforsyningsloven, så man kunne afsætte penge til demonstrationsprojekter. Det kom vi et lille stykke ad vejen med tilbage i 2004, men budgetterne var meget snævre på det tidspunkt, meget smalle, der var ikke ret mange penge til det, og så bliver det jo heller ikke til ret meget. Derfor er vi glade for, at der nu både kommer et program og kommer penge til det. Vi er jo ikke en del af globaliseringsaftalen, men alligevel har ministeren inviteret os med til drøftelserne om EUDP-programmet, og det vil jeg gerne sige tak for, kvittere for. Det synes jeg er virkelig positivt gjort. Om selve lovforslaget vil jeg sige, at vi er positive, som jeg startede med at sige, men jeg har alligevel nogle ting til de enkelte punkter, hvor jeg var lidt usikker på, hvad der står i teksten. Det ene er spørgsmålet om medfinansiering. Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i, at når vi snakker demonstrationsprojekter, skal der være virkelig substantiel medfinansiering, men der må jo også være forskel på, om vi snakker om demonstrationsprojekter, der er meget store, og hvor det er meget store virksomheder, der indgår, eller om det er demonstrationsprojekter, hvor vi tager fat i nogle af de små, men vigtige teknologier, og hvor det måske er små virksomheder, der deltager. Så jeg synes, det er vigtigt, at man får en differentiering. Lad mig tage nogle forskellige ting: I den ene ende har vi i forbindelse med andengenerationsbiobrændstoffer med nogle relativt store virksomheder at gøre, og det vil sige, at man selvfølgelig også kan stille krav om større grad af medfinansiering, men det er klart, at der også skal falde penge, og det kommer der også til at falde fra statens side. Hvis vi så i den anden ende tager sådan noget som solceller og de forskellige tilknyttede teknologier eller det at kombinere dansk industrielt design med solceller, sådan at man indpasser det i byggeelementer, har vi typisk med nogle ret små virksomheder at gøre - muligvis også nogle store, men
i hvert fald typisk nogle små virksomheder, og hvis det skal blive til noget på de her områder, som er vigtige, og som virkelig kan udvikle sig, er det vigtigt, at man stiller meget lavere krav til medfinansiering, hvis det skal blive en succes.
     I bemærkningerne til lovforslaget står der, at graden af medfinansiering skal vurderes på, hvor tæt produktet er på en kommercialisering, men det synes jeg ikke er den eneste parameter; jeg er enig i, at det også er en parameter i det:
altså mindre medfinansiering, når man er tæt på kommercialisering, og mere, når man er i den indledende udviklingsfase, men jeg mener også, det betyder noget, om det er en stor eller det er en lille teknologi. Det andet, jeg godt vil kommentere her, er, at jeg er meget, meget glad for, at energirigtigt byggeri er et af de områder, der er nævnt her. Det er, som ministeren også ved, noget, der ligger mig vanvittig meget på hjerte. Det er virkelig noget, hvor jeg mener, at vi har store muligheder, hvor vi i øvrigt også har enorme muligheder for at spare udslip af CO₂, og hvor vi virkelig har mulighed for at skabe fremtidens bæredygtige huse, men også at renovere den nuværende bolig- og byggemasse, sådan at den bruger meget mindre energi. Og der er der altså et kæmpe behov for videndeling og for videnindsamling.

     Folketinget behandlede et forslag fra os for en måneds tid eller to siden om at skabe et videncenter for energirigtigt byggeri og renovering, og på det tidspunkt sagde ministeren: Jamen det må komme igen, når vi skal til at forhandle om noget.
     Jeg vil sige, at jeg sådan set synes, det kunne indgå i det her program, at man starter et sådant center. I dag må bygherrer, håndværkere, ingeniører og arkitekter sådan set løbe lidt fra Herodes til Pilatus for at finde ud af, hvordan man gør det her, og hvordan man gør det med virkelig kvalitet. Der er simpelt hen ikke et sted herhjemme, hvor man kan hente den nyeste viden ind, hvor man kan hente erfaringer ind om: Hvad er gået godt, hvad er gået dårligt, og hvordan kan man gøre det her så tæt på byggeomkostningerne for traditionelt, energislugende byggeri, som man rent faktisk kan gøre det i udlandet?
     Det sidste, jeg vil nævne, er bestyrelsen. Jeg mener for det første, at det er meget vigtigt, at det er folk af høj personlig integritet, der kommer til at sidde i bestyrelsen. Det andet er en anmodning til ministeren om at inddrage os i, hvem ministeren udpeger til bestyrelsen. Som lovforslaget er lavet, er det ministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmerne, men jeg vil sige, at det vil være en god og tillidsskabende foranstaltning, hvis ministeren inddrager os i, hvad det er for nogle personer, der bliver udpeget til den her bestyrelse.

Tak til ordføreren, og værsgo til transport- og energiministeren.

Det var jo en helt anden sag, kan man rolig sige. Jeg takker for den meget store tilslutning - det var hele Folketinget inklusive Enhedslisten - og jeg tager med glæde til efterretning, at alle Folketingets partier er bag.
     Så vil jeg gerne komme med nogle kommentarer, dels generelt og dels til nogle af de konkrete spørgsmål, der er stillet, bl.a. om sammensætningen af bestyrelsen.
     Det nye EUDP-program er et meget vigtigt element for at nå de energipolitiske mål om forsyningssikkerhed, klima og miljø. Programmet skaber mulighed for det, der så længe har været efterlyst - det sagde både SF's ordfører og Det Radikale Venstres ordfører - nemlig gennemførelse af demonstration af nye energiteknologier. Samtidig får vi med programmet sat fokus på den efterfølgende vigtige introduktion på markedet af de nye teknologier, altså denne fantastisk vigtige overgang mellem forskning og marked.
     For at nå disse mål etablerer loven en uafhængig bestyrelse med erhvervsmæssig baggrund. Bestyrelsen skal stå for håndteringen af det nye program, og en vigtig opgave for den vil være at sikre et velfungerende samarbejde mellem private og offentlige aktører, altså præcis det, som stort set hele Folketinget har efterlyst igennem lang tid. Med etablering af programmet vil vi have sikret os en effektiv ordning, som kan tage vare på den styrkede udviklings- og demonstrationsindsats, som er så afgørende i de kommende år.
     Loven skal ses som en rammelov, en generel ramme for administration af tilskudsmidler til udvikling og demonstration af energiteknologier. Omtalen af mulige indsatsområder i bemærkningerne til lovforslaget, som fru Anne Grete Holmsgaard efterspurgte, er bredt formuleret og medfører ikke bindinger på anvendelse af eventuelle nye midler i fremtiden.
     Hvis der er flertal for at fokusere indsatsen yderligere, kan vi mest hensigtsmæssigt sikre det gennem politiske aftaler, og dermed sagt, at det indgår i energiforhandlingerne. Den kommende bestyrelse vil naturligvis skulle operere inden for såvel de lovgivningsmæssige som øvrige politisk fastsatte rammer.
     Programmet skal udmønte de midler til en styrket indsats, som blev fastlagt med globaliseringsaftalen. Der er også med regeringens udspil til en visionerende energipolitik lagt op til en yderligere styrkelse af programmet. På den måde sikrer vi os, at vi får udnyttet de danske erhvervsmæssige potentialer på området, hvilket vi i øvrigt har været meget dygtige til.
     Med disse bemærkninger ser jeg frem til et konstruktivt udvalgsarbejde, hvor vi kan drøfte og afklare de sidste tvivlsspørgsmål.
     Med hensyn til bestyrelsen - det tager jeg med det samme, da flere har rejst det - er det jo således, at bestyrelsen består af en formand og seks medlemmer, som udpeges af transport- og energiministeren. Sådan er det. To af medlemmerne udpeges efter indstilling fra henholdsvis videnskabsministeren og miljøministeren.
     Jeg vil gerne sige, at jeg selvfølgelig altid vil være lydhør over for input til sammensætningen af bestyrelsen for EUDP-programmet, men det er regeringens ansvar og i sidste ende mit ansvar, at der sammensættes en kvalificeret og dygtig bestyrelse, som har den erhvervsmæssige ekspertise og energifaglige indsigt, som skal til, og som på en god og konstruktiv måde dermed kan få programmet til at virke.

     Jeg kan også sige, at der ved udnævnelsen af formanden især vil blive lagt vægt på at sikre den rette erhvervsmæssige ekspertise og baggrund og gerne også energimæssige baggrund.
     Ved udnævnelsen af medlemmerne lægges der bl.a. vægt på, at de skal kunne vurdere nye teknologier og nye energisystemer, og endvidere, at de kan bidrage til at fremme offentligt-privat samarbejde og til samspillet med internationale aktiviteter. Det har jeg lagt vægt på at præcisere, så jeg dermed kunne besvare de spørgsmål, jeg netop forventede om bestyrelsens sammensætning.

Der er ønske om to korte bemærkninger. Den første er hr. Kim Mortensen.

Jeg kan forstå, at ministeren glæder sig over, at der i denne sag er så stor opbakning fra Folketingets partier. Jeg kan sige, at det kan ministeren såmænd også få i en lang række andre sager; det handler om det samarbejde, man etablerer med Folketingets partier.
     Jeg har et enkelt spørgsmål til økonomidelen i det. Vi når frem til den her milliard i 2010. Her indgår PSO-midlerne med 155 mio. kr. om året, og så er det forudsat forneden i et notat fra Energistyrelsen, at det er under forudsætning af, at PSO-midlerne har et uændret niveau. Og så står der, at niveauet vil blive fastlagt i forbindelse med en samlet PSO-aftale.
     Kunne ministeren ikke i forbindelse med det lige redegøre for: Forventer ministeren, at der er et uændret niveau på PSO-betalingerne til forskningspuljen her? Og i modsat fald: Hvem bliver så involveret i den aftale om PSO-midlerne?

Jeg vil starte med at koncentrere mig om opbakningen til det her og så sige, hvor lykkelig jeg vil blive ved også at kunne få opbakning til det forslag, vi diskuterede forud.
     Jeg vil gerne sige til hr. Kim Mortensen, at det faktisk er en meget god tradition, at vi igennem mange år, startende med hr. Bendt Bendtsen, har haft meget bred opbakning til store dele af vores energipolitik, og det er jeg glad for. Så den sag, vi diskuterer nu, er ikke enestående, hvad det angår. At opbakningen er så bred, kan man måske sige er enestående, men det er i hvert fald ganske tilfredsstillende.
     Med hensyn til PSO-midlerne er det rigtigt, at der står
i det notat, jeg har oversendt til Folketinget den 20. marts, at der er afsat 155 mio. kr. til det område. Det er jo sådan, som jeg sagde i mit tidligere indlæg, at der har vi en aftale, et forlig med Dansk Folkeparti, men det kan da meget vel være, at der sker en opblødning af en eller anden slags på det område, og så kan det være, midlerne kan ændres.

Hvis det modsatte viser sig at være tilfældet: at det kan det ikke med den skuffeaftale, regeringen har med Dansk Folkeparti, hvordan forventer regeringen så at man skal finansiere den manko, der bliver, for at nå op på den milliard kroner i 2010, som vi har brug for?

Jeg er altså nødt til at anholde ordet skuffeaftale. Jeg ved, at Socialdemokratiet også har den gode skik, som man har her
i Folketinget, at når man indgået et forlig, holder man det. Og vi har indgået et forlig, det er ikke en skuffeaftale.

Jeg stillede to spørgsmål til ministeren, og jeg fik også svar på dem, men især med hensyn til det første var jeg lidt
i tvivl om, hvad svaret egentlig var. Mit spørgsmål var: Er ministeren ikke enig i, at vi skal forsøge, før dette lovforslag skal færdigbehandles, at få afsluttet den del af energiforhandlingerne, som handler om den samlede forskningsindsats, altså også den, hvis rammer går ud over det lovforslag, der ligger her, men som det her lovforslag er en del af? Det andet er, at selve ideen om at lave energibyer kun giver mening, hvis vi tager en beslutning meget hurtigt, og det vil sige, at det jo ikke kan skydes til f.eks. finansloven for 2008, for så kan man overhovedet ikke nå at komme i gang med noget, inden klimatopmødet er en realitet. Jeg hørte egentlig ministeren bekræfte, at vi skulle prøve at få de to ting på plads, inden lovforslaget her er færdigt. Jeg vil bare lige være helt sikker på, at jeg hørte rigtigt. Tilsvarende med hensyn til bestyrelsen: Altså, det er klart, i sidste ende er ministeren ansvarlig for bestyrelsen, men det kræver, at vi ved, hvilke personer der er i spil, før vi kan give ministeren gode råd.

Altså, det er klart, at det her hænger sammen, og der er det, jeg prøver at sige, at vi skal være færdige inden udgangen af maj måned, og det vil sige, at jeg også forventer en tredjebehandling af det her tæt på slutningen af maj måned. Det er lige så klart, at det på en eller anden måde hænger sammen. Jeg tror ikke, at der er uoverensstemmelser i hr. Martin Lidegaards og mit synspunkt på det her område.

     Med hensyn til energibyer tror jeg ikke, jeg har udtalt mig om dem, for jeg har ikke taget stilling til, om energibyer kan få støtte til det her. De tilskud, som EUDP skal give, skal holdes inden for rammerne af Barcelonamålsætningen, og det er en forudsætning, at de konkrete projekter bliver formuleret, så de lever op til disse krav, og forslaget om energibyer bør ikke indgå - og det er jeg ikke i tvivl om - i drøftelserne om EUDP-programmet. Jeg foreslår, at de drøftelser tages selvstændigt op under energiforhandlingerne. Hvis vi udhuler det her ved på forhånd at give en masse tilsagn, er der jo til sidst ikke noget tilbage.
     Så energibyerne må ind i diskussionen om selve energistrategien, og jeg skjulte ikke for hr. Martin Lidegaard, da vi sidst var sammen til de første forhandlinger, at jeg synes, energibyerne er en fantastisk god idé, men vi må altså til at finde midlerne til det, hvis vi skal bruge midler.

Værsgo til hr. Martin Lidegaard for en sidste kort bemærkning.

Det, der er lidt af et dilemma, er jo, at hvis vi skal vente med energiforhandlinger overordnet set osv., så bliver det altså finansloven for 2008, og så når vi det ikke. Det er jo ikke noget uoverkommeligt beløb, vi diskuterer. Plus at vi jo har den situation, at det kommer til at tage en rum tid at få nedsat den bestyrelse med formand, få lavet udbudsrunder osv. Så spørgsmålet er jo, om en bestyrelse i år overhovedet med mening kan nå at udmønte de midler, der er afsat i år.
     Altså, jeg er helt med på, at fra 2008 og frem skal vi ikke blande os i, hvad bestyrelsen vil prioritere og ikke vil prioritere, jeg synes bare, at for 2007 har vi en lidt ekstraordinær situation af de to grunde, jeg har nævnt her, og at der derfor måske for en gang skyld kunne ageres lidt hurtigere, end vi plejer at gøre på det energipolitiske område.

Jeg tror, hr. Martin Lidegaard vil medgive mig én fornuftig ting, jeg har foretaget mig, og det er, at vi fremlagde programmet om energistrategien frem mod år 2025 den 19. januar - så vidt jeg husker - og allerede nu behandler vi det her rammeprogram som et lovforslag, så det er altså gået meget stærkt.
     Jeg forventer - det er min hensigt, og jeg når også målet - at bestyrelsen er sammensat inden udgangen af juni måned. Det er altså ingen sovepude, og derfor ser jeg spændt på, hvad indspil jeg får fra medlemmerne.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.